Likvideringen af parret fra Sanderum ved Odense var så voldsomt, at politiets foreløbige konklusion nu peger på, at de var ofre for hævn Onsdag aften blev ægteparret, Heidi Nielsen og Bjarne Johansen, skudt ned, da de gik aftentur ved Sanderum i Odense.
 
 - Det ligner hævnmotiv, fordi nedskydningen var så voldsom. Hvis man skyder så meget, så er det fordi, man vil være sikker på, at de ikke rejser sig igen, siger drabschef Jack Liedicke fra Fyns Politi.

Politiet mener derfor, at ægteparret kendte deres drabsmand, og det virker derfor usandsynligt, at ægteparret skulle have overrasket en flok kriminelle i færd med ulovligheder. 

- Hvis man bliver overrasket, så vil man måske skyde en enkelt gang eller to og så tage benene på nakken, lyder politiets vurdering.
 
En anden og mere sandsynlig teori er, at drabsmanden kunne være én af Bjarne Johansens tidligere patienter. Bjarne Johansen er mave/tarm-kirurg, og politiet leder derfor efter fejlopererede patienter med hævnmotiv. Ifølge Ekstra Bladet har politiet allerede afhørt en patient, der blev invalideret i Bjarne Johansens hænder.

LÆS MEGET MERE i B.T.I DAG