En vild fortælling om en rædselskostskole har foldet sig ud i denne uge.
31 forhenværende elever på er stået frem og har fortalt om gruopvækkende oplevelser fra deres tid på Gravnshoved Kostskole, der lå i Sønderjylland og lukkede i 1992. Gravenshoved Kostskole var frem til lukningen ejet af Aalborg Kommune og Aalborg Amt. Stedet blev brugt til anbringelse af børn – dengang kaldet 'problembørn'.
Ifølge vidneudsagn blev eleverne – både piger og drenge – udsat for slag, skub, psykisk terror, ydmygelser, regulære tæsk, indespærring, mental nedbrydelse til særdeles grove tilfælde af seksuelle krænkelser og voldtægter.
Rene Vinding Christensen, der selv er tidligere elev og talsmand for de 31 tidligere elever, fortalte sådan her:
»På trods af at jeg var blevet lovet det modsatte, blev mine forældre sendt hjem uden at sige farvel til mig, efter jeg havde været på skolen i to timer. Da dét gik op for mig, blev jeg apatisk og begyndte at græde. Som konsekvens fik jeg et slag over nakken, jeg blev smidt ned i gulvet og presset ned i det. Armen blev vredet om, og der blev sat et knæ i ryggen på mig.«
»Så blev der råbt og skreget ad mig, indtil jeg sagde undskyld.«
Aalborg Kommune har nu – her 30 år efter skolens lukning – meldt forholdene til politiet, som nu skal afdække, hvad der skete på skolen.
Og så overvejer kommunen, om en uvildig undersøgelse kan afdække situationen yderligere.
Set udefra virker det som oplagt, at kommunen sætter sin egen rolle under lup. B.T. har været i kontakt med flere tidligere elever, der fortæller, at de eller deres forældre har klaget over den behandling, som børnene på Gravenshoved Kostskole fik.
Skoledirektør i Aalborg Kommune Jakob Ryttersgaard har bekræftet, at kommunen allerede tilbage i 2009 fik henvendelse fra en tidligere elev, der anklagede Gravenshoved for overgreb.
Henvendelsen blev besvaret, men der blev ikke sat yderligere i værk. Daværende skolechef Lone Vestergaard husker ikke i dag den konkrete sagsbehandling omkring klagen.
B.T. har også været i kontakt med Inge Nesgaard, der var skolerådmand i de sidste af skolens aktive år, og hendes kommentar lyder:
»Jeg har den bemærkning, at jeg aldrig har hørt om det. Det er 30 år siden, så det erindrer jeg ikke. Overhovedet.«
Henning G. Jensen, der var rådmand for Socialforvaltningen i perioden og senere borgmester i Aalborg, siger, at han aldrig har hørt om de forhold, de tidligere elever beskriver.
Men uanset hvem der har vidst hvad, og hvem der er – eller føler sig – ansvarlig, så har Aalborg Kommune et ansvar. Skolen var ejet og drevet af kommunen, så selvom skolechefer og rådmænd er kommet og gået både i skolens aktive år og i årene siden, så er der altså ingen tvivl:
Alt skal frem i lyset, og det skal Aalborg Kommune tage ansvar for.
