En dansk SS-soldat, hvis navn står støbt i metalbogstaver på et monument i Sønderjylland, gjorde ifølge Simon Wiesenthal Center tjeneste i KZ-lejren Dachau. Og det skal have konsekvenser, siger nazijæger Efraim Zuroff.

Det tyske mindretal risikerer på ny at skulle en tur forbi mindestenene ved Knivsbjerg med en vinkelsliber. Årsagen er, at historikere har sat en navngiven dansk nazist i forbindelse med en af Anden Verdenskrigs mest brutale KZ-lejre.

Manden meldte sig – i lighed med mange andre hjemmetyskere – som frivillig til nazistisk krigstjeneste og kæmpede som Waffen SS-soldat ved Østfronten. Mod slutningen af krigen blev han overført til tjeneste i KZ-lejren ved Dachau ved München, hvor omkring en femtedel af de i alt 200.000 internerede jøder og andre fanger blev slået ihjel eller omkom under kummerlige forhold.

Ifølge historikerne, som på foranledning af det israelske Simon Wiesenthal Center i øjeblikket gransker de danske arkiver for information om Frikorps Danmark-medlemmer, placerer skriftlige kilder den navngivne nazist som leder af køkkenet i Dachau-lejren 15. februar 1945.

Dansker erklæret for død i 1954

To en halv måned senere befriede amerikanske styrker koncentrationslejren og dræbte i den forbindelse en del af SS-folkene. Det er uvist, om dette også gjaldt danskeren, eller om det lykkedes ham at undslippe De Allieredes hævnaktioner.

Ikke desto mindre erklærede Rigsadvokaten danskeren for død i 1954, og i dag oplistes hans navn sammen med omkring 750 andre frivillige sønderjyder fra det tyske mindretal.

Lidt endnu i hvert fald.

»Hvis vi kan få skriftlig dokumentation for, at han er krigsforbryder, så bliver hans navn selvfølgelig fjernet,« siger Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN).

Han fortæller, at den tyske mindretalsforening på næste bestyrelsesmøde vil tage sagen op og træffe en endelig beslutning.

»Det vigtige for os er, at vi har dokumentation for, at han har medvirket til krigsforbrydelser. Det er sådan, vi rangerer det. Ellers bliver det uoverskueligt,« siger Hinrich Jürgensen.

Det vil i givet fald ikke være første gang, at mindretalsforeningen må forbi Knivsbjerg med vinkelsliberen. Seks gange tidligere er navne blevet fjernet, fordi personerne var for belastede af deres gerning under krigen.

»Han var i Dachau – han skal ikke æres«

Spørger man chefnazijæger Efraim Zuroff fra Simon Wiesenthal-centeret, er han ikke i tvivl om, at det samme gælder den navngivne dansker.

»Han arbejdede i Dachau – selvfølgelig fortjener hans minde ikke at blive æret. De her mennesker meldte sig frivilligt til at kæmpe for Adolf Hitler og hjalp til med at myrde millioner af mennesker. De skal ikke æres. De er ikke helte,« siger Efraim Zuroff, som har gjort det tyske mindretal opmærksom på de nye oplysninger.

Ifølge chefnazijægeren er sagen simpel:

»Han er krigsforbryder. Vi ved ikke, hvad han præcis foretog sig i Dachau, men han assisterede det nazistiske regime i at begå massemord. Fjern hans navn fra det monument.«

Gedenkstätte eller »mindestedet«, som ligger ved Knivsbjerg mellem Aabenraa og Haderslev, har historisk set været et samlingssted for det tyske mindretal. Stedet blev tidligere kaldt »æreslunden«, på tysk Ehrenhain, da det i 1962 blev opført, men i 2012 valgte BDN at ændre navnet med henvisning til, at »tiderne har ændret sig«.

Mindesmærket på Knivsbjerg gengiver hundredvis af navne på hjemmetyskere, som er faldet i tysk tjeneste under de to verdenskrige. Imidlertid er flere navne efter oprettelsen blevet fjernet ved hjælp af en vinkelsliber. Det er sket i de tilfælde, hvor det er påvist, at de pågældende har gjort sig skyldige i krigsforbrydelser. Mindretallet havde dog sendt navnene på de faldne i Anden Verdenskrig til vurdering hos det danske politi. Alligevel har vinkelsliberen i en række tilfælde været i brug.
Mindesmærket på Knivsbjerg gengiver hundredvis af navne på hjemmetyskere, som er faldet i tysk tjeneste under de to verdenskrige. Imidlertid er flere navne efter oprettelsen blevet fjernet ved hjælp af en vinkelsliber. Det er sket i de tilfælde, hvor det er påvist, at de pågældende har gjort sig skyldige i krigsforbrydelser. Mindretallet havde dog sendt navnene på de faldne i Anden Verdenskrig til vurdering hos det danske politi. Alligevel har vinkelsliberen i en række tilfælde været i brug.
Vis mere

Adspurgt om foreningen efter de gentagne besøg med vinkelsliberen har overvejet helt at fjerne navnene på de faldne SS-folk, siger Hinrich Jürgensen:

»Set i bakspejlet, tror jeg da ikke, man dengang skulle have lavet det med navns nævnelse, hvis man havde vidst det her.«

»En dum historie for mindretallet«

I det hele taget er historien om det tyske mindretals ageren under og efter Anden Verdenskrig både »problematisk og kompleks«, siger Ditlev Tamm, juraprofessor ved Københavns Universitet.

»En del af historien er, at mindretallets ledere, da nazisterne kom til, valgte at solidarisere sig med dem og blive nazificeret. Og der blev lagt et hårdt pres på de yngre i mindretallet om at tage i kamp på Østfronten,« siger Ditlev Tamm, der er forfatter til de tre bind om »Retsopgøret efter besættelsen«.

»Så kunne man jo godt sige, at man efter krigen måske skulle have ladet det blive ved det. På den anden side var de mennesker jo faldet for en sag, som var deres. Men det havde da været heldigere, om man ikke havde rejst nogen mindesten. Så var man heller ikke kommet i den her småpinlige situation, fordi man ikke har gjort det ordentligt og holdt sin sti ren,« siger juraprofessoren.

Han kalder den nye sag for »en dum historie for mindretallet«, men, siger Ditlev Tamm:

»Man kan jo ikke begynde at fjerne mindesmærket og gøre historien om. Nu er det her, og så må man prøve at gøre det så godt, man kan.«