Det var nok de færreste, der havde set den komme, da det skete for tre år siden. For udefra lignede de den perfekte pakke. Men ordene var ikke til at tage fejl af.
'Marie og jeg har besluttet at flytte fra hinanden efter 14 år. Det er en stor beslutning, men den har været længe undervejs. Vi gør det i enighed og med stor kærlighed til hinanden', skrev Felix Smith på Instagram, hvor han offentligt delte parrets brud.
I dag – tre år senere – lægger han da heller ikke skjul på, at det var en svær tid.
»At blive skilt var mega skelsættende,« siger han med et ærgerligt skuldertræk, og fortsætter:
»Det er aldrig fedt at blive skilt. Heller ikke fedt for børnene. Der gik lige lidt tid, hvor de skulle finde ud af, at mor og far ikke er blevet skilt, fordi de er uvenner. At de stadig er gode venner. Men nu gør vi det på en anden måde.«
Som nævnt i indledningen så kærlighedens vej ellers ud til at være cementeret for Felix Smith, som var 30 år gammel, da han i 2007 mødte sin Marie.
Karrieren var mildest talt flyvende for den populære tv-vært, som i Maries solide jordbundethed havde fundet det perfekte match.
»Jeg er faldet til ro i, at jeg ikke skulle være kæreste med en skuespiller eller sangerinde eller en anden tv-vært, som det er normalt i min branche – dér har jeg været,« beskrev han i et interview med Femina.
I stedet var det andet, der vejede tungt for dem alle. Nemlig at stifte familie. Så det gjorde de. Fik sønnerne Theodor og Arthur. Og et dejligt gammelt hus i den nordsjællandske forstad Bagsværd. Lige ud til Hareskoven.
Så gik tiden. År efter år.
»De mange år, hvor Marie og jeg var sammen, handlede jo meget om at få børn, og at jeg var på arbejde.«
»Jeg havde så travlt i de år, at jeg stort set aldrig var hjemme. Kun på udvalgte øjeblikke i vores liv,« beskriver Felix Smith årene, som i de år hoppede fra værtsroller på det ene store tv-program efter det andet.
Var det varmeste navn i tv-verdenen.
»Vi havde et hus for enden af en villavej ude i Hareskoven, og det var der sådan set ikke nogen af os, der gad.«
»Det var bare endt sådan. Og så havde vi ikke haft tid til at gøre noget ved det,« siger han.
Før det blev starten af 2021, og Felix Smith mistede sin far. 70 år gammel nåede faderen kun at blive.
Det satte tanker og samtaler i gang. Om hvad de gerne ville i livet. Og kort efter meldte de det ud til offentligheden.
Men selvom det lyder som en floskel, skiltes parret som venner. Og er det stadig.
»Så på den måde har det været en fin skilsmisse. Men det er altid svært, når man skal hive noget op, og spurgte du børnene på det tidspunkt, ville de da hellere have, at vi skulle være blevet sammen og bo i huset i Bagsværd.«
»Det fungerede bare ikke for os,« siger Felix Smith, for hvem skilsmissen hverken er sørgelig eller et nederlag. For de havde begge brug for at være en anden udgave af sig selv.
I dag bor han i en lejlighed i Gentofte. Få hundrede meter fra sin eks. Og en spytklat fra sønnernes skole.
»Jeg er jo meget mere sammen med dem, end jeg var i de år. Og nu har vi fundet en konstellation, som fungerer for os allesammen.«
»Maries liv gik jo også på standby i alle de år, jeg lavede fjernsyn, for der var bare ikke plads til hende. Så nu læser hun til lærer og er snart færdiguddannet og når også at få 20 år med noget, der interesserer hende,« smiler Felix Smith.
»Som tingene er lige nu, er det godt. Børnene er glade, vi bor et sted, hvor tingene fungerer for os, og vi kan være fælles om de ting, vi har som familie. Og hun og Dlara er gode venner, så tingene fungerer nu, og nu skal det helst blive ved sådan,« tilføjer han så.
Dlara er hans nye 20 år yngre kærlighed. Eller nye og nye. To år har de været sammen, og for nylig er hun også flyttet ind i lejligheden i Gentofte.
»Jeg har en dejlig kæreste nu. Hun er rigtig sød, det fungerer, og vi er glade,« siger han. Og ser vitterlig også sådan ud.
47 år gammel er han blevet. To og et halvt år fra dét, som nogle kalder mandens midtvejskrise.
Og ofte hører han da også bøvede kommentarer, om ikke bare at have fundet en ung kæreste, men også at have fået båd og motorcykel. Klassiske brikker i krisen.
Dem griner han bare af.
»Jeg tror mere, at det handler om at være nået til et sted i livet, hvor jeg kan bestemme selv. Hvor jeg tænker, hvad er det lige, jeg skal nå, inden det slutter,« forklarer Felix Smith, som ikke kun har ydre mål, men også indre. I forhold til kærligheden.
»Jeg tror, at alle, der er blevet skilt og skal danne en ny konstellation, kan nikke genkendende til, at det at få en ny kæreste er jo ikke som dengang, man ikke havde børn.«
»Det er et helt andet game nu, hvor det skal passe sammen med mine børn og med Marie. Der er mange ting, der skal passe sammen,« forklarer han og fortsætter:
»Men når jeg kigger tilbage på før, jeg mødte Marie, der var jeg nok lige så god til at skifte kærester, som jeg var til at skifte job. Jeg havde dem virkelig ikke særlig lang tid ad gangen, før jeg skulle videre til den næste,« indrømmer Felix Smith med et grin.
»Det har også været noget, jeg har skullet arbejde med. At livet bare ikke bliver federe af at have nye kærester hele tiden. At der også ligger noget vigtigt i at kunne fastholde ting. Blive i den samme bolig, have den samme kæreste.«
»Så jeg prøver ligesom at tøjle min utålmodighed og rastløshed, som er en del af min adhd-diagnose. Men jeg tror, at det bliver nemmere med alderen.«
»Nu har jeg alligevel fået så meget erfaring i livet, at jeg godt ved de her ting. Så nu skal jeg også bruge den erfaring til noget. Huske at tænke over, hvad jeg egentlig godt ved, nemlig at græsset bare ikke altid er grønnere på den anden side. At det ikke altid er federe at hoppe videre til den næste tue.«
Så Felix Smith smiler, bliver på tuen sammen med sin Dlara. Og hvem ved, måske kommer der flere børn til?
»Dlara skal jo være arkitekt og er i gang på arkitektskolen, så hun har også nogle år foran sig, hvor børn måske ikke lige er nummer ét,« skynder han sig at sige.
»Mænd kan jo få børn i mange år, så jeg skal da ikke kunne udelukke, at det sker. Men det er ikke noget, vi har talt så forfærdelig meget om. Og hvis du spørger, om jeg skal have ét i år, så er svaret nej tak,« griner han. Og kaster blikket tænksomt ud i stuen.
»Men det kunne godt være, at jeg kunne fungere som oldingefar om nogle år. Jeg føler mig jo stadig ung på mange områder.«
Læs også:
