Hvis ikke danske virksomheder ansætter personer i fleks- og skånejob, skal de betale en strafskat til staten, mener Enhedslisten. Dårlig idé, mener Dansk Arbejdsgiverforening.
Arbejdsgiverne skal tvinges til at ansætte flere i fleks- og skånejob. Og dem der nægter skal betale mere i skat.
Sådan lyder det kontante krav nu fra regeringens støtteparti Enhedslisten forud for forhandlingerne om en reform af fleksjob og førtidspension. Det skriver Berlingske.
- Man kan godt sammenligne arbejdsgivere med æsler, når det handler om, at der skal gives plads til mennesker med nedsat arbejdsevne. Æslet skal have et rap bagi i form af noget økonomisk tvang, siger partiets socialordfører Finn Sørensen.
Guleroden i form af en skattelettelse vil Enhedslisten give til de arbejdsgivere, der ansætter personer i fleks- og skånejob.
Partiet har ikke lagt sig fast på, hvor mange penge virksomhederne skal betale ekstra i skat, hvis de ikke ansætter svage grupper, eller hvor store skattelettelser, der kan gives til virksomheder, som tager et større socialt ansvar. Men Finn Sørensen er overbevist om, at det samlet set vil skæppe i statskassen.
- Ved at få flere flyttet fra passiv forsørgelse til ordinært arbejde i nogle timer om ugen, vil staten jo spare på overførselsydelserne, siger han.
Vil det ikke være en meget tung byrde at pålægge eksempelvis den lille grønthandler, at han skal tvinges til at ansætte personer i skånejob?
- Jo, det skal selvfølgelig kun gælde for virksomheder, der har mulighed for det. Der skal være en bagatelgrænse, så det ikke gælder meget små virksomheder. Men det skal gælde de fleste virksomheder, siger han.
Socialminister Mette Frederiksen (S) afviser at lade sig interviewe om sit støttepartis forslag.
Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Erik Simonsen kalder det for »et kæmpe tilbageskridt«, hvis virksomheder skal bøde, fordi de ikke ansætter folk i fleksjob.
- Det er tvivlsomt, hvor stor en effekt man vil få ud af det. Men man vil i hvert fald få den negative effekt, at medarbejderne bliver stigmatiserede, fordi de kun er ansat for at undgå en økonomisk straf, siger han. Og andre er enige med ham.
Lektor og arbejdsmarkedsforsker, Thomas Bredgaard, fra Aalborg Universitet mener, at politikerne bør gøre mere for at få folk uden for arbejdsmarkedet ind i virksomhederne. Men det bør være med en model, som også arbejdsgiverne kan leve med:
- Det her vil helt sikkert have en effekt, men det er spørgsmålet, om det vil have den tilsigtede effekt. Man risikerer, at arbejdsgiverne føler, de får tvunget en ordning ned i halsen, og derfor vil modarbejde den, siger han.
Enhedslisten er utilfreds med, at socialministerens udspil ikke rummer et eneste krav til arbejdsgiverne. Hvis ikke der skabes flere job til personer med nedsat arbejdsevne, så vil reformen ikke have andet resultat end at gøre nogle mennesker mere fattige, end de allerede er, mener partiet.
Regeringens oplæg har den store mangel, at den ikke indeholder ét eneste initiativ til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Der står jo allerede næsten 17.000 personer i kø til et fleksjob, og med de nye regler vil den kø bare blive længere, siger Finn Sørensen til Berlingske.
I aftes holdt beskæftigelsesministeren møde. Enhedslisten var som eneste parti ikke inviteret med til forhandlingerne. Dermed er det uvist, om Enhedslisten overhovedet kommer med i forhandlingerne om en førtidspension- og fleksjobreform.
