Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tessfaye har fået nok af, at ikkevestlige indvandrere og flygtninge ikke arbejder, men er på understøttelse.

De skal i praktik, nyttejob eller kurser i 37 timer om ugen for ikke at blive trukket i deres ydelse, mener de to socialdemokratiske profiler.

Det vil svare til en timeløn på 39 kroner, hvis man er på integrationsydelse, påpegede Enhedslistens Victoria Velásquez i B.T. Live torsdag.

»Jeg er bange for, at vi kommer til at skabe en underklasse, som ikke kan få en fod ind på arbejdsmarkedet, men bare jokker rundt i den ene virksomhedspraktik efter den anden,« sagde hun.

Beskæftigelsesordføreren er stor modstander af forslaget og mener, at forslaget kan skubbe gruppen endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.

Peter Hummelgaard uddybede selv forslaget i B.T. Live før nytår. Her lød det kontant:

»Vi er nødt til at forholde os til den virkelighed, der er: At mange af dem, der er kommet til Danmark, er her og bliver her i en rum tid. Og så kan vi med velfærdssamfundets briller og socialdemokratiske briller ikke acceptere, at folk render rundt med hænderne i lommen og bidrager med ingenting.«

For selvom det er lykkedes at få flere med ikkevestlig baggrund ud på arbejdsmarkedet, er der blandt kvindelige flygtninge og indvandrere alt for mange kvinder, der hverken er i uddannelse eller arbejde, mener ministeren.

Forslaget er blevet taget godt imod af B.T.s følgere, blandt andre Kristina Tine Friis, der skriver:

'Selvfølgelig skal man yde en indsats for at kunne modtage penge. Jeg bliver sgu så harm over, at mine skattekroner skal gå til at forsørge dovne mennesker!'

Victoria Velásquez forstår frustrationen.

»Og derfor skal vi ikke blive ved med at betale til noget, vi ved, ikke virker, men i værste fald kan være skadeligt. Før nytår blev der vedtaget endnu hårdere sanktioner på kontanthjælpsområdet, og Dansk Socialrådgiverforening med flere har advaret mod det og siger, at det ikke virker at trække folk i deres ydelser. Det kan føre til hjemløshed og skubbe folk endnu længere væk fra arbejdsmarkedet,« sagde hun.

»Vi ser allerede i dag problemer med virksomhedspraktikker. For ofte bliver folk ikke fastansat bagefter, fordi virksomhederne bare trækker en ny ind i praktik.«

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er 60 procent af 21-64-årige mandlige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i job i 4. kvartal 2019. For kvindernes vedkommende er det kun 19 procent, ifølge det Nationale Integrationsbarometer.

Det kan I da ikke være tilfredse med?

»Nej, slet ikke. Vi har over 72.000 mennesker, der har været på kontanthjælp i mere end to år. Vi vil gerne have, at kommunerne har ressourcer nok til at se på hver enkelt sag, så folk kan visiteres det rigtige sted hen. I stedet for at blive parkeret på kontanthjælp,« svarede Victoria Velásquez.

Hun tvivler på, at det altid er initiativet, der mangler, og peger på manglende sprogkundskaber som den store forhindring for kvindernes adgang til arbejdsmarkedet. Derfor opfordrer hun til, at de mange kvinder bliver undervist i dansk.

Andre læser også