Ayub Kalule boksede sig ind i danskernes hjerter, men forlod det fede liv. I dag lever han uden vand og el, alene med sin mor i Uganda
Det er 25 år, siden Ayub Kalule forlod Danmark og sagde farvel til sin status som feteret stjernebokser for at søge lykken i Afrika. Starte på noget nyt. Først i Kenya, siden i sit fødeland Uganda, hvor han blev hængende. Siden har han kun været på sporadiske besøg i Danmark. Det seneste indledte han i går, da han landede i København for at deltage i forevisningen af DR’s dokumentarprogram "Promotoren og hans boksere". SE DE HISTORISKE BILLEDER AF KALULE HER
Vi møder ham i Værløse nord for København, hvor han sidder ved spisebordet med en kop Nescafé og et stykke drømmekage hjemme hos sin eks-kone, Sanne, og hendes mand, Lars.
57-årige Ayub Kalule og Sannes smukke 24-årige datter, Sophie, er også hjemme, selvom hun til dagligt bor i London, hvor hun studerer PR, mens hendes to år ældre bror, ergoterapeuten Kasper, der har begravet en lovende karriere som professionel fodboldspiller, først støder til familien senere.
- Jeg ser dem ikke så ofte, men jeg taler i telefon med dem engang imellem eller skriver med dem. Vi er langt væk fra hinanden, så selvfølgelig savner jeg dem. Især hvis jeg ikke har noget at tage mig til. Men det er vel normalt, siger Ayub Kalule og tilføjer:
- Men hvad kan jeg gøre? Nu er jeg her!
Han har fløjet det meste af det seneste døgn for at komme til Danmark, for en forsinkelse i Uganda betød, at han missede en forbindelse i Bruxelles, og så skred hele tidsplanen. Således er der på alle måder langt fra Kampala i Uganda til Værløse.
- Det er meget anderledes, siger Ayub Kalule om sit liv i Kampala, hvor han sammen med sin mor bor i et hus uden hverken vand eller strøm.
Vi taler engelsk, selvom han stadig taler udmærket dansk. Efter så kort tid på dansk jord har han bare ikke rigtig fået det i gang endnu.
- Her i Danmark måtte jeg forsøge at passe ind. Nu passer jeg ind i Uganda. Selvom det er meget forskellige liv, er jeg glad og uden mén, som mange andre boksere har. Livet er ikke så avanceret i Uganda. Vejene er fulde af støv, og de bliver ikke repareret, sådan som de gør her i Danmark, siger Ayoub Kalule.
- Jeg bor i et område, hvor det ikke er alle, der har så meget, men jeg har det godt. Jeg prøver at klare mig selv og være aktiv, siger Ayub Kalule, der dog ikke fik den letteste begyndelse på sit nye liv i Afrika, da han i 1986 forlod Danmark og flyttede til Kenya.
Her forsøgte han sig udi renserivirksomhed og købte en bunke maskiner, men han og hans kenyanske partner kørte skævt af hinanden, og Ayub Kalule mistede en del penge på sit forliste projekt. Senere åbnede han et træningscenter, og da han efter fem år opgav Kenya, flyttede han tilbage til Uganda.
- Lige nu er jeg ved at starte en fiskefarm op. Jeg kan se, at fisk er meget populært i Uganda, og jeg er ved at hyre nogle, der har mere forstand på det end mig, så jeg kan få en industri op at stå, fortæller Ayoub Kalule, der også besidder en del jord, heriblandt en bananplantage og et mindre beboelsesområde.
Da han forlod Danmark i 1986, havde danskerne taget ham til sig. Det var 10 år siden, han som ung verdensmester i amatørboksning kom ind i promotor Mogens Palles stald, og siden var han bare vokset som bokser og i Familien Danmarks bevidsthed.
- Jeg mærkede med det samme hjertevarmen i Danmark. Her er ingen diskrimination, selvom nogen siger, det er anderledes. Folk i Uganda forstod ikke, hvad jeg skulle i Danmark.
- Det er ikke noget stort bokseland, sagde de. Nej, men jeg mødte Mogens Palle, som var en dygtig mand, og boksekulturen voksede, mens jeg var her, siger Ayub Kalule, der stadig mærker danskernes varme.
- Jeg har haft besøg af unge danskere, som ikke måtte komme til mine kampe, fordi de måske kun var 12 år gamle. De er siden kommet til mit hus i Uganda. Og jeg har mødt danskere, der arbejder i Uganda, som ville besøge mig, når nu de alligevel var der. Det gør mig stolt. Selvfølgelig, siger Ayub Kalule, der i aftes mødte en række af sine gamle danske boksevenner, da han var til filmforevisning på Østerbro i København.
I forbindelse med optagelserne til filmen, blev han fløjet ind i januar, hvor han blandt andet også skulle være mødtes med Mikkel Kessler, men noget gik galt.
- Jeg glemte det og måtte forklare, at det var, fordi det var så koldt. Min hjerne fungerer ikke, når det er koldt, griner Ayub Kalule og nægter senere at gå med fotografen udenfor.
- Jeg siger jo, det er for koldt! Og så griner han igen. Og går med udenfor.
