Glostrup Hospital
Direktør Klaus Lunding:- Jeg vil være overrasket, hvis det var tilfældet, at vi brugte koder for den slags på vores hospital. Det har jeg ikke hørt om. Det kan vi ikke beslutte på forhånd, og skal vurdere i hvert enkelt tilfælde. Jeg forstår ikke, hvordan man kan gøre det på Herlev Hospital. Patientens tilstand kan jo forandres, og kan jo ofte profitere af at komme på intensiv. Under alle omstændigheeder skal der være en dialog med enten patienten eller de pårørende.
Frederiksberg Hospital
Direktør Jonatan Schloss:- På vores hospital bruger vi også koder for patienter, der ikke skal genoplives eller på intensiv. Det er koder, der skrives i patientens journal, og det drejer sig om såkaldt terminale patienter. Det er kun aktuelt, når vi taler om patienter, hvor lægerne har vurderet, at de vil dø indenfor kort tid. Det bør som regel drøftes med den pågældende patient, og hvis ikke det kan lade sig gøre pga. patientens tilstand, så bør det drøftes med de pårørende. Det er ikke noget krav. Og det er altid en lægefaglig vurdering i den konkrete situation, og hvis der sker forandring i patientens tilstand, skal koden selvfølgelig ændres.
Bispebjerg Hospital
Direktør Janne Elsborg:- Hos os bruger vi ikke koder, men jeg skal ikke forsværge, at du vil kunne finde en »minus 22-22«, som det hed før i tiden, hvis der var indikation på, at patienten ikke skulle genoplives i tilfælde af hjertestop. Men vi skal skrive det, så man forstår det i journalen. Ifølge retningslinierne bør det drøftes med patient eller pårørende, hvis man ikke kan kommunikere med patienten. Det gør vi altid her. Der vil altid være patienter, hvor man vurderer, at det ikke vil være til nogen gavn at forlænge patientens liv. Det er en lægefaglig vurdering.
Rigshospitalet
Lægelig direktør Jannik Hilsted:Der er ikke hemmelige koder. Det er en misforståelse. Der findes ikke hemmelige koder – patienten har adgang til journalen, og indholdet er derfor ikke hemmeligt. Koderne er noget som hverken vi eller Herlev har fundet på. Det er noget myndighederne kræver. Det er sådan, systemet er lavet. At de bliver givet i samarbejde med patienterne, er sådan set ikke et krav, men vigtige beslutninger skal naturligvis drøftes i samråd med patienterne. Men af tekniske årsager er det ikke alle koder, der bliver diskuteret med patienterne.
Sygehus Nord
Cheflæge Teis Andersen:- Hvis der er tale om patienter, som er mulige at spørge, så skal det selvfølgelig drøftes med dem. Det er vigtigt, at patienten tager stilling. Brugen af koder stikker historisk set så langt tilbage, jeg mindes. Pointen er jo, at man skal være klar på, om der skal gøres noget, hvis patienten får hjertestop. For at vågne op med knækkede ribben og en ødelagt hjerne for så at dø et par dage senere, det giver ingen mening. Der er tilfælde, hvor videre behandling er formålsløs. Jeg går personligt ind for, at man formulerer sig mere udførligt end i forkortelser. Koderne er vi gået væk fra.
