Kravene til dansk statsborgerskab er blandt de absolut mest restriktive i Europa, og langt de færreste kan leve op til de gældende krav, konkluderer ny undersøgelse. Nu varsler Dansk Folkeparti, at partiet vil stramme kravene endnu mere.
Réza Sarwari fik afslag på officielt at blive dansker. Begrundelsen var, at den statsborgerskabsprøve, han havde bestået nogle måneder forinden, havde mistet sin gyldighed, fordi den var blevet afløst af en ny og strengere.
Mevka Mujcinovic blev ikke dansk statsborger sidste år. Hun blev syg og modtog ledighedsydelse for en stund.
Nasim Mashir satte ved et uheld ild til sin hæk, fik en bøde på 3.000 kroner, og fik på den baggrund også afvist sin anmodning om dansk statsborgerskab.
Ligesom Réza Sarwari, Mevka Mujcinovic og Nasim Mashir lever 376.000 myndige personer i Danmark uden dansk statsborgerskab. Årsagen er klar: Dansker er noget af det sværeste at blive.
Sammen med Østrig, Schweiz og enkelte østeuropæiske lande har Danmark de absolut mest restriktive krav til statsborgerskab – langt mere restriktive end vores naboers.
Ingen andre EU-lande har strengere krav til sprog og selvforsøgelse end Danmark, konkluderer eksperter.
Også den danske indfødsretsprøve er en af de mest vanskelige at bestå, ligesom ansøgere skal have opholdt sig minimum ni år i Danmark. Her overgås Danmark dog af blandt andet Østrig, hvor kravet af ti år.
En ny undersøgelse konkluderer, at kun cirka 20 procent af de flygtninge, der har haft minimum ni års ophold i Danmark, lever op til kravene om danskkundskaber, selvforsørgelse og en ren straffeattest. Tallet er omtrent 36 procent, hvis man medtager familiesammenførte – både vestlige og ikke vestlige – bosat i Danmark.
Undersøgelsen er foretaget af en gruppe forskere ved Aarhus Universitet og baserer sig på registerudtræk fra Danmarks Statistik.
Lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Per Mouritsen, der er en af kræfterne bag undersøgelsen, har længe forsket i statsborgerskab og medborgerskab.
For ham står det klart, at især det danske sprog volder problemer:
»Vi har de strengeste krav til ansøgernes sprogniveau. Et krav, der er meget svært at opfylde, hvis man er ikke-akademiker og kommer fra et ikke-vestligt land. Og så er det særligt svært for ældre, hvor mange aldrig når det krævede niveau, uanset hvor meget de prøver,« siger lektoren.
Hvem bør blive dansk, og hvem bør ikke?
Diskussionen om de danske krav til statsborgerskab dukker med jævne mellemrum op i debatten og har længe delt partierne på Christiansborg med indfødsretsudvalget som omdrejningspunkt.
Den danske placering på EU-skalaen luner hos Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe. Han er formand for indfødsretsudvalget, der i sidste ende har magten til at tildele statsborgerskab eller afvise dette.
»Statsborgerskab er en gave, og skal man have statsborgerskab, skal man være dansker helt ind i hjertet. Ansøgere skal vide noget om landet og tale sproget – det er da en selvfølge. Mon ikke vores placering skyldes, at de andre lande er alt, alt for slappe? Vi ville gerne være strengere endnu,« siger Christian Langballe.
Hvordan bedømmer I, om man er dansker helt ind i hjertet?
»Vi er jo bundet af nogle konventioner, men vi vurderer det ved, om man tager del i Danmark, udviser en loyalitet over for landet, accepterer normerne og kan dansk. Vi kan ikke granske folks hjerner, så er man i tvivl, skal ansøgeren ikke have dansk statsborgerskab,« siger Christian Langballe.
Længe har Dansk Folkeparti haft et ønske om at stramme kravene yderligere. Christian Langballe ser helst, at Danmark højst godkender 1.000 nye statsborgerskab om året. Sidste år var tallet 5.400. Kravet kommer, når regeringen og Dansk Folkeparti afslutter de nuværende forhandlinger om udlændingepolitikken, oplyser ordføreren.
Ligesom Christian Langballe, sidder Det Radikale Venstres Marlene Borst Hansen i Indfødsretsudvalget. Hun har set kravene blive strengere, efter at magten i 2015 skiftede fra rød til blå, og den nytiltrådte regering indførte flere stramninger.
»Vi synes, der skal være krav, men på nuværende tidspunkt er de for restriktive. Naturligvis skal ansøgere ikke have lange kriminelle domme bag sig, men at man ikke kan få statsborgerskab, fordi de har modtaget kontanthjælp i tre måneder, er for voldsomt,« siger hun.
Sværere end i resten af Europa
Havde Réza Sarwari, Mevka Mujcinovic og Nasim Mashir været bosat lige så længe i Sverige, ville de med al sandsynlighed allerede være statsborgere, for vores naboland har langt lempeligere krav end i Danmark.
Eksempelvis skal man for at blive svensk statsborger have opholdt sig i landet i minimum fem år, mens kravet i Danmark er ni år.
Ligesom andre EU-lande har langt mere lempelige krav til selvforsørgelse og sprogkundskaber – eller slet ikke har indført disse krav – er der kun 11 lande, der benytter sig af en videntest som den danske indfødsretsprøve. Også her har Danmark en af de sværeste af slagsen.
Professor i statskundskab ved Maastricht Universitet i Holland, Maarten Vink, er også leder ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze i Italien. Her sammenligner forskere reglerne på tværs af EU. Og Maarten Vink kritiserer det danske system.
Udover at have boet i Danmark i minimum ni år, må ansøgere i gennemsnit vente 14,6 måneder på at få behandlet deres sag, hvilket er en af de længste gennemsnitlige sagsbehandlingstider i EU. Til sammenligning er sagsbehandlingstiden i Sverige seks måneder, oplyser de svenske myndigheder.
Efter man som ansøger til dansk statsborgerskab i gennemsnit har ventet 14,6 måned i forbindelse med sagsbehandlingen, kommer der yderligere ventetid til, fordi Danmark er det eneste land, hvor ansøgere skal godkendes ved lov. Dette sker gennem indfødsretsudvalget, der to gange årligt godkender ansøgere i forbindelse med et lovforslag.
»Selv om ansøgeren lever op til kravene, er vedkommende ikke sikker på at få dansk statsborgerskab, idet den endelige beslutning grundlæggende er op til Folketinget. Derfor tager processen længere tid, hvis man sammenligner med eksempelvis Holland,« skriver Maarten Vink til Berlingske.
Et demokratisk problem?
Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et tidspunkt beslutter sig for at udskrive folketingsvalg, må indvandrere uden statsborgerskab blive derhjemme, fordi retten til at stemme ved folketingsvalg kun omfatter danske statsborgere.
At en stor del af samfundet lever uden fuld stemmeret finder Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) dybt problematisk.
»Det her viser, hvor absurde vores krav er. Jeg forstår slet ikke, hvorfor vi forsøger at forhindre flest mulige i at få statsborgerskab. Det er dårligt for sammenhængskraften i Danmark, og det forhindrer integrationen,« siger hun.
Er det ikke fair, at vi stiller en række krav til dem, der vil være en del af det danske samfund?
»Det er okay, at der stilles krav, men de krav, vi stiller, er ikke rimelige. I forbindelse med mange af kravene – såsom indfødsretsprøven – tester vi ikke, om ansøgerne nu også er danske, for det kan vi jo ikke teste,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Udlændinges manglende stemmeret bekymrer dog ikke Venstres Jan E. Jørgensen.
»De kan stemme til kommunalvalg og ved regionsrådsvalg. Vi kan jo heller ikke stemme om love i lande, hvor vi ikke er statsborgere. Det er der ikke noget usædvanligt i,« siger han.
Er det demokratisk, at en stor gruppe borgere ikke kan afgive deres stemme ved folketingsvalg, hvor der træffes beslutninger, som kan vedrøre netop disse borgere?
»Jeg kan heller ikke stemme om, hvem der skal sidde i Borgerrepræsentation i København, selv om politikerne her træffer beslutninger, der vedrører mig, fordi jeg bor på Frederiksberg. Sådan vil du altid kunne finde områder, hvor nogle træffer beslutninger for andre.«
Uanset politisk overbevisning er der dog et spørgsmål, som alle bør stille sig selv, mener lektor Per Mouritsen fra Aarhus Universitet:
»Vi har et system, der vender den tunge ende nedad. Kravene er sværest at leve op til for svage borgere. Statsborgerskab er retten til at have rettigheder, så måske bør vi spørger os selv: Hvem er rettigheder vigtigst for – de stærke eller de svage?«
