Få dage før parlamentsvalget i Storbritannien ytrer et flertal af briterne ønske om et nyt valgsystem. Politikere anerkender, at det nuværende system sylter de mindre partier.
STORBRITANNIEN: Det ville være et noget anderledes folketing, danskerne var repræsenteret af, såfremt man overtog det britiske valgsystem.
Dansk Folkeparti ville sandsynligvis blive markant mindre. SF og Konservative ville givetvis slet ikke komme ind, og i stedet ville store partier som Socialdemokraterne og Venstre repræsentere hver sin fløj med endnu flere mandater, mens Radikale takket være deres solide fundament i byerne sandsynligvis ville stå til markant mere indflydelse, end partiet har nu.
Og skulle det nu være særlig demokratisk, lyder spørgsmålet i Storbritannien, hvor vælgerne på torsdag skal stemme et nyt parlament ind i Westminister. Forklaringen er, at det britiske valgsystem baserer sig på 646 valgkredse. Hver kreds vælger ét mandat til parlamentet, og det er kort og godt den politiker, der får flest stemmer i kredsen. Det kommer særligt de store partier til gode, som dominerer udvalgte kredse over hele landet. Således fik arbejderpartiet Labour ved seneste valg 40 procent af mandaterne i parlamentet på trods af, at man over hele landet »blot« fik 27 procent af stemmerne.
»Vores valgsystem er absurd,« skrev den populære meningsdanner Owen Jones i Guardian i weekenden, og i en ny meningsmåling i Independent bakker 60 procent af befolkningen op om en reform af valgsystemet.
Owen Jones hæfter sig ved, at systemet blev skabt på et tidspunkt, hvor de to store partier - Konservative og Labour - høstede tæt på alle stemmerne tidligere. Men de seneste år har stadig flere vælgere vendt sig mod de mindre partier, og ved det seneste valg fik Labour og Konservative til sammen kun 65 procent af stemmerne. Og den tendens udfordrer valgsystemet, der først og fremmest skulle sikre, at et af de to store partier kunne danne parlamentarisk alene.
Diskussionen er dog ikke ny. Tilbage i 2011 var i spørgsmålet faktisk til afstemning, men her vendte 62 procent af briterne tommelfingeren ned af til en reform af valgsystemet. Men nu vokser modstanden igen. Ikke mindst fordi den aktuelle valgkamp risikerer at blive afgjort af såkaldte strategi-vælgere. Det er vælgere, der stemmer imod egen overbevisning i en given valgkreds, fordi deres foretrukne kandidat alligevel ikke har en chance.
Det har affødt hjemmesiden swapmyvote.com, hvor vælgere kan aftale at stemme for hinanden i de forskellige kredse.
Det betyder eksempelvis, at en vælger, der gerne vil have Liberaldemokraterne ind i parlamentet, kan få en anden vælger til at stemme på partiet i en valgkreds, hvor en liberaldemokratisk politiker har en reel chance, mod at den pågældende vælger så til gengæld placerer sin stemme på en anden kandidat i sin egen kreds.
Et andet parti, der står til at blive klemt af systemet, er det højrenationale og stærkt EU-skeptiske UKIP. Meningsmålinger giver partiet 2-3 mandater i Westminister på trods af, at op mod 3,5 millioner briter ventes at stemme på partiet.
»Først-over-målstregen (talemåde om det engelske valgsystem, red.) blev designet til et to-parti-system. Vi er for længst forbi det punkt. Det næste skridt for de to store partier er at sige, at nok er nok,« siger Vince Cable, partisekretær i Liberaldemokraterne, der er andet parti, der lider under det nuværende valgsystem.
