Carson Wentz og Philadelphia Eagles er blevet stødt af tronen i BTs NFL Power Ranking for første gang i syv uger. Foto: AFP
Carson Wentz og Philadelphia Eagles er blevet stødt af tronen i BTs NFL Power Ranking for første gang i syv uger. Foto: AFP

For første gang i syv uger er der et nyt tophold i denne power ranking.

Med en sikker sejr over Buffalo Bills ville det være nærliggende at tro, at det er New England Patriots, men nej ... I stedet springer Minnesota Vikings foran både Patriots og Pittsburgh Steelers, der ellers også vandt - i sidste sekund - og bytter plads med Philadelphia Eagles, der led sit første nederlag i 10 kampe, da Seattle Seahawks søndag fik skovlen under det ellers så suveræne tophold.

Ikke alene overtager Vikings førstepladsen i denne power ranking fra Eagles. Holdet overtager også pladsen som førsteseedet i NFC-konferencen og står dermed til at få hjemmebanefordel i hele slutspillet, inklusive Super Bowl, hvis holdet skulle nå så langt.

Alle fire hold - Vikings, Patriots, Steelers og Eagles - kan i øvrigt sikre sig en billet til slutspillet med en sejr på søndag. Det kunne Eagles også have gjort søndag med en sejr over Seahawks, og holdet skal heller ikke regne med, at det sker på søndag, når holdet skal møde Los Angeles Rams, der er det sidste hold i top-5.

Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der rangerer NFL-holdene ud fra deres øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.

Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:

@jeppedong

Her er BTs power ranking efter 13. spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik - sejre, nederlag, uafgjorte - og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):

De foregående power rankings kan ses her: Før sæsonen | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12

1. Minnesota Vikings (10-2 - tre pladser op)

For et par uger siden skrev jeg på denne plads, at jeg ikke havde fantasi til at forestille mig, at Vikings kunne vinde Super Bowl. Den primære årsag var Case Keenum. Det har jeg stadig ikke, men jeg har svært ved at argumentere imod, at Vikings lige nu er NFLs bedste hold. Primært på grund af Case Keenum. Forvirret? Tillad mig at forklare. I de seneste tre kampe er det kun Philip Rivers fra Los Angeles Chargers, hvis passer rating er bedre end Keenums, mens ingen har ramt plet på en større andel af sine kast end Case Keenum. I de tre kampe har Vikings mødt Los Angeles Rams, Detroit Lions og Atlanta Falcons. Og vundet. Tre imponerende sejre over hold, der på daværende tidspunkt var gode bud på slutspilshold. Og det fører mig over til mit argument om, hvorfor Vikings i min bog ikke er favorit til at vinde Super Bowl. Heller ikke selv om holdet nu har kurs mod hjemmebanefordel igennem hele slutspillet. Og her mener jeg virkelig hele slutspillet, da Super Bowl jo bliver spillet på Vikings’ hjemmebane. For i ingen af de tre seneste kampe - eller i de andre kampe i sæsonen på nær mod Washington Redskins - har Vikings mødt hold med en quarterback med en bedre passer rating end Keenum, der ellers ‘kun’ har den ottendebedste rating blandt startende quarterbacks. Hvad sker der, hvis Vikings løber ind i Aaron Rodgers, hvis ellers Green Bay Packers-quarterbacken er tilbage igen, når de to hold mødes i næstsidste runde? Eller hvis Vikings skal møde Carson Wentz eller Drew Brees i slutspillet? Eller Tom Brady i Super Bowl? Quarterbacks, der alle vil kunne nedbryde Vikings’ ellers frygtindgydende forsvar. Vil Keenum så være god nok til at svare igen? Det er jeg i tvivl om. Men det får vi tids nok svar på. Lad os i stedet applaudere Vikings’ og Keenums forrygende form. Mod Atlanta Falcons ramte han plet på 25 ud af 30 kast for 227 yards og to touchdowns, herunder en perfekt anden halvleg, hvor han ramte plet på alle 13 kast. De to touchdowns var nok til at vinde for ottende kamp i træk takket være et forsvar, der holdt Falcons’ brandtvarme angreb til tre field goals.

2. New England Patriots (10-2 - ingen bevægelse)

Der er masser af argumenter for, at Patriots burde have været nummer ét. Siden friugen har holdet for eksempel vundet sine fire kampe med 22 point i snit, senest 23-3 over Buffalo Bills. Men når ingen af de fire hold har flere sejre end nederlag, er det den flotte stime kommet på en noget billigere baggrund end Minnesota Vikings’ ditto. Og så er det heller ikke befordrende, at en superstjerne som tight end Rob Gronkowski fuldstændig mister besindelsen og laver en grim eftertackling, der nu koster en karantænedag og måske endda burde have kostet mere. I så fald ville Gronkowski ikke kun misse næste kamp mod Miami Dolphins på mandag, men også opgøret mod Pittsburgh Steeers, som sandsynligvis vil afgøre, hvilket af de to hold der får hjemmebanefordel igennem hele slutspillet i AFC. Det er meget atypisk for et ellers normalt veldisciplineret Patriots-hold, og jeg forestiller mig, at træner Bill Belichick har været rasende. ‘Gronk’ spillede ellers en fornem kamp med otte grebne bolde for i alt 147 yards, men det var løbeangrebet, der banede vejen for sejren med 191 yards og to touchdowns af Rex Burkhead, mens Tom Brady ganske usædvanligt kastede nul touchdowns og én interception og skændtes med offensiv koordinator Josh McDaniels på sidelinjen.

3. Pittsburgh Steelers (10-2 - ingen bevægelse)

Sejren i sidste øjeblik over Cincinnati Bengals blev overskygget af de dramatiske scener, som udspillede sig, da linebacker Ryan Shazier faldt om på banen efter en tackling og senere blev kørt fra banen uden følelse i den nederste del af kroppen. Ryan Shazier pådrog sig en skade på rygsøjlen og er i skrivende stund fortsat indlagt på hospitalet i Cincinnati, og det er mere end tvivlsomt, hvorvidt han kommer i aktion igen i denne sæson. Yderligere undersøgelser, når den værste hævelse har fortaget sig, vil afgøre, hvornår han kan spille igen. Fraværet af Shazier er en enorm svækkelse af et forsvar, der ellers hører til blandt ligaens bedste. Det var dog ikke til at se i første halvleg af kampen mod Bengals, men efter pausen strammede enheden sig an og tillod kun Bengals 13 yards i fjerde quarter, hvor Steelers-angrebet med 13 point fik hevet en snæver 23-20-sejr i land takket være et field goal af Chris Boswell til allersidst. Igen var det Le’Veon Bell og Antonio Brown, der udgjorde forskellen. Le’Veon Bell skaffede i alt 182 yards, heraf 106 og et enkelt touchdown på kast, mens Antonio Brown greb otte bolde for 101 yards og et touchdown. Når de to er i hopla på den måde, er Steelers-angrebet nærmest ustoppeligt. Nu venter endnu et drabeligt divisionsopgør mod Baltimore Ravens. En kamp, der bliver uden JuJu Schuster-Smith, der fik én spilledags karantæne for sit vanvittige hit på Vontaze Burfict.

4. Philadelphia Eagles (10-2 - tre pladser ned)

Det er måske lidt hårdt at sende Eagles tre pladser ned ene og alene på grund af ét nederlag - holdets første siden anden spillerunde - for holdet er stadig mindst lige så godt spillende som de tre hold, der ligger foran. Men der var nogle bekymrende tendenser i 10-24-nederlaget til Seattle Seahawks, som Eagles skal have ryddet af vejen, når holdet rammer slutspillet. Og det skal Eagles nok gøre, selv om billetten ikke kom i hus søndag på grund af nederlaget. For det første blev cheftræner Doug Pederson alt for konservativ. Og hvis det var et udtryk for, at han blev ‘bange for at vinde’, som en af de største sportsfloskler lyder, kan det koste holdet dyrt senere på sæsonen. Konservative spilkald er sjældent vejen frem, når man er bagud - også selv om der er lang tid tilbage - men alligevel valgte Pederson for eksempel at punte frem for at stole på, at quarterback Carson Wentz kunne skaffe den ene yard, holdet manglede for at få en ny første down på Seahawks’ banehalvdel, kort før pausen. For det andet traf Pederson flere mærkelige beslutninger - især på fjerde down. Værst var det dog, at han forsømte at kaste det røde flag, da Seahawks-quarterback Russell Wilson helt tydeligt kastede bolden fremad og ikke bagud, efter han havde krydset line of scrimmage. Havde han fået omstødt fejlkendelsen, ville han have undgået, at Seahawks scorede touchdown kort efter. Med en vigtig kamp mod Los Angeles Rams, hvor sidste års to første draftvalg, Jared Goff og Carson Wentz, mødes for første gang, duer det ikke, at Pederson skruer ned for aggressiviteten i sine spilkald. Eller at Wentz fumbler bolden ud af end zone, når Eagles banker på til et touchdown. Med kampe mod både Oakland Raiders og Dallas Cowboys, der til den tid vil have Ezekiel Elliott tilbage, kan Eagles gå fra at styre mod hjemmebanefordel og som minimum en friuge i slutspillet, til at ende som fjerdeseedet i NFC.

5. Los Angeles Rams (9-3 - ingen bevægelse)

For syvende kamp i sæsonen scorede Rams over 30 point, da Arizona Cardinals blev besejret 32-16. Og det endda selv om angrebet ikke spillede op til det niveau, det ellers har vist hidtil i sæsonen. Jared Goffs to touchdown-kast var nemlig de eneste point, angrebet stod for. Kicker Greg Zuerlein sparkede fire field goals, og Alec Ogletree returnerede en interception 41 yards til touchdown, før han måtte udgå med en skade. Fraværet af den stærke linebacker kan vise sig dyrt på søndag, når Philadelphia Eagles kommer på besøg. Sammen med Rams er Eagles nemlig det eneste andet hold i NFL med et pointsnit pr. kamp på over 30. Hvem skulle have troet det, da Eagles og Rams i sidste sæson draftede som nummer ét og to og begge valgte en quarterback. Nu får Jared Goff og Carson Wentz lov til at udkæmpe en direkte duel og vise, hvem af de to der er den bedste. Uanset om det bliver Goff eller Wentz, der vinder, siger sejren selvfølgelig ikke noget entydigt om det, for amerikansk fodbold er et holdspil, og mange andre faktorer spiller ind på udfaldet af kampene. Det siger sig selv. Men som de to hold spiller lige nu, står de så lige, at quarterback-duellen kan blive det, der udgør forskellen. Hvorom alting er: Der står meget på spil på søndag, for vinder Rams, vil de to hold have samme sejrsprocent, og dermed vil Rams holde tiebreakeren over Eagles, og det kan potentielt betyde en friuge til Rams, mens Eagles i givet fald risikerer at skulle i aktion i wildcard-runden, hvor holdet kan komme til at møde Seahawks, som slog netop Eagles i søndags.

6. New Orleans Saints (9-3 - en plads op)

Saints kunne ikke have bedt om en mere perfekt søndag. Med 31-21-sejren over Carolina Panthers har Saints nu vundet begge opgør i sæsonen over den nærmeste rival i NFC South, og da Atlanta Falcons også tabte, har sidste sæsons divisionsvinder nu to kampe op til Saints. Alt det, der blev vundet søndag, kan dog blive tabt igen, hvis Saints taber torsdag til Falcons, som også venter igen, når Saints lige har overstået kampen mod New York Jets. Men spiller Saints, som holdet gjorde mod Panthers, får Falcons svært ved at tage sejren. Også selv om running back Mark Ingram ikke skulle blive klar. Ingram skaffede i alt 122 yards og et touchdown, men blev igen overskygget af sin running back-kollega Alvin Kamara, der skaffede 126 yards og scorede to touchdowns. Dermed bør der ikke længere være tvivl om, hvem der vinder prisen som årets rookie. Så skal Kamara da gå helt i stå i sæsonens sidste fire kampe.

7. Seattle Seahawks (8-4 - en plads op)

Som jeg skrev i sidste uge: ‘Hvis Russell Wilson på søndag egenhændigt sænker Philadelphia Eagles, bør han vinde prisen (som MVP).’ Og det gjorde han. Sådan da. For selvfølgelig fik han hjælp. Men Wilsons tre touchdown-kast, evne til at undvige Eagles’ tunge pres og forvandle spil, der lignede katastrofer, der ventede på at ske, til mange yards, bekræfter mig i troen på, at Seahawks-quarterbacken er den, der har fortjent at blive kåret til MVP. For fjerner man Wilson er der ikke meget tilbage af Seahawks-angrebet. Wilson fik dog også lidt hjælp af forsvaret, der noterede sig for tre sacks, to turnovers og i det hele taget lykkedes med at tage brodden ud af Eagles-angrebet, selv om man er hårdt ramt af skader - især i holdets secondary. Derfor var det også en smule spøjst, at Eagles valgte at prioritere løbeangrebet i kampens indledning frem for at teste Seahawks’ bageste geled. Med sejren over Eagles - og nederlaget til Atlanta Falcons - generobrede Seahawks igen positionen som sjetteseedet og en billet til slutspillet. Nu venter der dog en lang tur tværs over USA til Jacksonville, hvor holdet skal møde Jaguars på søndag, inden turen går tilbage igen til et imødeset opgør mod Los Angeles Rams om førstepladsen i NFC West.

8. Atlanta Falcons (7-5 - to pladser ned)

Running back Devonta Freeman var tilbage for Falcons, men det var ikke nok til at nedbryde Minnesota Vikings-forsvaret, der holdt Falcons ude af end zone for første gang i sæsonen. Det hang primært sammen med, at holdet kun formåede at konvertere en enkelt af holdets 10 tredje downs og derfor måtte tage til takke med fire field goal-forsøg, hvoraf de tre førte til point. Det var første gang, Falcons blev holdt til under 300 yards, og blot anden gang, at Matt Ryan blev holdt til under 200 kasteyards. Noget af en nedgang i forhold til kampen mod Tampa Bay Buccaneers ugen forinden, da Julio Jones alene greb bolde fra den forsvarende MVP for 253 yards. Forsvaret gjorde ellers en nogenlunde figur og holdt Vikings til 14 point. Modsat Vikings-forsvaret havde Falcons dog svært ved at stoppe Vikings på tredje down. Nederlaget sendte Falcons ud af slutspilsbilledet, som det ser ud lige nu, og med tanke på, at holdet har det sværeste restprogram tilbage med lutter divisionsopgør - herunder to mod New Orleans Saints, hvoraf det første er på torsdag - ser det svært ud for Falcons at generobre pladsen. Især hvis Falcons taber torsdag til Saints.

9. Jacksonville Jaguars (8-4 - en plads op)

For første gang siden 2010 er Jaguars nu sikker på ikke at få flere nederlag i sejre i en sæson. Det var dengang, David Garrard var quarterback og Jack Del Rio var cheftræner. Sæsonen efter blev han fyret, og siden har Jaguars maksimalt vundet fem sejre i en sæson. Dengang var en vis Peyton Manning selvfølgelig også quarterback for Indianapolis Colts, så det gjorde det lettere umuligt at vinde kampe over Colts. Nu hedder han Jacoby Brissett, og han har været en fest at spille mod for Jaguars i denne sæson, hvor Jaguars samlet set har scoret 57 point og kun tilladt 10 point. Det er samtidig blevet til 14 sacks og to interceptions. Selv quarterback Blake Bortles har spillet godt mod divisionsrivalerne med over 300 kasteyards og nul interception i begge kampe. Søndag bliver det altafgørende, om Jaguars forsvar kan stoppe Seahawks-quarterback Russell Wilson, og om Bortles igen kan undgå at begå turnovers.

10. Los Angeles Chargers (6-6 - en plads op)

I sidste sæson led Chargers den ydmygelse at være det eneste hold, Cleveland Browns hentede en sejr imod. Søndag fik holdet taget revanche mod et også denne gang sejrsløst Browns-hold. Det er måske gået manges næse forbi, men Chargers-forsvaret tillader blot 17,7 point i snit pr. kamp, hvilket er fjerdelavest i NFL. Browns fik kun lov til at score 10 point, og det var for lidt til at true Chargers. Anført af Philip Rivers, der kastede 344 yards og har den bedste passer rating de seneste fire uger, scorede Chargers 19 point. Det burde have været flere, men på grund af ringe effektivitet i red zone, måtte Chargers nøjes med field goals, indtil Rivers fandt Keenan Allen på et 7-yard touchdown-kast i tredje quarter. Allen spillede i det hele taget en stor kamp med 10 grebne bolde for 105 yards. Sejren betyder med Kansas City Chiefs’ frie fald, at Chargers nu er på en delt førsteplads i AFC West. Noget af en bedrift med tanke på, at holdet tabte de første fire kampe. Chargers slog Oakland Raiders tidligere på sæsonen, men tabte til Chiefs, så alt er i spil, inden holdet møder netop Raiders og Chiefs i to af de sidste fire kampe. Lige nu virker Chargers dog som det bedste bud på en divisionsvinder.

11. Carolina Panthers (8-4 - to pladser ned)

To special teams-fejl var med til at begrave Panthers i divisionsopgøret ude mod New Orleans Saints. Først tabte punter Michael Palardy bolden, så han blev nødt til at forsøge et kast, som mislykkedes, hvilket kort efter førte til et touchdown af Saints. Senere fumblede Kaelin Clay på et return, hvilket førte til et field goal på den efterfølgende angrebsserie. De 10 point udgjorde den resultatmæssige forskel på de to hold, men sandheden er, at Panthers blev udspillet på alle ledder og kanter. Quarterback Cam Newton spillede ellers en fornuftig kamp og kastede for to touchdown og løb selv for 51 yards. Desværre for Panthers var Newton den spiller med flest løbeyards, og det er svært at vinde, når quarterbacken skal agere enmandshær offensivt. Nu venter tre hjemmekampe, og vinder Panthers dem, kan førstepladsen i NFC South stadig være i spil, når holdets slutter sæsonen af ude mod Atlanta Falcons. Omvendt vil to nederlag i de kommende kampe mod Minnesota Vikings og Green Bay Packers, der måske vil have Aaron Rodgers til rådighed, gøre kampen mod Falcons i sidste runde til en gyser om den potentielt sidste plads i slutspillet.

12. Oakland Raiders (6-6 - ingen bevægelse)

Hvad gør man, når man er uden sine to bedste wide receivere? Man fodrer selvfølgelig ‘Bæstet’. Raiders tyede til running back Marshawn Lynch tidligt i kampen mod New York Giants, og det gav straks pote. ‘Beast Mode’ scorede et 51-yard touchdown på Raiders’ første angrebsserie, og da Giants herefter var nødt til at respektere Raiders’ løbeangreb, kunne quarterback Derek Carr stille og roligt begynde at distribuere bolden til de wide receivere, han trods alt havde til sin rådighed. Det betød blandt andet, at det tidligere førsterundevalg Cordarelle Patterson greb fire bolde for 97 yards. Patterson har ellers mest gjort sig bemærket på special teams i sin NFL-karriere, hvor han aldrig rigtig har fundet sig til rette som startende wide receiver. Hvis Raiders kan forløse hans potentiale, bliver han et giftigt våben, der også vil gøre Amari Cooper og Michael Crabtree, som søndag sad ude med henholdsvis en skade og karantæne, farligere. Og Raiders får brug for al den hjælp, man kan få, i jagten på en slutspilsbillet, hvor Raiders er i en tæt dyst med Los Angeles Chargers, som venter i sidste runde, og Kansas City Chiefs, der er søndagens modstander, om at vinde AFC West. Hertil kommer to svære kampe mod Dallas Cowboys og Philadelphia Eagles.

13. Baltimore Ravens (7-5 - ingen bevægelse)

Hvis Joe Flaccos indsats mod Detroit Lions er et forvarsel om hans niveau i resten af sæsonen, skal resten af AFC-konferencen se sig over skulderen. Ravens-quarterbacken ramte plet på 23 ud af 36 kast for 269 yards, to touchdowns og ingen interceptions og var for en gangs skyld forholdsvis præcis på sine dybe kast, hvilket blandt andre Mike Wallace nød godt af med 116 yards på fem grebne bolde. Læg dertil running back Alex Collins’ to touchdowns, og angrebet er ved at være i stand til at vinde kampe for Ravens, der ellers har været afhængig af forsvaret, der kun tillader 17,2 point i snit, hvilket er tredjebedst i ligaen og fører ligaen i interceptions med 20 - senest to mod Detroit Lions, hvor safety Eric Weddle returnerede den ene 45 yards til touchdown. Weddle spillede i det hele taget - som han plejer - en fremragende kamp og noterede sig også for et sack, der førte til en fumble. Det er dog et stort slag, at cornerback Jimmy Smith er færdig for sæsonen med en overrevet akillessene. Ikke mindst set i lyset af, at Ravens på søndag møder arvefjenderne fra Pittsburgh Steelers. Taber Ravens her, er Steelers sikker på at vinde AFC North, og et nederlag vil samtidig betyde, at Ravens risikerer at tabe et skridt i kampen om et wildcard.

14. Tennessee Titans (8-4 - to pladser op)

Titans holder fast i førstepladsen i AFC South, men det er sandt for dyden ikke, fordi de leverer fantastisk football. Det var dog heller ikke nødvendigt imod Houston Texans, der blev besejret 24-13. Sejren kom i hus takket være løbeangrebet, hvor DeMarco Murray og Derrick Henry for en gangs skyld spillede godt i samme kamp. Murray løb for 66 yards på 11 løb, mens Henry løb for 109 yards på 11 løb, heraf et touchdown på 75 yards. Læg dertil de 23 yards af quarterback Marcus Mariota, der for en sjælden gangs skyld undgik at kaste en interception, og Titans løb i alt for 198 yards på 25 løb. Et uhørt snit på 7,9 yards pr. løb. Også forsvaret havde en god dag, men det er selvfølgelig heller ikke så svært at have, når modstanderens quarterback hedder Tom Savage. En interception i egen end zone sidst i fjerde quarter, da stillingen var 17-13 til Titans, sørgede for at afværge et Texans-comeback, og kort efter cementerede Henry så sejren med sit lange touchdown-løb.

15. Dallas Cowboys (6-6 - seks pladser op)

Så vågnede Cowboys-angrebet endelig. Det tog lidt tid, men efter fire angrebsserier, der endte efter fire downs, endte Cowboys med at sætte 38 point på tavlen mod Washington Redskins. Det var 16 point mere, end Cowboys havde scoret i alt i de tre foregående kampe. Quarterback Dak Prescott kastede to touchdowns, men havde ellers en forglemmelig aften med kun 102 yards efter blot at have ramt plet på 11 ud af 22 kast. I stedet var det løbeangrebet, der drev Cowboys frem ad banen. Running back Alfred Morris løb for 127 yards og et touchdown mod sit tidligere hold, og den offensive linje fik vist, at den stadig kan dominere en modstander - især i fjerde quarter. Cowboys fik også et boost af rookie Ryan Switzers touchdown på et punt return, og forsvaret fik rettet op på sine pinlige præstationer de seneste uger ved at holde Redskins’ løbeangreb til 53 yards. DeMarcus Lawrence noterede sig for to sacks efter at være gået to uger uden noget, og han er nu oppe på 13,5 i alt, flest af alle i NFL. Med sejren holder Cowboys liv i slutspilshåbet inden kampene mod New York Giants og Oakland Raiders, som er de sidste, inden Ezekiel Elliott vender tilbage fra karantæne.

16. Green Bay Packers (6-6 - fire pladser op)

Håbet er lysegrønt i Green Bay. Forlydenderne går nemlig på, at Packers-fans kan se frem til en tidlig julegave på næste søndag, hvor quarterback Aaron Rodgers kan gøre comeback. Vinder Packers på søndag over sejrsløse Cleveland Browns, har Packers pludselig en reel mulighed for at nå i slutspillet. Det havde jeg ellers forsvoret. Godt nok skal Packers vinde resten af sine kampe mod Carolina Panthers, Minnesota Vikings og Detroit Lions, men med Rodgers tilbage er det bestemt også muligt. Ikke mindst fordi løbeangrebet har fundet sine ben i skikkelse af de to rookies Jamaal Williams og Aaron Jones, der afgjorde søndagens kamp mod Tampa Bay Buccaneers i overtiden, og fordi forsvaret leverer vigtige spil, som for eksempel Dean Lowrys fumble return på 62 yards til touchdown og de syv sacks af Jameis Winston. Bliver Rodgers ikke klar til mødet med Panthers, spår jeg dog ikke Packers store chancer for at nå i slutspillet, for hans afløser, Brett Hundley, har ikke kvalitet nok. Mod Buccaneers blev han for anden gang i syv starter holdt under 100 kasteyards.

17. Detroit Lions (6-6 - tre pladser ned)

Var det Lions’ slutspilsdrøm, der bristede dér med nederlaget til Baltimore Ravens? Det ligner, at der skal mindst 10 sejre til for at sikre sig et wildcard i NFC, og det betyder altså, at Lions skal vinde sine sidste fire kampe, og det kan blive svært, hvis Aaron Rodgers er klar for Green Bay Packers, der er Lions’ sidste modstander. Det lignede ellers en typisk Lions-kamp, hvor man får gravet sig ned i et hul, som man efterfølgende kæmper for at komme op ad. Søndag var hullet 0-20 ved pausen, men kort inde i fjerde quarter havde Lions reduceret til 14-20. Herefter gik det dog galt for Lions, der mistede to offensive linjer, hvilket gjorde det svært for quarterback Matthew Stafford at udøve sin sædvanlige magi. Stafford måtte endda udgå med en håndledsskade til sidst, hvorefter hans afløser, Jake Rudock, kastede en interception, som Ravens returnerede til touchdown. På det tidspunkt var kampen dog lukket. Da jeg for nogle uger siden kom med mine forudsigelser om, hvem der ville gå i slutspillet, baseret på holdenes spil i første halvdel af sæsonen, spåede jeg Lions til at vinde NFC North, men det var blandt andet ud fra en vurdering af, at Lions ville besejre Minnesota Vikings (og Ravens naturligvis), at Rodgers ikke ville nå at komme tilbage i resten af sæsonen, og at Vikings desuden ville tabe til Atlanta Falcons. Var det sket, så Lions’ sidste fjerdedel af sæsonen nemlig så overkommelig ud med kampe mod Tampa Bay Buccaneers, Chicago Bears og Cincinnati Bengals, at det lå lige til højrebenet for Lions at vinde sin division for første gang siden 1993. Det var dengang, der var noget, der hed NFC Central, og dengang Barry Sanders var NFLs bedste running back.

18. Washington Redskins (5-7 - tre pladser ned)

Det er svært at se, hvorfor Redskins ikke kunne bruge Andreas Knappe. Nu har vi trods alt ikke set, hvor god (eller dårlig) danskeren er, men sådan som Redskins’ skadesplagede offensive linje spiller i øjeblikket, er et godt bud, at Knappe godt ville kunne begå sig. Nu er danskeren så landet hos Indianapolis Colts, så diskussionen er omsonst. Mere interessant er det, hvordan den offensive linjes problemer kommer til at påvirke quarterback Kirk Cousins’ situation. De seneste to sæsoner har han spillet under franchise tag, og al logik siger, at der venter en stor kontrakt - måske den største i NFL-historien - og venter på ham. Hvad enten det så bliver hos Redskins eller et andet hold, for der er mange, der skriger på en god quarterback. Og god er Cousins, der har den fjerdebedste passer rating de seneste to sæsoner. Han overgås kun af Tom Brady, Drew Brees og Matt Ryan. Torsdagens kamp mod Dallas Cowboys var en af hans mindre gode. Her kastede han for 251 yards og to touchdowns, men noterede sig også for to interceptions og en fumble. Cousins leverede dog stadig et par gode aktioner, som da han fandt wide receiver Jamison Crowder på et dybt kast, der blev sendt af sted, mens han måtte løbe for livet - baglæns - for at undvige jagtende Cowboys-forsvarsspillere. Cousins var faktisk en af de eneste, som kunne være sin indsats bekendt i 14-38-nederlaget, der så godt som punkterede Redskins’ i forvejen spinkle håb om at gå i slutspillet.

19. Cincinnati Bengals (5-7 - en plads ned)

Som tidligere beskrevet kom det sportslige til at træde i baggrunden, da Bengals tog imod sine ærkerivaler fra Pittsburgh Steelers. Det var dog ikke kun Ryan Shazier fra Steelers, det gik ud over. Også Bengals’ Vontaze Burfict forlod banen på en båre, ligesom running back Joe Mixon og cornerback Adam Jones måtte udgå med skader. Dog ved egen hjælp. Den onde stemning udmøntede sig også i et hav af gule flag. Bengals blev idømt 13 straffe for i alt 175 yards. Så er det også svært at vinde, selv om Bengals dog var tæt på. Først i sidste sekund sparkede kicker Chris Boswell sejren hjem for Steelers. Sådan så det dog ikke ud i første halvleg, som Bengals dominerede totalt. Quarterback Andy Dalton fandt A.J. Green i end zone to gange, men efter pausen gik angrebet i stå, og i fjerde quarter blev det til sølle 13 yards. Dermed var kampen et godt billede på hele Bengals’ sæson, der var været utrolig svingende.

20. New York Jets (5-7 - fire pladser op)

Josh McCown blev ganske fortjent kåret som ugens spiller i AFC efter en kamp, hvor han med et touchdown-kast og to touchdown-løb var med til at sænke Kansas City Chiefs i en intens og medrivende kamp. McCown afgjorde kampen med et sneak to minutter før tid, hvorefter Jets’ forsvar formåede at holde Chiefs stangen. Josh McCown ramte plet på 26 ud af 36 kast for 331 yards, hvilket især Jermaine Kearse og Robby Anderson nød godt af, da begge wide receivere nåede over 100 yards. Også løbeangrebet havde en god dag med i alt 157 yards, og 13 ud af 20 tredje downs blev konverteret til en ny første down i dette festfyrværkeri af en angrebskamp, hvor Chiefs-angrebet - næsten - fulgte Jets slag for slag. Dermed også sagt, at Jets-forsvaret på nær til sidst ikke formåede at dæmme op for Chiefs, så alt er ikke lutter idyl i ‘The Big Apple’, som måske allerede i næste uge må begynde at se frem mod næste sæson, og spørgsmålet er, om veteranen McCown også er en del af holdet næste år - trods sin pragtpræstation og status som Jets’ ubestridte MVP i denne sæson.

21. Arizona Cardinals (5-7 - fire pladser ned)

På typisk Blaine Gabbert-manér spillede Blaine Gabbert som Blaine Gabbert, da der begyndte at florere rygter om, at han godt kunne tænkes at være i spil som Arizona Cardinals’ startende quarterback i næste sæson, hvis ikke Carson Palmer er til rådighed. Gabbert indledte kampen mod Los Angeles Rams med at kaste en interception på sit første kast, som kort efter førte til et touchdown i den anden ende. Senere i første quarter kastede han sin anden interception, som blev returneret til touchdown af Alec Ogletree, og så var Cardinals bagud 0-17. Godt nok blev det også til et touchdown-kast til Larry Fitzgerald, men Gabbert blev også sacket seks gange og havde det generelt svært mod Wade Phillips’ forsvar. Et lille lyspunkt var Cardinals’ eget forsvar, der fik Rams-angrebet til at se bare en smule menneskeligt ud. Faktisk endte Cardinals med at producere flere yards end Rams, men det er som bekendt på pointtavlen, det gælder om at være foran.

22. Kansas City Chiefs (6-6 - tre pladser ned)

Når jeg kigger tilbage på sæsonen, tænker jeg, at skaden til safety Eric Berry i første runde fik alt for lidt opmærksomhed. Sikkert fordi Chiefs klarede sig ganske udmærket uden Berry i de første fem kampe, der alle blev vundet. Men nu har Chiefs tabt seks af de seneste syv, og selv om angrebet også skal have sin andel af skylden for det, står det lysende klart, at tabet af Berry har været mærkbart. Lederen af Chiefs-forsvaret var i hvert fald stærkt savnet mod New York Jets, der havde en offensiv produktion på 488 yards og var på banen i 42 minutter, hvilket især skyldtes, at Chiefs-forsvaret var elendigt på tredje down. Sammenbruddet manifesterede sig blandt andet også ved, at cornerback Marcus Peters tabte sutten, da Jets bragte sig foran 38-31 og kastede en dommers gule flag op på tilskuerpladserne for derefter at vandre direkte ned i omklædningsrummet, selv om han faktisk ikke blev smidt ud. At holdet alligevel var tæt på at vinde vidner om et angreb, der var anderledes oppe i gear, inden det har været de seneste uger. Quarterback Alex Smith kastede fire touchdown og havde også et enkelt løb på 70 yards. Det var 30 yards mere end Kareem Hunt, der er gået helt i stå. Da det gjaldt til sidst, kunne Smith dog ikke levere, og nu er Chiefs i reel fare for at misse slutspillet - især hvis holdet taber til Oakland Raiders på søndag.

23. Houston Texans (4-8 - ingen bevægelse)

At Texans overhovedet var tæt på at vinde over Tennessee Titans, kan kun tilskrives absurd meget held og nogle vanvittigt dygtige wide receivere. At det ikke lykkedes at vinde skyldes kicker Kai’imi Fairbairn, quarterback Tom Savage og forsvaret. For havde Fairbairn ikke misset to field goal-forsøg, havde stillingen været 19-17 til Texans,  da Tom Savage med godt ét minut igen kastede en interception i Titans’ end zone, umiddelbart efter at han havde konverteret en fjerde down og 19, og så kunne Texans måske have kørt et mere konservativt spilkald på den fatale down og kørt mere tid af klokken, så forsvaret ikke havde behøvet opleve den bet at se Titans’ Derrick Henry lukke kampen med et 75-yard touchdown-løb. Men held kan ikke siges at have været en del af Texans’ sæson, så hvorfor skulle marginalerne pludselig begynde at være på holdets side nu?

24. Buffalo Bills (6-6 - to pladser ned)

Nathan Peterman-eksperimentet bliver vakt til live igen. Måske. Det afhænger af, om startende quarterback Tyrod Taylor bliver klar efter den knæskade, der tvang ham ud af opgøret mod New England Patriots i fjerde quarter. Hvis rookien, der kastede fem interceptions i en halvleg, da han senest var starter for to uger siden, ender med at skulle starte, ser det sort ud for Bills’ forhåbninger om at gå i slutspillet, vil jeg mene. Men det gør det vel egentlig også, selv om Taylor starter. Det var i hvert fald tæt på, at han gjorde mere skade end gavn mod Patriots, hvor han kastede en grim interception fra Patriots’ 6-yard-linje og tog et 20-yard-sack, da Bills ellers havde chancen for at indsnævre Patriots’ føring til seks point. Taylor sluttede med sølle ni completions på 18 kast for 65 yards. Taylor er ikke den eneste, Bills risikerer at skulle spille uden mod Indianapolis Colts. Cornerback Tre’Davious White pådrog sig en hjernerystelse, da han blev udsat for en eftertackling af Rob Gronkowski, som fik en spilledags karantæne for sin udåd. Desuden er Shaq Lawson og Jordan Matthews blevet placeret på injured reserve.

25. Miami Dolphins (5-7 - seks pladser op)

Måske skulle Adam Gase møde Denver Broncos noget oftere. Dolphins-træneren, der tidligere har været offensive koordinator for Broncos, indtil han røg ud med badevandet sammen med John Fox i 2014, lignede i hvert fald én, der havde noget, han skulle have revancheret søndag. Bedst illustreret af, at han beordrede et onside kick i fjerde quarter, selv om Dolphins var foran 33-9. Dolphins endte med at vinde 35-9 og scorede det højeste antal point i sæsonen. Med to  safeties og et touchdown på et interception return stod forsvaret for 10 af dem, men det ellers så udskældte angreb fik dog lidt oprejsning. Quarterback Jay Cutler, der i øvrigt også har en fortid hos Broncos, kastede to touchdowns, men også to grimme interceptions. Running back Kenyan Drake løb for 120 yards og scorede et enkelt touchdown.

26. Indianapolis Colts (3-9 - ingen bevægelse)

Først Atlanta Falcons, så Washington Redskins, og søndag aften blev Colts det tredje hold, som danske Andreas Knappe har været tilknyttet i denne sæson. Godt nok er det igen som practice squad-spiller, men man skal ikke udelukke, at Knappe kan blive forfremmet til kamptruppen, for det er ikke just, fordi Colts’ offensive linje imponerer. Mod Jacksonville Jaguars blev Jacoby Brissett sacket fire gange, og intet andet hold tillader quarterbacken at blive sacket så mange gange som Colts. I alt har den offensive linje indkasseret 51 sacks, ni flere end nummer to på den liste, 100 quarterback hits, flest af alle, og kun skaffet 3,7 yards pr. løb, hvilket hører til i den tungere ende. Søndag var på den måde meget repræsentativ for Colts’ sæson - også hvad angår forsvaret, der indkasserede 30 point, en smule mere end de 27,5 point i snit, som er det højeste i NFL, og velsagtens årsagen til, at Colts kun har vundet tre kampe i denne sæson.

27. Tampa Bay Buccaneers (4-8 - ingen bevægelse)

Jameis Winston var tilbage som quarterback efter tre ugers skadesfravær, og det var tight end Cameron Brate i hvert fald glad for. Brate, der stort set har været usynlig i denne sæson - især i de uger, Ryan Fitzpatrick vikarierede bag center, scorede to touchdowns på de to eneste kast, han greb mod Green Bay Packers. En anden, der var glad for Winstons comeback, var Packers’ Dean Lowry, der nød godt af Winstons tåbelige beslutning om at forsøge at kaste i en situation, hvor han var på vej til at blive sacket på Packers’ 38-yard-linje. Det førte til en fumble, som Lowry returnerede 62 yards til touchdown. Lowrys touchdown bragte hjemmeholdet foran med 17-7, men Buccaneers fik scoret 13 point og var tæt på at løbe med sejren bag running back Peyton Barber, der var en god erstatning for skadede Doug Martin med i alt 143 yards. Buccaneers havde dog problemer med selv at stoppe løbet. Packers løb for i alt 199 yards. De fleste af dem stod Jamaal Williams for, men da han blev afløst af Aaron Jones i overtiden, blev det den anden rookie, der gjorde en ende på Buccaneers’ forhåbninger om at vinde kampen.

28. San Francisco 49ers (2-10 - to pladser op)

Hvis søndagens kamp er et forvarsel om fremtiden, kan man som 49ers-fan kun klappe i sine små hænder. Okay, en 15-14-sejr over Chicago Bears sikret i sidste sekund af en kamp, man fuldstændig dominerer, og fem ture i red zone, der blot fører fem field goals med sig, er måske ikke en New England Patriots-fans definition af en god præstation, men os, der bløder rødt og guld, er ikke lige så forvænte … Apropos Patriots, tak for Jimmy Garoppolo, quarterbacken, der er årsagen til, at det lysner i vest. Garoppolo debuterede som starter og fortsatte, hvor han slap mod Seattle Seahawks - altså på nær det der med at kaste touchdown. Men 293 yards på 26 completions er mere end hæderligt, og hans ene interception var ikke hans fejl, men snarere godt spil af Kyle Fuller. Der skal også lyde ros til forsvaret, der holdt Bears til sølle 147 yards.

29. Chicago Bears (3-9 - ingen bevægelse)

Da New York Giants fyrede Ben McAdoo mandag, var der en statistik, der sprang i øjnene. I de knap to sæsoner, McAdoo nåede at stå i spidsen for Giants, var kun to angreb dårligere end Giants. Cleveland Browns og Bears. Med en rookie-quarterback og et spændende løbeangreb er potentialet der, men i min bog er det svært at se John Fox være manden, der kan forløse det. Derfor vil det være nærmest sensationelt, hvis Fox også er træner for Bears i den kommende sæson. Mod San Francisco 49ers, der har et af ligaens dårligste forsvar, skaffede Bears’ angreb kun 147 yards. Det var kun 20 yards mere end det touchdown, Tarik Cohen scorede på et punt return, der blev noteret som en 61-yarder, men hvor Cohen reelt løb 127 yards. Uden det ville Bears ikke have været i nærheden af sejren. Det blev dog til et 14-15-nederlag takket være fem field goals af 49ers. Sat ind af den tidligere Bears-kicker Robbie Gould … Det sidste, som tiden løb ud.

30. Denver Broncos (3-9 - fem pladser ned)

Det er vanvittigt at tænke på, at dette er forsvaret, der nærmest egenhændigt førte Broncos til sejr i Super Bowl for to sæsoner siden. Jeg ved godt, at der er flere profiler fra det forsvar, der ikke er på holdet længere, men forvandlingen er til at tage at føle på. I 2015 tillod Broncos blot 18,5 point i snit pr. kamp. Sidste år var snittet ‘steget’ til 18,6 point. I denne sæson indkasserer Broncos 26,2 point i snit, senest 35 point mod et Miami Dolphins-angreb, der to gange i denne sæson er gået fra banen uden at score … I 2015 førte Broncos ligaen i sacks. Sidste år lå holdet nummer tre. I år tilhører Broncos den tunge ende. I 2015… I forstår, hvor jeg vil hen … Men når man tænker på, at forsvaret mod Dolphins stod for holdets eneste touchdown på et 65-yard interception return, forstår man, at Broncos’ problemer stikker langt dybere end forsvaret. For eksempel angrebets syndflod af turnovers. Søndag kastede Trevor Siemian, der var tilbage som startende quarterback, tre interceptions, hvoraf den ene blev returneret for touchdown, mens en anden førte til et Dolphins-touchdown på det efterfølgende spil. Med otte nederlag i træk og ni i alt efter 12 kampe kan jeg godt forstå, at general manager John Elway efter eget udsagn er ‘flov’ over sæsonen. Men Elway er i høj grad selv skyld i miseren, for selv om manden der ellers selv var en af NFL-historiens bedste quarterbacks. John Elway blev rost for at lokke Peyton Manning til Denver i 2012 og fik en stor del af æren for, at holdet nåede i to Super Bowls med Manning, hvoraf den sidste blev vundet, har hans manglende evne til at finde den rette afløser for Manning - inklusive hans vildskud, da han valgte Paxton Lynch i første runde i 2016 - været den primære faktor til nedturen og givet Elways renommé et ordentligt hak.

31. New York Giants (2-10 - tre pladser ned)

Så gik den ikke længere for Ben McAdoo. Som ejer John Mara sagde, gav det ingen mening at vente med at fyre træneren, som reelt har været ‘dead man walking’ i ugevis. De 10 nederlag i sæsonen var ikke i sig selv det, der fik McAdoo og også general manager Jerry Reese fyret. Det var mere beslutningen om at bænke quarterback Eli Manning, der førte til fyringen. Eller rettere: Måden, McAdoo og Reese håndterede den kontroversielle beslutning. Det er ikke uden fortilfælde, at et hold, hvis sæson for længst er forbi, skifter quarterback. Men det er alligevel sjældent, det går ud over en dobbelt Super Bowl-vinder og Super Bowl MVP med 210 starter i træk. Og selv om Manning har spillet elendigt, har han nu heller ikke haft de bedste vilkår at arbejde under med den myriade af skader, der har ramt offensiven, ligesom den offensive linje hører til blandt ligaens ringeste. Hans afløser, Geno Smith, gav da heller Giants’ angreb det håbede løft, så det er ikke overraskende, at den midlertidige cheftræner, Steve Spagnuolo, har sat Manning tilbage bag center. At det i øvrigt blev Spagnuolo, der blev udpeget som McAdoos afløser, hænger nok mere sammen med, at han har cheftrænererfaring, end det skyldes, at forsvaret, som han har været koordinator for, har spillet godt. Selv om Manning igen har fået nøglerne til Giants-angrebet, vil jeg ikke blive chokeret, hvis han er så skuffet over den måde, han blev behandlet på, at han beder om at blive fritstillet efter sæsonen for at blive genforenet med sin tidligere træner Tom Coughlin i Jacksonville Jaguars, hvor Coughlin nu er ansvarlig for det sportslige.

32. Cleveland Browns (0-12 - ingen bevægelse)

Josh Gordon var tilbage for første gang siden 2014 efter knap tre sæsoner i skyggen på grund af gentagne brud på NFLs misbrugspolitik. Den elektriske wide receiver viste i glimt, hvorfor han i sin storhedstid blev betragtet som en af ligaens bedste på sin position. Mod Los Angeles Chargers greb han fire bolde for 85 yards. Det var dog ikke nok til at give Browns sæsonens første sejr. Nu venter sæsonens fire sidste kampe. Først to udekampe mod Green Bay Packers og Baltimore Ravens og siden to hjemmekampe mod Chicago Bears og Pittsburgh Steelers. Jeg kan kun se, at kampen mod Bears kan hindre Browns i at ende sæsonen uden sejre.

SMS

Hitter på Facebook