Den værste flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig.
Det er den virkelighed, som lige nu er ved at ramme Danmark. I fredags gav udlændingeminister Mattias Tesfaye et forvarsel på den strøm af ukrainere, som formentlig vil søge sikkerhed i Danmark.
Over 100.000 ukrainske flygtninge inden for kort tid, lød scenariet fra S-regeringen, der ellers tidligere har regnet med, at højst 20.000 ukrainere ville vende snuden mod de danske himmelstrøg.
Situationen er dybt alvorlig. Og for at sætte flygtningestrømmen lidt i perspektiv, så søgte 8.608 syriske flygtninge asyl i Danmark, da politikerne i 2015 kaldte strømmen fra Mellemøsten en 'historisk flygtningekrise'.
Nu taler vi om et flygtningeantal, som svarer til indbyggertallet i Esbjerg og omegn.
Putins tyranniske invasion af Ukraine fordriver millioner af uskyldige mennesker. Og eftersom Ukraine er Danmarks nærområde, har vi intet andet valg end at åbne døren på vid gab for de ukrainere, som vil søge til Danmark.
Men den åbenhjertige gestus har en pris. En meget høj pris endda.
Ukrainerne skal have et sted at bo. De skal have penge at leve for, indtil de finder arbejde. Børnene skal passes. Og de skal have hjælp fra sundhedsvæsenet.
Hvis 100.000 ukrainere kommer til Danmark, kan udgiften blive omtrent ti milliarder alene i år. Penge, som vi skal ud og finde i et statsbudget, som i forvejen er i underskud efter den historisk store oprustning af forsvaret.
Den skinbarlige sandhed er, at Mette Frederiksen nu må rive plastret af og fortælle danskerne råt for usødet, hvordan fremtiden kommer til at se ud: Enten må hun opgive de stigende udgifter til velfærd, som hun lovede danskerne i valgkampen, eller også må hun kradse flere penge ind i form af højere skatter og afgifter.
Pengene kan kun bruges én gang – også selv om man er socialdemokrat.
Det Radikale Venstre har sagt nej til at fortsætte med at bruge udviklingsbistanden til at betale for de ukrainske flygtninge i Danmark. Til gengæld er partiet åbent for skattestigninger, hvilket heller ikke plejer at afskrække SF og Enhedslisten.
Men i en situation, hvor pengene fosser ud af statskassen til forsvar, grøn omstilling og en ny, tragisk flygtningekrise, kan man ikke lade de offentlige udgifter til velfærd stige uhæmmet.
Mette Frederiksens svulstige velfærdsløfter må parkeres, og finansminister Nicolai Wammen må finde sparegrisen frem.
I Nordjylland, hvor Mette Frederiksen kommer fra, har man lært at passe godt på sine penge. Nu må vi se, om Mette Frederiksen fra Aalborg Øst også kan vise mådehold i en humanitær sags tjeneste.
