Tokyo mister udsigt til national-symbol

For få årtier siden kunne Japans 3.776 meter høje nationalsymbol, den perfekte keglevulkan Fujisan (Fuji-bjerget), ses fra adskillige steder i hovedstaden Tokyo.

I dag er der kun et enkelt punkt i gadeniveau i det centrale Tokyo, hvor det stadig er muligt at nyde det betagende syn, nemlig fra toppen af den lille bakke Fujimizaka i hovedstadens Nipporidistrikt.

Men om et års tid er det formentlig slut, for trods talrige protester ventes en 45 etager høj boligblok at blive opført, hvorefter udsigten vil blive definitivt blokeret. Det skriver b.dk.

Tiusindvis af tokyoetere begræder tabet af udsigten til Japans højeste bjerg, der ligger ca. 100 km fra verdens største byområde.

- Da jeg gik i grundskole kunne jeg se bjerget fra anden sal i vores hus. Det strejfede mig aldrig, at jeg en dag ikke ville kunne det mere, siger en lokal indbygger i Nippori til Japan Times.

Professor i landskabsarkitektur Makoto Akasaka forklarer til avisen, at der næppe er noget, der kan forhindre opførelsen af den udsigtsblokerende skyskraber.

- I øjeblikket er der ingen love eller regler, der beskytter udsigter som denne. Det første skridt ville være at udfærdige nogle retningslinjer for at gøre det, siger han ifølge b.dk.

Fujisan er formentlig verdens mest reproducerede motiv. Vulkanen optræder i utallige sammenhænge på japansk TV, i reklamer, på plakater og i kunst.

Mest berømt i sidstnævnte forbindelse er uden tvivl den sprudlende japanske 1800-tals maler Katsushika Hokusai, som i sine 36 prospekter af Fuji skildrede vulkanen fra de mest forunderlige synsvinkler.

Hans maleri af det fjerne Fujisan omringet af en mægtig, skumsprøjtende havbølge er formentlig det mest velkendte i hele den japanske kunsthistorie.

Indbyggerne i Tokyo mister dog under alle omstændigheder ikke helt udsigten til deres hvidklædte nationalsymbol.

I forstæderne er der stadig små og større kigmuligheder til vulkanen adskillige steder, ligesom man blot kan tage elevatoren op til toppen af en skyskraber eller op til udsigtsplatformen i verdens næsthøjeste tårn, det 634 meter høje Tokyo Skytree, der åbnede i fjor.

I øvrigt er udsigten fra Tokyo til Fujisan under alle omstændigheder blokeret det meste af året pga. tåge, smog og lignende. Men her om vinteren er chancen for klart vejr størst.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08