OPDATERING: Torsdag formiddag er strækningen igen farbar, oplyser Vejdirektoratet på X.
Der er torsdag formiddag sket et færdselsuheld på Ishøj Stationsvej over Motorring 4.
Politiet oplyser, at man er til stede - og at der er spærret i området.
Helt konkret er afkørsel 6 Ishøj blevet spærret, og Ishøj Stationsvej i retning mod Taastrup er ligeledes spærret.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i et opslag på X.
»Tidshorisont er p.t. ukendt,« lyder det, ligesom politiet kommer med følgende opfordring:
»Følg venligst vores anvisninger på stedet.«