Viktor Axelsen formåede heller ikke i syvende forsøg at slå badmintonens bedste spiller, kinesiske Chen Long.

I kvartfinalen ved Super Series Premier-turneringen China Open måtte Axelsen endnu engang se sig slået af den regerende verdensmester med cifrene 21-17, 21-13.

Den unge dansker fulgte ellers godt med i første sæt, men ved stillingen 13-14 rykkede Chen Long fra og sikrede sig første sæt.

I andet sæt kom Axelsen hurtigt bagud, men formåede at komme tilbage i kampen. Det var dog ikke nok til at besejre den stærke kineser, der i store dele af kampen gjorde præcis, som det passede ham.

Udover Axelsen deltager også andre danske badmintonspillere ved China Open. I mixeddouble spillede Joachim Fischer og Christinna Pedersen sig i semifinalen.

Senere fredag tabte tabte Jan Ø. Jørgensen i herresinlge til den tidligere verdensetter, Lee Chong Wei fra Malaysia, med 11-21, 21-11, 10-21