Den lille danske isbjørneunge Siku havde et ganske særligt nytårsønske til de amerikanske seere, da han blev stillet direkte igennem til NBCs studier i New York

Amerikanerne har fået øjnene op for den lille danske isbjørneunge Siku, som blev født 22. november i Skandinavisk Dyrepark på Djursland. Han bliver passet af parkens medarbejdere, fordi moderen, Ilka, ikke kan producere mælk.

Tirsdag nåede nyheden om den lille nuttede bjørn så det amerikanske morgenprogram "The Today Show" på kanalen NBC.

LÆS OGSÅ: 

Siku og hans dyrepasser Frank Vigh-Larsen blev stillet direkte igennem fra Kolind til værterne Matt Lauer og Savannah Guthrie i New York - og de mange millioner amerikanere, som fulgte med.

Et ganske særligt juleønske

- Det kræver en masse tålmodighed, det fratager nattesøvnen, men giver en fantastisk mulighed for at se denne lille ting vokse op, sagde Vigh-Larsen til de amerikanske tv-seere om at passe på Siku.

SE OGSÅ:

Siku1

Siku skal ligesom de andre isbjørne i Skandinavisk Dyrepark være ambassadør for sine vilde artsfælder i Arktis og være centrum i en ny formidling om klimaet og Arktis - og Ifølge den danske dyrepasser havde Siku et ganske særligt nytårsønske til de amerikanske seere:

- Siku vil gerne have jer alle til at sænke jeres CO2-udledning og spare på energien. Hvis I gør det, bliver han meget, meget glad, sagde dyrepasseren.

Se klippet