I disse dage er hele den europæiske filmpresse samlet i København for at se og høre om sex fra nogle af de skuespillere, der i en eller anden udstrækning tager del i løjerne i Triers nye film 'Nymphomaniac'.

Men de biver snydt for Hollywoodstjernen Shia LaBeouf, den kun 27-årige skuespiller, som fik sit gennembrud i sci-fi-actionfilmen 'Transformer' i 2007.

Oprindelig skulle Shia LaBeouf have givet interviews sammen med Triers nye yndlingsskuespiller Charlotte Gainsbourg, svenske Stellan Skarsgaard og debutanten Stacy Martin.

nymph1

Men i 11. time har han meldt fra. Efter sigende fordi han er midt er filmoptagelser. Disse filmoptagelser har dog hele tiden været en del af hans kalender, så måske skyldes afbuddet snarere, at Shia LaBeouf er raget uklar med sin medspiller på krigsfilmen 'Fury'.

Der har i hvert fald været adskillige skriverier i udenlandske medier om, at kemien mellem ham og Brad Pitt ikke ligefrem er den bedste.

Og oveni hatten er den unge stjerne fornylig blevet kraftigt opfordret af en dommer i New York til at indgå et forlig med sin onkel om et lån på intet mindre end 800.000 dollars, penge som Hollywood stjernen lånte sin onkel Barry Saide under finanskrisen.

Men Saides udlægning af sagen er, at han løbende har lånt Shia Labeouf og hans mor hundredetusindevis af dollars inden stjernen fik sit gennembrud i 2007. Og dermed burde de to ting efter hans mening gå lige op.