Politisk kommentator, Søs Marie Serup
Politisk kommentator, Søs Marie Serup Foto: Bax Lindhardt

Mandag og tirsdag blev ’vundet’ af DF og S, som fik peget alle pegefingre og mikrofoner i retning af både finansministeren og statsministeren.

Læg dertil, at regeringen ikke på forhånd var orienteret om udmeldingen fra det store støtteparti DF, hvilket naturligvis punkterer fortællingen om, at forholdet mellem regering og støtteparti er normaliseret. Men nu går sagen ind i et nyt forløb, hvor regeringen sidder for bordenden.

Socialdemokraterne vil gerne hurtigt i gang med kommissionsundersøgelsen. Det handler naturligvis om, at de ’løbende afrapporteringer’, som partiet ønsker, skal kunne nå at komme før et Folketingsvalg. Realistisk set vil den første del-rapport kunne lande i slutningen af 2018. Men først skal partierne nå til enighed om, hvad der skal undersøges og hvordan. Og der har regeringen nok knap så travlt som S. Det giver i hvert fald én lille trumf på hånden.

Fødselsdage

Det bedste, S kan håbe på, er, at finansminister Kristian Jensen fra nu af bliver portrætteret af Politikens navnkundige tegner Roald Als med en konstant, sort og regnende sky over hovedet. De kan desuden glæde sig til at se både beskæftigelses-, finans- og statsminister blive afhørt af en kommission. Den slags får de fleste til at se skyldige ud – i hvert fald for en tid. Og hele den mellemliggende periode kan bruges på at mistænkeliggøre og pege fingre ad folk, som til gengæld vil henvise til, at nu bliver sagen jo undersøgt til bunds. Der er simpelthen en strukturel ubalance i vente, hvor S godt nok vil tage et par slag mod kæben, men V vil ligne en boksebold, der holdes sammen af gaffatape – hvis de ikke passer på.

Allerede tirsdag så man ubalancen foldet ud for rullende kameraer. Det blev en nyhed, at Kristian Jensen tager sin del af ansvaret for det, der er sket i Skat. Det modsatte ville have været en nyhed. Og Lars Løkke Rasmussen forsøgte sig med, at ’vi har jo draget vores læring’, med henvisning til de over 7 mia. kr., der er afsat til en genopretning af Skat. Han konstaterede, at ’der er afdækket et ønske om, at vi nu får kigget i bakspejlet – og så gør vi det’, hvorefter han udtrykte bekymring for, at det ville tage fokus fra forruden. Det kunne ligne resignation og accept, men Løkke vil utvivlsomt kæmpe om kommaerne i opgavebeskrivelsen for en kommission nu. Han er nemlig god til at bruge proces som løsning.

Fødselsdage

Men Mette Frederiksen, hun stod i den perfekte position, hvor hun kunne feje alle journalisternes legitime spørgsmål til side (som f.eks.: Hvad har ændret sig, fra du afviste behov for kommission til nu? Og har du ikke allerede fældet dom, men leder nu efter nogen, som vil bevise det?) med henvisning til ’folk’ og deres tillid. Hun allierede sig med danskerne. Og der bliver hun stående, mens hun med rund hånd deler ud af hentydninger til, at det hele er Venstres skyld. Og det hele bliver toppet med en moralsk bedømmelse af statsministerens reaktion på dagen, som hun kalder en ’bemærkelsesværdig arrogance fra landets statsminister’.

Statsministeren vil hellere se i forruden end bakspejlet, men det meget omtalte bakspejl sidder altså på – eller over – forruden – også i ministerbiler. Selv de, der ser frem, må se bagud. Det er logik både i biler og politik.

SMS

Hitter på Facebook