Flere elever fra den tragiske ulykke i det iskolde vintervand i Præstø Fjord er hårdt ramt.
17-årige Casper Weigeler har hele livet for sig. Men den stærke sportstrænede dreng med drømmen om, at læse til økonom, har i bedste fald fået sit liv sat tilbage i et år eller to.På anden måned er han indlagt til genoptræning på sammen med seks andre hårdt ramte elever, der alle har skader på hjernen i større eller mindre grad.
Ialt 11 elever samt to lærere var taget ud på dcet iskilde vand i Præstø Fjord, hvor deres dragebåd kæntrede i det voldsomme blæsevejr.
Alle undtagen den ene lærer overlevede mirakuløst, men syv elever var så skadede, at de nu i mere end to måneder har været indlagt på Hammel Neurocenter.
Ulykken er blandt andet gået ud over elevernes motoriske færdigheder, hvilket betyder, at Casper Weigel har skinner på sine ben, der hjælper ham til at gå, fordi nervebanerne i ben og fødder er ødelagt.
Ligesom de seks andre elever, der er indlagt på Hammel Neurocenter har både hjernen og nervebanerne lidt skade af den lange periode på op til to timer, hvor deres kroppe var kølet ned til et absolut minimum.
Efterskoleeleverne blev reelt kun holdt i live af intensiv førstehjælp og hjertemassage fra det heroiske redningsmandskab på stedet, i helikopter og ambulance samt på hospitalet.
Også Casper Weigels hænder og fingre er ramt, så han har vanskeligt ved selv at løfte ting og bruge hænderne.
- Han kan ikke selv klare sine toiletbesøg. Desuden skal han have hjælp til at gå i bad og få tøj på. Han kan, hvis han støtter med begge hænder, drikke af et glas. Det er hårdt at se på, fortæller Caspers far, Henrik Weigel til B.T.
- Han har også skader på hjernen, men det skal ikke forstås sådan, at han er en "grøntsag". Han kan godt tale, men har problemer med sin hukommelse og sin koncentration, siger Henrik Weigel til B.T.
Hvorvidt Casper - og de andre elever - får varige mén, er endnu for tidligt at sige.
- Min søn er nok 80-85 procent af den Casper, der var før ulykken, men om han nogensinde bliver 100 procent sig selv igen. Det tror jeg ikke, siger Henrik Weigel.
