Et besøg i Thyregod afslører, hvor god Esbjergs træner, Ove Pedersen, er: Han er Thyregod, men alligevel kun to'er.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Byen Thyregod er, hvad storbyfolk vil kalde en flække. Den ligger godt gemt i det midterste af Midtjylland og tæller 1200 sjæle.Kun en enkelt nulevende nyder national berømmelse. Det er Ove Pedersen, 49, fodboldtræner i Esbjerg.
Men selv om han skulle gøre Esbjerg til dansk mester, hjemføre Champions League-trofæet og blive æresmedlem i Greenpeace, kommer han alligevel aldrig på siden af en af fortidens funklende salmedigtere, Nicolai Frederik Severin Grundtvig, som blev konfirmeret i Thyregod kirke i 1798.
Først Grundtvig, så Pedersen.
Pedersen fører af indlysende grunde på antallet af kioskbaskere, og det kan han takke blandt andet B.T. for.
Det er ikke mange salmer, han får banket sammen, men manden kører 110.000 kilometer om året i sin Peugeot, for han følger med i alle mulige fodboldspilleres udvikling og standard.
Han ligger vandret 60-70 timer om ugen for at lave et rigtig godt trænerjob. Og det gør han.
Men hjemme i Thyregod er han også flittig. Endda udenfor hjemmets fire vægge.
Ove Pedersen er bestyrelsesformand i en succeshistorie i byen, Thyregod Fritidscenter & Badeland, der har investeret i et tidligere plejehjem med navnet »Hjemmet«, som bliver til et kursus- og kulturcenter med indvielse 28. marts.
Før han satsede på trænerjobbet, var han filialbestyrer hos Unibank i Thyregod.
Alle ideer og arrangementer i byen skulle omkring Ove i banken. Han fødte selv de fleste ideer, og han var manden, der sørgede for de økonomiske indsprøjtninger eller indsamlinger.
Allerede dengang var Pedersen en af byens personligheder.
Det fungerer rigtig godt
Annette Jeppesen, 47, sidder trofast på tribunen i Esbjerg, når Pedersens hold spiller.
Hun er også trofast på plads som Oves kone i villaen på Skovlunden 14, når hun ikke er på job som leder af Birkevejens Børnehave i Give, men det giver sig selv, at det ikke er et standard-ægteskab.
Hun ser ikke Ove så tit.
»Vi har fundet vores egen måde at leve på, for Ove lever for fodbolden, og så må jeg leve mit eget liv med mine egne interesser. I min fritid har jeg uddannet mig til massør, og jeg dyrker håndbold, badminton og spiller revy.
Det fungerer rigtig godt,« siger Annette Jespersen.
Det er forkert at sige, at fodbold er Ove Pedersens ét og alt. Det er meget mere.
Men Kenneth og Tanja er kommet til verden for henholdsvis 24 og 20 år siden.
I 80'erne fræsede Ove Pedersen selv rundt på banen som divisionsspiller i Ikast og Herning. Allerede fra to-års alderen fik Kenneth lov til at komme med ud til kampene.
»Det var vistnok, fordi jeg var et nemt barn. Jeg kunne underholde mig selv.
Men én gang kom jeg galt af sted. Far var lige skiftet fra Ikast til Herning, og til hans første hjemmekamp på Herning Stadion rejste jeg mig op og råbte det, jeg lige havde lært:
Kom så, Ikast.
Det var ikke forfærdelig populært,« siger Kenneth, der bor i Vejle og er speditør i Taulov.
Interessen for fodbold er senere overdraget lillesøster Tanja, som tit er med far rundt i Danmark for at se fodbold.
Men hvis TV-skærmen lokker med Real Madrid, United og andre sukkerballer, så er Ove stået af.
Han gider ikke se Champions League, for han ser fodbold nok. Antallet af kampe kan ikke registreres. Men han skal være til stede på stadion, før de tæller.
Onsdag aften er han for resten optaget af badminton. Sammen med en håndfuld venner spiller han fra 20 til 22, og bagefter er der øldrikning og kortspil til godt midnat.
I Thyregod beundrer man Nicolai Frederik Severin Grundtvig - og knuselsker Ove. Han er Thyregod. ip@bt.dk
