Forældrene til en 10-årig dreng på Ellebækskolen - afd. Kildemark i Næstved har anmeldt drengens kvindelige matematiklærer for vold.

Det skriver sn.dk. Sagen begydte 10. oktober, da der ifølge drengens mor opstod 'tumultagtige scener' i klassen. Den 10-årige dreng ville forlade klassen, da læreren greb så hårdt fat i ham at han angiveligt fik forstuvet sit håndled og fik en række andre knubs.

Efter en tur på skadestuen var forældrene ikke i tvivl og valgte at politianmelde læreren. Hun er fortsat på arbejde, mens sagen kører. Næstved Kommune har dog valgt at flytte drengen til en anden klasse.

Det er ikke første gang, at eleven er indblandet i en voldssag, der involverer en lærer.