Cykelrytteren Chris Froome overrasker i et nyt interview med The Times. Selve artiklen handler om hans krop, mens han optræder nøgen på en cykel på et billede i artiklen.

Tour de France-vinderen, Chris Froome, der har stået af cykelsadlen fire gange som vinder af det store franske cykelløb tager lørdag nettet med storm med et nyt billede. Billedet viser ikke hvad som helst, det er nemlig et fotografi af Chris Froome nøgen på sin røde cykel.

Billedet og interviewet er en del af serien 'My Sporting Body' ('Min Sports Krop'), som The Times-fotografen Marc Aspland står bag. Udover billedet, hvor Chris Froome viser alt, så er han også meget åben omkring sin krop i artiklen. Han fortæller, at han ikke er tilfreds med det syn, der møder ham.

»Jeg føler mig lidt latterlig, når jeg kigger i spejlet. Det er det, som det kræver, men jeg ser frem til at gå i træningscentret, når jeg trækker mig tilbage og lave nogle biceps curls og få nogen skuldre til at balancere tingene en smule,« siger Chris Froome.

De store lår og den meget tynde overkrop, synes han altså ikke er flot, men derimod ser han sin krop som et middel til sine mål. Derfor er det ikke altid sundhed, der er vigtigst, men derimod hvor hurtig han kan træde i pedalerne.

»Uden for sæsonen så tager jeg seks eller syv kilo på, så snart jeg begynder at spise normalt, og jeg ikke træner fem eller seks timer på en dag,« fortæller Chris Froome.

Sød tand eller søde tænder. Chris Froome afslører, han elsker søde sager, og hvis han ikke får sine to stykker nougat, inden han starter på et løb, så kan hele dagen være ødelagt og resultatet tabt. Derfor er det også ekstra svært for ham at holde sig væk fra slikposerne, når han skal have en 'lav-kulhydrat-kur' i højsæsonen. Den lave kalorie-diæt gør ham så irriteret, at han ikke kan tale, men føler sig som en 'zoombie'.

Billedet, som Chris Froome selv har postet på Facebook, har fået over syvtusinde likes. Men han er ikke den eneste, der har stillet sig frem nøgen foran fotografen Marc Aspland. Også Gareth Ellis, der spiller amerikansk fodbold er en af dem, der lader tøjet falde.

​Det samme har gymnasten Courtney Tulloch og skiløberen Jai Geyer.