En stor del af de unge, der klarer sig dårligst i PISA-undersøgelserne får alligevel en ungdomsuddannelse, viser ny undersøgelse.

Ringe læseevner behøver ikke stå i vejen for en ungdomsuddannelse.

En ny undersøgelse af københavnske unge viser, at 59 procent af dem, der er dårligst til at læse i folkeskolen enten har fået eller er i gang med en ungdomsuddannelse 3,5 år efter, at de forlod folkeskolen, skriver metroXpress. Ud af det samlede antal unge på samme årgang gælder det for 72 procent.

Det betyder, at fremtidsudsigterne slet ikke ser så sorte ud for de 15-17 procent af de unge, der har klaret sig dårligst i de PISA-undersøgelser, der måler elevernes faglige præstationer, lyder det fra professoren bag undersøgelsen.

- Det er overraskende at se, at ud af den udskældte gruppe af såkaldt ’funktionelle analfabeter’, som af politikerne er blevet placeret som chanceløse for at gennemføre en ungdomsuddannelse, er der 25 procent, der rent faktisk tager en gymnasial uddannelse, siger Peter Allerup, der er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet.

Han peger på, at nogle politikere har misbrugt resultaterne af PISA-undersøgelserne.

-Vi tilbageviser den måde, som politikerne har brugt PISA som en pegepind for, om de unge kan gennemføre en uddannelse eller ej. Det viser, at nogle af politikernes tiltag med udgangspunkt i den argumentation er forkerte. Det er vigtigere at investere pengene i de unges muligheder for information og vejledning, så de kan foretage et sikkert valg med det samme. Det er det, der tæller, og det burde være fast praksis, siger han.

Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet er enig i, at det ikke kun er faglige problemer, der forhindrer de udfordrede unge i at få en uddannelse.

- Der er opstået et billede af, at når unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, så hænger det sammen med læse- og skriveproblemer. Det er mere håndterbart politisk. Men gruppen af unge er enormt sammensat og har både faglige, sociale og personlige problemer, siger hun til metroXpress.

Undersøgelsen fra DPU er den første af sin art, der har fulgt unge siden 7. klasse og op til 3,5 år efter folkeskolens afslutning.