Alle er enige om, at dagligvarer koster for meget i Danmark. Men ikke hvorfor.
Når danskere fylder indkøbskurven med mælk, brød og ketchup, betaler de langt mere end svenskerne.
En dansk plastflaske med 910 g. Heinz ketchup koster 42,95 kroner på nemlig.com, mens en tilsvarende flaske (dog med 1000 g.) koster 24,54 svenske kroner (21,55 danske) på den svenske hjemmeside marketonline.se.
Afgifter og moms får priserne til at hoppe
Hos Coop Danmark, der driver Fakta, Brugsen, Kvickly og Irma, er man hurtig til at sende problemet over på Ole Sohns skrivebord. Her pointerer informationsdirektør Jens Juul Nielsen, at den høje danske moms og afgifterne på diverse fødevarer er skyld i, at prisen på dagligvarer er så høj.
Vi danskere betaler 25 procent på fødevarer. I Sverige er den 12 procent.
Oven i det kommer afgifterne. De danske forbrugere betaler 5,6 mia. kroner årligt i fødevareafgifter til staten. I alt bruger vi 84,3 mia. kroner på fødevarer, så afgifterne svarer til 6,6 pct. Hvis man fører det tal over på ketchupflasken, svarer det til, at man betaler cirka 3 kroner i afgift, når man køber en lille liter ketchup.
Moms og afgifter er selvfølgelig en del af forklaringen, men det er ikke hele forklaringen. Selv når man trækker det fra, er ketchuppen stadig dyrere end den svenske.
En redegørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet viser, at danskerne betaler 14 procent mere for deres varer, selv når man tager højde for forskelle i landenes velstand, moms og afgifter.
Lokkevarer mudrer billedet
Hos Save-a-lot.dk sælger man dagligvarer til omkring 10 pct. mere, end de koster en gros på betingelse af, at kunderne betaler en fast månedlig ydelse. Den politik gør, at man kan sælge nogle varer langt billigere end andre supermarkeder, mens andre produkter faktisk er lidt dyrere.
Medstifter af Save-a-lot.dk, Henrik Haagen, forklarer, at de store supermarkeder i Danmark planlægger deres prissætning, så de mister penge på nogle produkter for at lokke kunder til og så tage ekstra meget for andre produkter.
Danmark er kendetegnet ved at være et af de lande, hvor flest varer bliver købt på tilbud. I alt gælder det omkring 30 pct mod cirka 20 pct. i vores nabolande. Og de såkaldte lokkevarer kan være med til at forklare, at den samlede pris i danske supermarkeder er uforholdsmæssigt høje.
- Danske forbrugere er rigtig gode til at kigge i tilbudsaviser. Det er for så vidt positivt, men det har fået den interessante konsekvens, at der er konkurrence på de varer, der er i tilbudsavisen, men ikke på dem der ikke er i avisen, siger, Klaus Melvin Jensen, kampagneleder hos foreningen Aktive Forbrugere.
- De her lokkevarer gør det svært at være forbruger, siger han.
Save-a-lot.dks Henrik Haagen hjælper gerne med til at lægge en del af ansvaret hos de, der sælger ketchuppen.
- Tilbudsaviserne forvirrer mere end de klarlægger. Markedet ender med at blive enormt ugennemsigtigt, siger han.
Konkurrencepakke på vej
Ikke overraskende tager Coop Danmark ikke imod ansvaret med åbne arme.
- Vi har ekstremt hård konkurrence på dagligvaremarkedet i Danmark. Lønninger, afgifter og skatter gør det dyrere at drive forretning i Danmark sammenlignet med vores nabolande, siger Jens Juul Nielsen.
Carsten Smidt, vicedirektør i Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, peger alligevel på effektiviteten som et af de problemer, der varerne dyrere i Danmark. Blandt andet har vi i Danmark generelt mindre butikker end i vores nabolande, og noget kunne tyde på, at vi på den måde betaler for at have vores supermarkeder tæt på.
Henrik Haagen fra Save-a-lot.dk bakker op om, at det er et væsentligt problem.
- Jeg vil tro, man skal lukke 30% af de supermarkeder, der er i Danmark. De er jo dyre at drive, siger han.
Erhvervsministeren lover at lancere en konkurrencepakke snarest.
Hvorvidt den vil omhandle dagligvarer og ikke kun de varer, der i Danmark er særlige restriktioner på, så som medicin, er uvist.
