Michael Laudrup er vild med Caroline Wozniacki, som han overværede spille semifinale i Qatar Total Open mod tjekken Petra Kvitova, der endte med at vinde med 2-1 i sæt.

Den 53-årige dansker er selv bosat i Qatar, hvor han træner fodboldholdet Al Rayyan. Men lørdag var han altså på plads ved siden af Caroline Wozniackis far og træner, Piotr Wozniacki.

På spørgsmålet om, hvad Michael Laudrup synes om Caroline Wozniackis præstationer, lød svaret ifølge sport.tv2.dk:

LÆS OGSÅ: Wozniacki mister førstepladsen efter kæmpe drama: Her er hendes reaktion på nederlaget

»De er fantastiske. Jeg synes, det er fantastisk hver gang, vi har nogen som gør det godt i det store udland. At vinde en Grand Slam og ligge nummer et på verdenslisten er fantastisk.«

Det var anden gang i løbet af årets Qatar Total Open, Michael Laudrup sad på tilskuerpladserne for at se sin landsmand spille tennis. Hustruen, Siw Laudrup, har været der flere gange.

Nederlaget til Petra Kvitova betyder iøvrigt, at Caroline Wozniacki risikerer at miste førstepladsen på verdensranglsiten til Simona Halep fra Rumænien.

Petra Kvitova møder i finalen i Qatar Total Open søndag Garbiñe Muguruza fra Spanien.

ØVERST PÅ SIDEN KAN DU SE EKSPERTERNE ANALYSERE CAROLINE WOZNIACKIS SPIL I FINALEN I AUSTRALIAN OPEN I SIDSTE MÅNED, SOM HUN VANDT

Andre læser også