Patrick er blot 19 år. Mens hans jævnaldrende har livet for sig, må Patrick og hans forældre erkende, at håbet svinder. Han er hårdt ramt af kræft.

Patrick Lehnert skulle have været erklæret rask i september 2013. Men for anden gang har han nu fået et tilbagefald. Kræften har spredt sig til lungerne, armen, hovedet og måske også knæene.

- Jeg tænker en del på, at jeg skal dø nu i så ung en alder. Men jeg er ikke bange for det. Jeg tænker faktisk mest på mine pårørende, og hvordan de kommer til at tage det, siger Patrick Lehnert, der fik konstateret knoglekræft i nakken i april 2010.

BT mødte for første gang Patrick Lehnert på en rejse til Lanzarote i sommeren 2013, hvor han og 16 andre kræftramte unge var af sted for at møde andre i samme situation og for at genopbygge deres kroppe efter skrappe kemokure og timevis i hospitalssengen. Turen var arrangeret af foreningen Familier med kræftramte børn. Siden da har Patrick fået det værre, og familien på Nørrebro i København er så småt begyndt at snakke begravelse:

- Jeg har snakket med min forældre om, hvordan min begravelse skal forløbe, hvis det er, jeg skulle gå hen og dø. Det synes, jeg var vigtigt, vi fik talt om. Det var selvfølgelig meget hårdt for dem. Jeg vil gerne have, der skal spilles ’You’ll never walk alone’, som er en Liverpool sang, Kim Larsens ’Om lidt blir her stille’ og tysk sang af Herbert Grünemeier, som blev spillet til min mormors begravelse, siger Patrick Lehnert.

Som det ser ud i dag, tilbringer han det meste af sin tid i sengen, kun afløst af ture til og fra Rigshospitalet i København nogle gange om ugen.

- Det er svært at tackle. Jeg kan se i mine forældres øjne, hvordan situationen er nu. Det er hårdt at se håbet forsvinde, siger Patrick Lehnert.

Køb BT søndag og læs Patricks historie, hvor han i detaljer fortæller om, hvordan det er at være teenager og have kræft.