Den 17-årige pige, der blev voldtaget i Haveforeningen Stjernelund på Amager 25. september 2010 virkede rolig, da hun efter voldtægten blev undersøgt af lægerne.

Men hun græd.

Det noterede lægerne på Retsmedicinsk institut samme morgen, da de klokken 07 undersøgte den unge kvinde og fandt spor af læsioner flere steder på hendes krop.

Sagen om voldtægten er det sidste forhold, som Marcel Lychau Hansen er tiltalt for, og han sidder på sin plads i Københavns Byret og lytter tilbagelænet til anklagerens fremstilling af overfaldet. Ligesom i de andre forhold, som han er tiltalt for, nægter han sig skyldig.

LÆS

Den unge pige havde været til fest og fulgtes hjem med nogle venner, men det sidste stykke i metroen tog hun alene. Kl 04.19 stod hun af på Ørestag Station.

Pigen gik ifølge politiets opmåling 1,34 km fra metroen, inden hun blev overfaldet og trukket gennem en lav jernlåge ind i en af de små kolonihaver.

Politiet blev adviseret om overfaldet af pigens far, og kort efter kunne hun udpege have nummer 49, hvor overgrebet blev begået.

Politiets teknikerne undersøgte efter overfaldet pigens tøj og konstaterede, at hendes sorte strækbukser var hele, men smudset til i jord og græs, Det samme så man på hendes hættetrøje. Elastikkanten til hendes trusser var bristet, men ingen steder fandt politiet spor af sæd efter voldtægten.

Haven og området omkring blev undersøgt af politihunde og teknikere, og her fandt man blandt andet en øldåse, der ikke var dna-spor på, samt et headset til en Sony Ericson-mobiltelefon.

På græsplænen foran det lille træhus, hvis ejere var bortrejst på ferie, var en del af græsset trykket ned, og langs med Kongelundsvej snusede politihunden Cooper sig frem til et kondom, der var bundet med en lille knude og indeholdt sæd.

På græsset foran det lille hus var den unge kvinde blevet voldtaget to gange, inden gerningsmanden stjal hendes håndtaske og mobiltelefon. Effekter, politiet aldrig har fundet.

Ikke længe efter overfaldet blev Marcel Lychau Hansen bedt om at afgive en dna-prøve, der fire dage senere viste sig at matche sæden i kondomet. 12 november blev han anholdt, og da politiet efterfølgende anholdt ham og ransagede hans hus fandt de en pakke kondomer med røde hjerter.

Se LIVE-dækningen fra alle dage HER