B.T. taler hver uge med de kendte om dem og deres hund.
Denne gang er det nyhedsvært og cykelkommentator Dennis Ritter, der stadig ikke er kommet sig over tabet af hunden Cosmo for otte måneder siden – men så småt er gået på jagt efter et hundevenligt hjem med have og plads til en kommende golden retriever.
Min første hund var …
»Cosmo. Han var min første og eneste hund. Han var en kooiker houndje. Hollandsk kooiker, kalder man også racen.«
»Vi (Dennis Ritter og hans mand Morten Toft, red.) var faktisk på jagt efter en anden race, men så var der én, der spurgte, om vi havde overvejet en kooiker. Så tog vi ned og besøgte en sød og flink dame, og der forelskede vi os med det samme – vi havde selvfølgelig inden sat os lidt ind i, hvad for et sind, de havde og så videre.«
I dag har jeg en …
»Jeg har ikke haft hund siden. Vi er stadig ved at komme os over tabet, men vi skal have hund igen, vi skal bare lige have de helt rigtige rammer på plads, så vi har tilstrækkelig tid fri til at træne og den slags. Så vi leder stadig efter det rigtige tidspunkt, men det nærmer sig.«
»Så skal vi have en golden retriever, det har været min drømmehund lige siden, jeg var en lille dreng.«
»Vi er også ved at sælge lejligheden, så vi kigger efter et sted med lidt mere plads, som ville være et godt hundehjem også.«
Det, der irriterer mig mest ved andre hundeejere, er …
»Det er et godt spørgsmål. Som udgangspunkt føler jeg jo et særligt bånd med andre hundeejere, fordi vi er på samme bølgelængde.«
»Men så skulle det da lige være dem, der ikke respekterer det, hvis man har en hund, som jeg havde, der ikke nødvendigvis elsker at mødes med andre hunde.«
»Jeg har oplevet et par gange med Cosmo, at den anden hundeejer bare gav deres hund lang snor, og det kan irritere mig. Der må man lige respektere, at den anden hund måske ikke er tryg – og man kan lige spørge først.«
Den dyreste dyrlæge regning, jeg har fået, var …
»Jeg tror, vi har været oppe i sådan noget 12.000 kroner. Det er lidt med forbehold, men jeg tror, det var, da vi fik lavet nogle scanninger af Cosmo, fordi han havde problemer med nyrerne. Den var temmelig dyr, men hvad gør man ikke for de kære små.«
»Jeg ville aldrig have en grænse på et bestemt beløb, men det selvfølgelig en faktor, der indgår i en samlet vurdering. Som udgangspunkt vil jeg gøre alt for, at min hund har det bedste liv og kan leve så længe som muligt, men hvis det handler om at forlænge hundens liv i 14 dage for flere tusinde kroner, så giver det måske ikke så meget mening.«
Når andre glemmer at samle deres hundelort op, bliver jeg …
»Så bliver jeg irriteret! Det rammer alle os hundeejere, fordi folk tror, at vi alle sammen er sådan.«
»Nu bor jeg på Frederiksberg, og jeg er kommunen evigt taknemmelig for, at der er skraldespande og standere med hundeposer alle steder. Sådan burde det være i alle store og mellemstore byer. Så der er slet ikke nogen undskyldning for ikke at samle op, der hvor jeg bor – der er det nærmest utilgiveligt.«
Når min hund tigger ved bordet, så …
»Så var jeg for slem til at give ham noget. Det er en ren tilståelsessag. Han lærte det desværre i en meget ung alder, da vi var uerfarne hundeejere. Han så jo så sød ud, som han sad der og var så dygtig til at give pote.«
»Men derfor er vi helt enige om, at den næste hund, vi får, skal aldrig – som i aldrig – få noget ud af at tigge ved bordet. For det kommer tilbage og rammer én, som vi oplevede med Cosmo – og der kom lyd på, da han blev ældre, og det kan jo være irriterende, hvis man har gæster.«
Mit forhold til at kysse hunde på munden er …
»Der går grænsen. Det vil jeg ikke. De der hundetunger kommer jo alle mulige steder. De må gerne slikke mig over det hele, inklusiv i hovedet, men jeg dækker for min mund og øjne, og så går jeg ud og vasker mig.«
»Men hvis andre har lyst til at kysse deres hund på munden, så dem om det. Det blander jeg mig ikke i, det er de velkomne til.«
Den hunderace kunne jeg ikke drømme om at købe …
»Generelt elsker jeg jo alle hunde. Men jeg har også præferencer for en vis længde pels, og dermed siger jeg jo nok også, at jeg aldrig ville købe en helt korthåret hund, som for eksempel en boxer eller en korthåret gravhund eller en beagle.«
»Jeg vil bare gerne have, der er lidt pels. Det kan jeg godt lide at klappe på og klø i, jeg ved ikke hvorfor. Det har jeg bare altid syntes var pænest og været mest tiltrukket af. Der er noget cuteness over det.«
»Der har en golden retriever jo den smukke, lange pels, som jeg godt kan lide – men det er også ris til egen røv, for det betyder også, at den fælder, og så skal der støvsuges.«
Selvom andre synes det er lidt mærkeligt får min hund altid lov til at …
»Cosmo måtte godt sove i både sengen og sofaen, men han gad faktisk ikke, han hoppede bare ned igen. Han ville hellere være i sin kurv eller på et tæppe på gulvet.«
»Der er jo mange, der ikke vil have hunden i sengen, det kan jeg sagtens forstå, og det er heller ikke sikkert, vi vil det med den næste. Der må vi have nogle restriktioner, og det giver jo i sidste ende også den mest harmoniske hund, at der er nogle rammer og et samarbejde, hvor den ved, hvad den må og ikke må.«
Det bedste og det værste ved at have en hund er …
»Det bedste er den hjertelige modtagelse, man får, bare man er ude med skraldeposen og er væk i 30 sekunder.«
»Det værste er gåture i regnvejr, når der skal rengøres poter og underkrop, når man kommer hjem, og der kommer mudder og jord på gulvet alle steder. Som hundeejer kan man rigtig godt lide tørvejr. For jeg kommer aldrig til bare at lukke hunden ud i haven, den skal ud og læse avisen, som man plejer at sige.«
»Men en have er helt sikkert en bonus, og det er også det, vi kigger lidt efter i en ny bolig, hvor der er lidt mere plads, og det kan også komme en hund til gode – det ville passe rigtig godt til en golden retriever.«
Fik du læst:
