Er du rundforvirret over søvnteorier, der bliver kastet hen over bordet i frokostpauser eller delt af selvudnævnte eksperter på sociale medier? Vi har spurgt søvnforskeren.Måske er det blevet en vane at sætte alarmen til 40 minutter, før du egentlig skal op for bare at ligge og snooze.Og samtidig, mens du ligger der og bliver vækket med 10 minutters mellemrum, får du lidt dårlig samvittighed, for der er vist noget med, at det ikke er så sundt...Men passer det eller det en myte?Vi hjælper dig med opklaringen – vi har spurgt professor i søvn og sygdomme Birgitte Kornum, om der er hold i seks af de mest almindelige søvnmyter.1. Du ikke må spise tre timer, før du går i seng»Det er rigtigt, at du ikke skal spise, lige før du går i seng, og det er også rigtigt, at du skal holde dine måltider til den ene halvdel af døgnet. Men det er ikke så skarpt opstillet, at det er lige nøjagtig tre timer for alle.«LÆS OGSÅ: Denne ultrabillige fødevare er et vidundermiddel for dine tarme, viser studieHvorfor skal man ikke spise lige før sengetid?»Det handler om to ting. At blodsukkeret ikke stiger, og at du ikke skal give dit tarmsystem signaler, der fortæller, at det er dag. Når der kommer føde ned i kanalen, så sender tarmen besked til hjernen om, at det er dag og holder en indre rytme i gang. Hvis du spiser på 'de forkerte tidspunkter', så bliver den indre rytme forstyrret.«2. Du kan indhente søvn i weekenden»Det kan du godt. Du kan godt få nogle af de gode hjernefunktioner tilbage til om mandagen. Men du snyder også lidt dig selv, for det, du glemmer, er, at hvis du sover for lidt de første dage i ugen, så fungerer din hjerne ret dårligt.«»Så om onsdagen, torsdagen og fredagen fungerer din hjerne dårligt. Det vil sige, at du får ikke ligeså meget ud af dagen, du bliver dårligere til dit job og opfører dig mindre ordentligt overfor din familie osv. I løbet af weekenden indhenter du søvnen, og så er du tilbage på dit gode jeg.«»Så hvis du lever efter at indhente søvn, vil du have dårlige dage hver uge.«LÆS OGSÅ: Hun har forsket i søvn i 15 år: Her er de 4 søvnråd, hun selv følger{embedded type='node/facts' id='2343341'}3. Et glas vin gør søvnen lettere, hvis man har lidt meget om ørene«Nej. Det vil hjælpe dig til at falde i søvn, fordi alkohol fungerer som en form for bedøvelse for hjernen, men selve søvnen bliver dårligere, så du narrer dig selv med alkohol.«»Alkohol er rimelig hurtigt nedbrudt, så hvis du drikker et glas vin til aftensmaden, er det væk, når du skal sove – det er ikke et problem, men du skal ikke bruge alkohol som sovemedicin op til sengetid, for det har den modsatte effekt.«4. Du kan vænne dig til mindre søvn»Nej, det kan du ikke. Du kan vænne dig til følelsen af træthed, så du ikke tænker så meget over det. Din hjerne fungerer stadig dårligt, det kommer du ikke udenom, men du mærker ikke trætheden så meget selv.« »Andre kan typisk godt mærke, at du ikke er helt lige så velfungerende, som du plejer. Hvis vi måler på hjernen, kan vi se, at den ikke får nok søvn, så det kan ingen vænne sig til.«»Anbefalingen er, at vi alle skal have mellem syv og ni timers søvn.'5. Skærmtid før sengetid er ikke godt for søvnen»Ja, det gør det. Skærm tæt på øjnene er det værste, så fjernsynet er ikke lige så slemt som mobilen. Lyset fra mobilskærmen forstyrrer hjernen, så den tror, at det er dag.«»Du bliver også kvikket op af indholdet. Hvis du sidder og scroller, er der en uforudsigelighed i det, du sidder og ser på, og det gør, at hjernen holder sig oppe at køre, og du bliver lidt for frisk i forhold til tidspunktet på døgnet, som gør det sværere at falde i søvn.«6. Det er usundt at snooze»Både og. Hvis du vågner af dig selv, er det tegn på, at du er færdig med at sove, og du egentlig bare bruger alarmen og snoozefunktionen til at forsikre dig, at du skal huske at stå op, så gør det ikke noget.«»Men hvis du sover for lidt, så vil du opleve når vækkeuret ringer, at du vågner med et sæt, fordi du bliver hevet ud af søvnen. Så vil du sikkert nemt kunne falde i søvn igen, og når du så sætter snoozefunktionen til, så får du et chok igen.« »Det er ikke så sundt for hjertekarsystemet at udsætte sig selv for de chok, hvis du når at falde i søvn mellem hver snooze.«»Du kan også sige, at hvis du ved, at du vil ligge i sengen 40 minutter ekstra, hvorfor så ikke få den fulde glæde af søvnen og nå REM-søvn og dyb søvn i stedet for, at du kun får let søvn i alt den tid.«»Det er jo bare en dårlig vane, fordi det er så dejligt ikke at skulle stå op. Alt med søvn er et spørgsmål om, hvor meget du vil 'ofre' for hjernehelbred. Alt er jo en balance for, hvad du har lyst til, og hvad der er godt for dig.«{embedded type='node/custom_code_html' id='2343340'}