Den tidligere danske cykelrytter Gert Frank er død i en alder af 62 år.

Det bekræfter hans søn i et opslag på Facebook.

»Det er med stor sorg at jeg kan meddele at min far Gert Frank er sovet stille ind,« fremgår det af opslaget.

Gert Frank var især kendt for sin store succes i seksdagesløb. Frank var i 70'erne og 80'erne en af landets bedste cykelryttere på banen, hvor han sammen med Hans-Henrik Ørsted udgjorde et af de mest kendte par nummer 7 i Danmark.

Det 46. københavnske seksdagesløb i Ballerup tilbage i 2008. Gert Frank (tv.) og belgieren Patrick Sercu vandt for 25 år siden seksdagesløbet i Forum.
Det 46. københavnske seksdagesløb i Ballerup tilbage i 2008. Gert Frank (tv.) og belgieren Patrick Sercu vandt for 25 år siden seksdagesløbet i Forum. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

'Gert Frank er den bedste danske seksdagesrytter gennem tiderne,' slog B.T. fast efter en panelafstemning op til årets seksdagesløb tilbage i 2016.

Ud over 20 seksdagessejre, heraf tre i København og tre i Herning, vandt Gert Frank EM i parløb tre gange samt EM i omnium og EM i 'derny pace'.

Gert Frank kørte 141 seksdagesløb og vandt de 20, og hans makkerskab med Hans-Henrik Ørsted var legendarisk. Hele syv gange kørte Gert Frank som par nummer syv, fem af gangene med Ørsted, en gang med hollandske René Pijnen og ligeledes en gang med belgiske Patrick Sercu ved det københavnske seksdagesløb.

»Han var uden tvivl sin periodes bedste dansker i seksdagesløbene. Gert var absolut en decideret seksdagesrytter. Som de fleste andre gode seksdagesryttere havde han et talent, som kunne have gjort ham til en glimrende landevejsrytter,« sagde Henrik Elmgreen tilbage i 2016, da B.T. kårede den bedste danske seksdagesrytter gennem tiderne.

Cykelrytter Gert Frank er død.
Cykelrytter Gert Frank er død. Foto: Mogens Ladegaard
Vis mere

Henrik Elmgreen var i mange år var en af nøglepersonerne i dansk banesport og siden 1984 sportslig leder på den københavnske vinterbane.

Gert Frank brød igennem som 20-årig, da han sammen med Verner Blaudzun, Jørgen Emil Hansen og Jørn Lund vandt bronze ved OL i Montreal i 1976.

I 1986 indstillede Gert Frank cykelkarrieren i en alder af 30 år.

De følgende år ejede han blandt andet en stor cykelforretning på Gammel Kongevej i København,

Gert Frank og Hans-Henrik Ørsted som par nr. 7 ved et seksdagesløb. (Udateret arkivfoto)
Gert Frank og Hans-Henrik Ørsted som par nr. 7 ved et seksdagesløb. (Udateret arkivfoto) Foto: Mogens Ladegaard
Vis mere