De seneste år har ikke været de nemmeste. Har budt på ufrivillige rutsjebaneture. Men hr. og fru Olsen sidder der endnu. Med kærlige glimt i øjnene.
»Nu har vi holdt sammen i så mange år. Så kan vi lige så godt fortsætte, ikke?« smiler hun da også.
Hende, som i snart 47 år er gået gennem tykt og tyndt med Niels 'Noller' Olsen. Hans elskede Kirsten.
»Jeg kunne ikke klare mig uden,« siger han og tilføjer: »Jeg ville være alt for bange for mit liv.«
Det var i 1972, at Niels Olsen sammen med sin bror Jørgen dannede duoen Brødrene Olsen. Sprøjtede hits ud. Fik pigerne til at dåne.
Men ansporet af ikke mindst deres far, tog begge brødre en uddannelse for at have noget at falde tilbage på.
Og det var sådan, at Niels Olsen i 1977 mødte sit livs kærlighed.
»Jeg så hende gå ind. Så vendte hun sig om og bare at se hende? 'Hun er fandeme smuk' tænkte jeg. Jeg faldt fuldstændig pladask på stedet,« husker Niels Olsen og kigger lykkelig over på sin hustru.
»Vi mødtes på den institution, hvor du arbejdede,« supplerer Kirsten, som var 21, da hun mødte sin Niels. Og selv lige startet på samme pædagoguddannelse som han.
»Jeg vidste ikke, hvem du var på det tidspunkt. Du var bare én, der arbejdede der,« tilføjer hun og lægger ikke skjul på, at alt det dér med berømmelse og rampelys aldrig har været noget for hende.
»Det har jeg ikke befundet mig specielt godt med. Så jeg har stort set alle årene bibeholdt mit arbejde. Det har været vigtigt at være mig og ikke bare hende konen, der var påhæng.«
»For jeg kunne jo se nogle gange, når vi var ude sammen, hvordan de rev og flåede i Niels, var nysgerrige og ville have autografer. Det er sgu for meget for mig.«
»Så vi begyndte at gå lidt vores egne veje, gjorde tingene alene,« siger Kirsten om noget af det, der har bidraget til, at det er lykkedes parret at holde sammen i så mange år.
Men at ivrige fans ikke var eneste udfordring i deres forhold, lægger ingen af dem skjul på.
Da de mødte hinanden, havde Niels Olsen allerede datteren Stine på to fra et tidligere forhold. Snart stiftede de deres egen familie.
Først kom Camilla. Så Christoffer. Og siden – for 28 år siden – efternøleren Simon.
År, hvor Niels Olsen sammen med sin bror adskillige gange deltog i Melodi Grand Prix og var på landevejen uafbrudt. Fraværende hjemme.
»Jeg kom jo hjem i eget hus som en sømand fra flåden. Kirsten var vant til at køre det hele selv,« erkender Niels Olsen om den store byrde med at holde sammen på familien, som hans kone tog på sine skuldre. Uden at kny.
Men at trække det hjemlige læs var ikke den eneste byrde, der hvilede på hendes skuldre.
Niels Olsen var nemlig misbruger. Af alkohol, hash og piller. Så den 'sømand', hun og børnene fik hjem, var ikke meget bevendt.
I biografien 'Det er muligt' fra 2006 fortalte han selv, hvor langt ude han var. Og hvordan de hjemlige skænderier prellede af på ham.
Indtil Kirsten i 1997 satte ham stolen for døren, og han endegyldigt lagde sit misbrug på hylden. Blev helhjertet medlem af Anonyme Alkoholikere og Anonyme Narkomaner. Og reddede sit ægteskab.
»Vi har haft nogle fantastiske år sammen. Specielt de sidste 27,« smiler Niels Olsen om de år, hvor han har været ædru. Hvor han faktisk har været til stede i dét, der er deres lange liv sammen.
Men selvom årene har været gode, har de seneste af dem som nævnt i indledningen ikke været uden bump.
For fem år siden blev Niels Olsen ramt af først to blodpropper i hjernen, siden af hvad de troede var en tredje. Som viste sig at være kræft i hjernen.
Niels Olsen har kæmpet sig tilbage til livet. Men ikke alene. For han havde ikke klaret den uden sin Kirsten.
»Jeg er blæksprutten herhjemme,« joker hun.
»Arh, jeg kan selv finde ud af at tage tøj på,« svarer han med et grin.
Som du forleden kunne læse i B.T. døjer Niels Olsen stadig med senfølger af såvel blodpropperne som kræften.
Han er afhængig af en rollator, mangler en del af følelsen i den højre hånd, og kæmper til tider med ordene.
»Men jeg har det sgu godt,« understreger han.
I dag er de begge er pensionister og tilmed bedsteforældre til fem børnebørn i alderen fem til 19 år, som de gerne vil være der for, men:
»Sygdommen har haft nogle omkostninger. Det har slidt på systemet, så der er ikke så meget overskud til alt muligt.«
»Der er stadig mange ting i vores hverdag, der følger med,« forklarer Kirsten ærgerligt.
Men rutsjebaneturene tager de med. 47 år i medgang og modgang.
»Det vidner da om stor kærlighed,« smiler Niels Olsen.
Fik du læst:
