MI5 advarer om terrorplaner mod England og det øvrige Europa

Det britiske efterretningsvæsen MI5 har sendt advarsel til sine allierede om, at Gaddafi og hans støtter har planer om hævn i form af terrorangreb i Europa.

Lige siden den vestlige verden aktivt gik ind i Libyen, har MI5 overvåget hundredevis af telefonsamtaler mellem Tripoli og libyere bosat i England.


- Hvor vi end befinder os, vil vi udføre det. Vi er nødt til at kæmpe. Vi må være dedikerede til at give vores støtte, lyder det ifølge Daily Mail i en af de mange samtaler, som MI5 har opsnappet.

Gaddafi og hans styrker er de seneste dage ifølge adskillige kilder blevet svækket voldsomt og de mange angreb har gjort Libyens leder så rasende, at han for enhver pris vil have hævn.
 

Og England har god grund til at frygte Gaddafi og hans hævnlyst. Han stod i 1988 bag Lockerbie attentatet, som kostede 270 mennesker livet. Det attentat var en hævnaktion som følge af de amerikanske luftstyrkers angreb på Gaddafis palads. Angreb der blev affyret fra baser i England.

Læs mere: