Hvad der lignede en klokkeklar vindersag for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen – nemlig at dele penge ud – er 'lykkedes' at få vendt til en vaskeægte møgsag.
Det er selvfølgelig den 'akutte' varmecheck, der er tale om.
Det var i februar, at et smalt flertal i Folketinget vedtog at give lidt over en milliard kroner samlet til omkring 320.000 husstande.
Her blev SF, De Radikale, Enhedslisten og Kristendemokraterne enige om, at hjælpen skulle målrettes husstande med en årsindkomst på mindre end 550.000 kroner.
Med den grænse er estimatet, at omkring 320.000 husstande kan forvente hjælp. Hjælpen er en skattefri check på omkring 3.750 kroner.
Men den hjælp er altså endnu langt væk.
For selvom Dan Jørgensen markedsførte tiltaget som akut, så har det som bekendt vist sig, at checken ikke kan udbetales før tidligst til august eller september. Det skyldes ifølge ministeren udfordringer med it-systemer, datasamkørsler og lovgivningsproces. Noget, der har affødt en del kritik.
Men i stedet for at håndtere kritikken er ministeren begyndt på nye forhandlinger.
Der er nemlig brug for mere varmehjælp, mener regeringen, som har holdt første forhandlingsmøde. Ved forhandlingsbordet skal partierne blandt andet se på indkomstgrænsen for at modtage varmehjælpen. Ministeren har således lagt op til, at næste check kan blive større.
Og det er selvfølgelig rart at have noget at se frem til, men mon ikke de allermest trængte danskere ville foretrække én udbetalt fugl i hånden frem for udsigten til flere på taget.
For hvad skal de bruge nye forhandlinger til, hvis resultatet af de gamle end ikke er i nærheden af at være en realitet? Hvordan skal man kunne varme sig ved tanken om, at politikerne snakker om nye check, når den, man var blevet stillet i udsigt, endnu ikke er kommet?
Det er sådan set ikke så mærkeligt, at det offentlige Danmark er lang tid om at få tingene effektueret. Nej, det mærkelige er, at Dan Jørgensen åbenbart ikke kunne forudse, at pengene næppe ville blive udbetalt dagen efter, at han lovede dem akutte check.
I stedet skulle der gå halvanden måned, før Dan Jørgensen overhovedet blev klar over, at pengene først kan komme efter sommerferien – og det er altså ganske håbløst.
For det er vel ikke for meget at forlange, at når ministeren stiller befolkningen en akut hjælp i udsigt, så har han forinden undersøgt, om det kan lade sig gøre.
I denne proces ser det ikke ud til, at klimaministeren har lavet sit hjemmearbejde ordentligt, og det er både tonedøvt og meget uprofessionelt.
