Sydsjælland oplevede et sjældent vejrfænomen, da kæmpehagl ramte området.

Hagl med en diameter over en centimeter ramte det sydlige Sjælland natten til i dag, hvor en koldfront passerede Danmark og gav gunstige betingelser for haglbyger. 

Kombinationen af kold luft i højden, og fugtig luft i den nederste del af atmosfæren, samt kraftige vindforhold og torden var medvirkende til, at Sydsjælland blev ramt af kraftige haglbyger. 

Jens Ringgaard, meteorolog ved TV2 Vejret, fortæller, at det ustabile vintervejr fortsætter, og der er risiko for sne- og haglbyger over hele landet.

- Specielt det nordlige Jylland er der særlig stor risiko for sne og slud, siger han.

Haglbyger forekommer ofte i vintermånederne, men det er sjældent, at de bliver så store, som de hagl, der ramte Sydsjælland.