Stort flertal for næste års finanslov, der skal bringe Grækenlands økonomi på rette spor.

Kort efter midnat blev den græske regerings forslag til næste års finanslov godkendt af et flertal i parlamentet i Athen. Finansloven indeholder blandt andet store besparelser samt skatteforhøjelser.

EU og Den Internationale Valutafond har stillet krav om nedskæringer som en betingelse for at yde milliardlån til Grækenland. Reelt var afstemningen dermed også et spørgsmål om landets fortsatte forbliven i eurosamarbejdet.

I forbindelse med aftalen om redningspakken fra eurolandene og IMF gjorde både Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Nicolas Sarkozy det klart, at pengekassen ville være smækket i, såfremt Grækenland ikke er villig til at gennemføre besparelser.

Målsætningen for regeringen er at nedbringe statens budgetunderskud til 5,4 procent af bruttonationalproduktet i 2012. I år ventes underskuddet at lande på cirka ni procent.

De seneste fire år har Grækenland befundet sig i recession. I år ventes økonomien at skrumpe med over 5,5 procent. Prognosen for 2012 lyder på en nedgang i bruttonationalproduktet på 2,8 procent.

Tre af de største partier stemte for budgettet. Lederen af det konservative parti, Antonis Samaras, understreger, at selv om partiet stemte for, så var det ikke en nem beslutning.

- Uenighederne (mellem partierne, red) er intakte. Men vi godkender finansloven, fordi den er absolut afgørende for at få kontrol over gælden, sagde Samaras.

258 ud af de 300 parlamentsmedlemmer stemte for finansloven.

Mens de folkevalgte debatterede finansloven, var der uden for parlamentet sammenstød mellem demonstranter og politi. Hundredvis protesterede mod de store nedskæringer og besparelser, som finansloven indebærer.

- En vellykket gennemførelse af denne finanslov vil genetablere omverdenens tillid til Grækenland, og skabe rammerne for at redde økonomien, sagde den fungerende regeringsleder Lucas Papademos.



/ritzau/Reuters