KØB PLUS!

Lærerne kræver flere penge til efteruddannelse

Lærerformand kalder det »illusorisk« at nå regeringens målsætninger og opfordrer derfor til nye trepartsdrøftelser.

Står det til regeringen, skal folkeskolens elever fra 2020 udelukkende undervises af lærere med linjefagskompetencer. Men det vil kræve langt flere penge end den ene milliard kroner, regeringen vil bruge på lærernes efteruddannelse, lyder det fra Danmarks Lærerforening ifølge Berlingske.

- Vi når aldrig målet med det beløb. Det er helt illusorisk, siger formanden, Anders Bondo Christensen, der repræsenterer de mere end 55.000 danske folkeskolelærere.

Ifølge en undersøgelse, som analysefirmaet Megafon har udarbejdet i samarbejde med Danmarks Lærerforening, er det i dag kun 28 procent af lærerne, der udelukkende underviser i fag, de er uddannet til – de såkaldte linjefag. Af de resterende lærere, der underviser i et eller flere fag, de ikke er uddannet i, svarer mere end 40 procent, at de »ingen relevante kompetencer« har til at undervise i fagene ud over den almene læreruddannelse.

På den baggrund mener Anders Bondo Christensen, at regeringens plan er alt for uambitiøs.

- Selv om en milliard kroner lyder af mange penge, vil der kun være råd til under 10 efteruddannelsestimer per lærer om året frem til 2020, siger han.

For at kunne virkeliggøre regeringens vision opfordrer Bondo til at bruge Norge som inspirationskilde. Der er regeringen, kommunerne og den norske lærerforening via trepartsforhandlinger blevet enige om en model, hvor alle parter har indvilliget i at bruge flere penge på lærernes efteruddannelse for at skabe den bedst mulige folkeskole.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at lærerformanden tegner et skræmmebillede.

- Det, vi laver her, er en massiv investering i lærernes efteruddannelse, siger hun og understreger, at en milliard kroner ifølge ministeriets beregninger er nok til at nå målet.

Professor Jens Rasmussen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet har arbejdet indgående med den norske model. Han oplyser, at man i Norge bruger mere end dobbelt så mange penge på efteruddannelse, som regeringen planlægger.

- Det lyder jo gevaldigt med en milliard herhjemme, men når man sætter det op mod, hvad det betyder i Norge, så kan vi se, at man kun får 4.000 lærere igennem over tre år, siger han.