Julemanden stammer fra Tyrkiet, og H.C. Andersens forfatterskab ville ikke være det samme uden forfatterens mange udlandsrejser. Et presset SF tager hul på en ny værdikamp om oprindelsen af dansk kultur.

Danskerne har behov for en bedre forståelse af, hvordan fremmede lande gennem tiderne har haft indflydelse på dansk kultur.

Sådan lyder det nu fra SFs nye kulturordfører, Özlem Cekic (SF), som fra dag ét tager hul på en ny venstreorienteret kulturkamp. Det skriver Berlingske.

Helt konkret mener Özlem Cekic, at man bør udarbejde et »inspirationskatalog«, som belyser, hvor vores traditioner oprindeligt stammer fra og hvilke fremmede kulturer, der har inspireret dansk kultur gennem tiderne.

»Jeg har aldrig været tilhænger af en kulturkanon. Jeg vil hellere have et katalog over, hvor mange elementer fra andre lande der har påvirket dansk kultur igennem tiden. Jeg tænker, at vi dermed kan blive bedre til at snakke om alle de begivenheder, som er sket uden for Danmark, og som har inspireret os,« siger Özlem Cekic.

Hun peger blandt andet på, at H.C. Andersens forfatterskab formentlig ikke ville have været det samme uden hans 30 udlandsrejser. Ifølge en opgørelse fra Odense Bys Museer gik H.C. Andersens rejser primært til central- og sydeuropæiske lande, men også lande som Tyrkiet og Marokko fik besøg af den danske forfatter. Også julemandens oprindelse bør danskerne kende til, mener SFs kulturordfører.

»Nogle mener jo, at julemanden oprindeligt kommer fra Istanbul, Konstantinopel. Det er bare for at sige, at vi ikke er nok i os selv,« siger Özlem Cekic og fortsætter:

»Danmark er ikke bare et lille land, der har nok i sin egen andedam. Vi er påvirket af, hvordan kulturen har udviklet sig i Europa. Vi er også påvirket af, hvordan kulturen har udviklet sig i Mellemøsten,« siger hun.

Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen (S), bakker op om initiativet, som han kalder »berigende«.

»Vi er en nation, der er bygget op af sejlads fra hele verden. Det vil være meget fint, hvis Özlem Cekic tager initiativ til et inspirationskatalog. Det kan man få god forstand og god viden af,« siger Mogens Jensen, som tilføjer:

»Alt for længe har Dansk Folkeparti forurenet danskheden«.

Flere venstreorienterede debattører har, siden Thorning-regeringen kom til i 2011, efterlyst en tydeligere værdikamp som pendant til Anders Fogh Rasmussens opgør med »smagsdommere« og »konsekvensløsheden« inden for udlændinge- og retspolitikken i 00erne. Og spørger man de Radikales kulturordfører, har Özlem Cekic en pointe.

»Jeg mener, at det er en fin tankegang. Hun har jo fat i nogle vigtige ting, og hun har ret i, at dansk kultur opstår med inspiration udefra. De meget store danske kunstnere, som har været med til at definere dansk kultur, har jo hentet inspiration fra andre lande. Og det er vigtigt at have fokus på,« siger kulturordfører Marlene Borst Hansen (R), som dog er i tvivl om, hvorvidt det er statens opgave at udarbejde inspirationskataloget.

Kulturminister Marianne Jelved (R) kalder det for en »ekstremt omfattende« opgave at kortlægge dansk kulturs inspirationskilder og mener ikke, at Kulturministeriet skal involveres i et kulturkatalog.

»Jeg kan næsten ikke komme i tanker om nogen kunstner, som ikke er blevet inspireret af elementer fra andre lande. Det kan man sagtens skrive ned. Men man kan også komme til at forenkle eller forkorte det meget. De, der har lyst til at gøre det, skal gøre det. Men jeg påtager mig ikke den opgave,« siger Marianne Jelved.

I den borgerlige del af Folketinget er der mest hovedrysten tilovers for SFs kulturpolitiske offensiv.

»Jeg synes, det er skudt helt forbi skiven. Rødderne til den danske kulturhistorie er også Fregatten Jylland og Den Gamle By i Aarhus. Om julemanden er en idé, som er opstået i et fremmed land frem for i Danmark, er helt ærligt ikke en vigtig dansk kulturbærende idé,« siger Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen (V).

SFs nye kulturordfører vil generelt gøre op med »konservative« og »nationale« definitioner på danskhed og kalder Dansk Folkepartis opfattelse af dansk kultur for »udansk«. Det fik i går værdiordfører Pia Kjærsgaard (DF) til at svare igen.

»Özlem Cekic burde i stedet rette skytset mod sin egen muslimske baggrund. Jeg siger ikke, at hun har det sådan, men det er jo en kendsgerning, at der i muslimske miljøer ikke er lighed mellem køn,« siger Pia Kjærsgaard.

SFs værdipolitiske meldinger kommer efter en tid, hvor partiet er tumlet kraftigt tilbage i meningsmålingerne, og formand Annette Vilhelmsen (SF) er særdeles presset på grund af hendes særbehandling af Huset Zornigs projekt »Stemmer på Kanten«.

Özlem Cekics kulturordførerskab er en del af en større ordførerrokade, hvor også Villy Søvndals (SF) afløser i Folketinget, Trine Pertou Mach (SF), får en central rolle i folketingsgruppen som skatte-, miljø- og udviklingsordfører. Trine Pertou Mach er fortaler for en millionærskat, mener, at monarkiet bør afskaffes, og at regeringen ikke bør indgå vigtige økonomiske aftaler med Venstre og de Konservative. Hun står ved sine meldinger, men ville i går ikke uddybe sine udtalelser.

»Jeg gider ikke gå ind i en diskussion om konkrete emner nu. Jeg er rød og har holdninger. Det ved de fleste. Vi har brug for at markere os og få en klar profil. Den kamp tager jeg gerne op,« siger hun til Berlingske.

SMS

Tophistorier

Nye Borgerlige på vej i Folketinget? Sådan bliver Danmark, hvis Pernille Vermund bestemmer

Nye Borgerlige på vej i Folketinget? Sådan bliver Danmark, hvis Pernille Vermund bestemmer

Har været forsvundet i et halvt år: Psykolog om mor til kidnappede børn - hun skjuler et dybt egoistisk motiv
Seksårige Aia, den efterlyste mor Angelina og sønnen Leonardo på tre og et halvt.

Har været forsvundet i et halvt år: Psykolog om mor til kidnappede børn - hun skjuler et dybt egoistisk motiv

Smart trick til den nye iPhone gik viralt, men...: 'Jeg har virkelig begået mit livs fejl ved at se denne video'
iPhone 7.

Smart trick til den nye iPhone gik viralt, men...: 'Jeg har virkelig begået mit livs fejl ved at se denne video'

Så skal du snart pakke havetrampolinen væk: Stormen 'Karl' nærmer sig
Danskerne skal til at pakke sig godt ind og træde hårdere i pedalerne - nu kommer efterårsvejret med vind og regn.

Så skal du snart pakke havetrampolinen væk: Stormen 'Karl' nærmer sig

Mourinho afslører: Jeg skulle have ryddet op i Real Madrid - før sidste sæson!
José Mourinho ses her under Manchester Uniteds sejr lørdag over Leicester. Portugiseren afslører, at han blev tilbudt at at komme tilbage til Real Madrid i sommeren 2015 for at rydde op i truppen. Men hans svar var, at det var for sent.

Mourinho afslører: Jeg skulle have ryddet op i Real Madrid - før sidste sæson!

Medie om skilsmisse og voldsanklager: Sådan står Brad Pitt i bitter strid om børnene
Angelina Jolie og Brad Pitt skal skilles. Nu skriver flere medier, at en medvirkende årsag til bruddet er en episode i sidste uge, hvor Brad Pitt angiveligt forløb sig på et af parret børn. FBI undersøger, om der er grundlag for at starte en efterforskning.

Medie om skilsmisse og voldsanklager: Sådan står Brad Pitt i bitter strid om børnene

Vred Ronaldo skiftet ud - og så smed Real Madrid sejr væk på ferieøen
Cristiano Ronaldo blev udskiftet ved stillingen 2-1 til Real Madrid ude mod Las Palmas, men øboerne fik udlignet til slutresultatet 2-2.

Vred Ronaldo skiftet ud - og så smed Real Madrid sejr væk på ferieøen

Kan du se problemet? Her er billedet, der får kineserne til at rase
På dette billede ses den mislykkede restaurering tydeligt.

Kan du se problemet? Her er billedet, der får kineserne til at rase

Hitter på Facebook