Står det til regeringen, så skal kongehuset have en klækkelig lønforhøjelse næste år. Det er der en særlig grund til, forklarer eksperter.

Selv om prins Henrik officielt er blevet pensioneret fra sine kongelige pligter og har god tid til at nyde solferie og andre fornøjelser, så bliver den 83-årige prins ikke snydt, når kongehuset næste år formentlig får en lønforhøjelse, hvis statsydelsen - den såkaldte apanage – hæves som foreslået.

Det fremgår af finanslovforslaget for 2018, som torsdag blev offentliggjort. Står det til regeringen kan prins Henrik se frem til en ’lønstigning’ på 400.000 kroner, da dronningen står til at stige 3,4 millioner kroner i apanage.

Ifølge Jes Fabricius Møller, der er kongehusekspert og historiker på Københavns Universitet er der dog intet odiøst i stigningen. Størrelsen af dronningens apanage bestemmes nemlig af Civillisteloven, og de årlige stigninger følger lønindekset for offentligt ansatte:

»Det vil sige, at den (statsydelsen, red.) stiger på linje med den gennemsnitlige stigning for lønninger i det offentlige«, forklarer han.

Dronning Margrethe er hvert år første punkt på finansloven. I Finanslovsforslaget står hun til at modtage 84,6 mio. kr. næste år.

Pengene er dog ikke hendes alene, da det er skrevet ind i loven, at hun skal afgive en del af sin apanage til prins Henrik og 1,5 procent til sin lillesøster, prinsesse Benedikte, der bl.a. fungerer som rigsforstander, når kronprinsen, prins Joachim og dronningen er ude af landet samtidig.

De seneste år to år er dronningens statsydelse blevet hævet med op til 1,1 million per år. Når statsydelsen i år hæves noget mere end de seneste år, skyldes det dog ikke, at kongehuset har bedt om flere penge.

Det forklarer kongehusets økonomichef  Søren Kruse til BT.

»Der er intet som helst substantielt særligt. Det, der er sket, er, at nogle af de gamle tal var regnet ud på en forkert baggrund, og det blev reguleret sidste år. Men rent pengemæssigt er der ingen ændring. Vi har fået de penge, som loven siger, vi skal have – de var bare opført på en anden måde på Finansloven tidligere, og derfor ser der ud som om, at der er et stort spring,« forklarer han.

Så det er ikke fordi kongehuset har bedt om ekstra penge i år?

»Nej, det er en lovbunden udgift, og den har ligget fast siden 2001, så der er ikke noget som helst, vi har bedt om,« siger han.

Foruden dronningen har kronprinsen også udsigt til en større lønstigning, mens grevinde Alexandra og Joachim må nøjes med lidt mere beskedne summer.