Indførelsen af en ny, lav integrationsydelse 1. september sidste år og den nye refusionsreform, som betyder, at kommunerne selv skal betale en stor del af udgiften til flygtninge, hvis de ikke er kommet i job inden for et år, har effekt.
I hvert fald, hvis man bruger Frederiksberg Kommune som eksempel.
Kommunen har netop vedtaget en ny, offensiv strategi, som skal hjælpe flygtninge i arbejde inden for det første år, de opholder sig i kommunen. Det skal ske ved målrettet at give dem færdigheder og danskkundskaber, der passer til de brancher i hovedstadsområdet, hvor det er lettest at finde arbejde.
Sidste år modtog Frederiksberg 141 flygtninge. I år skal kommunen modtage 256 flygtninge. Dertil kommer eventuelle familiesammenføringer.
»Vores mål er, at 80 pct. af flygtningene skal igennem et såkaldt branchepakkeforløb, hvor de lærer sprog, er i praktik og bliver uddannet med henblik på at få arbejde inden for en række brancher, hvor jobmulighederne er særligt gode i hovedstadsområdet, f.eks. byggeområdet og servicejob inden for rengøring, hotel og restauration,« siger Tina Nielsen, afdelingsleder for integrationsindsatsen hos Frederiksberg Kommune.
Branchepakker er et koncept, der er udviklet i et samarbejde mellem analyse- og konsulentvirksomheden LG Insight og Vejle Kommune, og som flere kommuner efterfølgende har taget til sig. I Vejle har kommunen udvalgt seks konkrete områder, hvor der er gode chancer for at finde arbejde, og sætter så målrettet ind med kompetenceudvikling kombineret med praktikforløb.
Ikke det eneste tilbud
Branchepakkerne bliver dog ikke det eneste tilbud til flygtninge, der kommer til Frederiksberg. Flygtninge, der måtte komme med en længerevarende uddannelse, vil f.eks. blive tilbudt hjælp via kommunens akademikercenter, som i forvejen hjælper ledige akademikere, mens helt unge flygtninge kommer en tur omkring kommunens Ungeafdeling samtidig med, at de deltager i et branchepakkeforløb, så de kan komme hurtigt i arbejde.
»Første mål for vores flygtninge er, at de får et arbejde og bliver selvforsørgende. Det betyder ikke, at vi slipper dem, for vi har stadig opfølgningsforpligtelsen i de tre første år, de er i kommunen. Så vi kan sagtens hjælpe dem videre med f.eks. uddannelse, når de har fundet et job,« siger Tina Nielsen.
Motiverede for at arbejde
Tina Nielsen lægger ikke skjul på, at én af grundene til, at Frederiksberg nu ændrer strategi fra lidt forenklet at satse på sprogundervisning og uddannelse først og så job, til nu at fokusere 100 pct. på at få den enkelte flygtning i arbejde, er, at Folketinget har strammet reglerne både med hensyn til flygtninge og med hensyn til kommunerne. Samtidig er regler for, hvornår og hvor meget af udgifterne til kontanthjælpsmodtagere og flygtninge, som kommunerne kan få refunderet fra staten, blevet strammet og gjort afhængige af, om kommunerne får kontanthjælpsmodtagere og flygtninge i arbejde.
»Vi kan især mærke indførelsen af den nye integrationsydelser fra 1. september sidste år. Det betyder, at en nytilkommen flygtning får omkring 5.000 kr. udbetalt om måneden. Det er ikke nok til at kunne betale en egen bolig her i kommunen, som typisk koster 4.000-6.000 kr. om måneden. Vi kan mærke, at det rykker rigtigt meget for den enkelte flygtning, når vi kan sige, at hvis du tager f.eks. et job som opvasker til 18.000 kr., så har vi en bolig til dig, og du bliver uafhængig af systemet,« siger Tina Nielsen.
Det kan dog være svært for en flygtning uden danskkundskaber at komme direkte ind og tage et job i en dansk virksomhed. De flygtninge, der kommer til Frederiksberg i øjeblikket, er typisk yngre mænd fra Syrien og Eritrea. Det er langtfra alle, der har en uddannelse med i bagagen, men de fleste har erhvervserfaring fra f.eks. byggebranchen eller som chauffør, og rent sprogligt er de forholdsvis langsomme til at lære dansk.
»Men det, der er et særkende ved de flygtninge, der får opholdstilladelse i dag, er, at de er meget motiverede og gerne vil arbejde. De kommer ikke med en forestilling om, at de skal have penge fra det offentlige. Det skal vi selvfølgelig holde fast i. Men skal det lykkes, kan det godt være, at virksomhederne bliver nødt til at slække lidt på deres krav til danskkundskaber,« siger Tina Nielsen.
De første flygtninge begynder i branchepakkeforløb til marts. Ud over branchepakkerne har Frederiksberg Kommune også en aftale om sprogpraktikforløb med Bilka i Fields og er tæt på at underskrive en lignende aftale med Tivoli.
