Togtrafikken ved Københavns Hovedbanegård er nu helt tilbage på sporet, efter en DSB-medarbejder tidligere på morgenen blev overfaldet.

Det oplyser DSBs trafikinformationschef Tony Bispeskov til bt.dk.

Læs også:

»Vi er kommet tilbage i køreplanen efter en noget anderledes fredag morgen. Så vi forventer en helt normal myldretid her fredag eftermiddag,« lyder det fra Tony Bispeskov.

Læs også:

Al togtrafik til og fra knudepunktet i hovedstaden blev tidligere fredag morgen indstillet, da politiet undersøgte »mistænkeligt forhold«, efter en DSB-medarbejder var blevet overfaldet af to gerningsmænd.

Ifølge Københavns Politi blev medarbejderen, der er stationsbetjent, bundet med tape og fundet af sine kollegaer. Han er efterfølgende blevet afhørt af politiet og har det efter omstændighederne godt, oplyser Tony Bispeskov fra DSB.

»Han er træt, fordi han jo mødte ind på arbejde i går aftes og stadig er sammen med politiet. Vi har selvfølgelig et beredskab, der tager hånd om ham samt de kollegaer, der fandt ham i toget,« siger Tony Bispeskov.

DSB

Læs også: