Spørgsmål: Jeg er 26 og har på det sidste år taget 15 kg. på og det er virkelig frustrerende. Jeg er efterhånden nervøs for mit forhold til mad. Det er som om, jeg ikke kan styre det. Ofte spiser jeg bare for at spise. Først troede jeg bare jeg var stresset grundet eksamener. Men så kom sommer og grillpølser. Derefter kom julen og eksamener igen. Har hele tiden kunne finde en grund til mit angreb på mad. Men har den sidste måneds tid virkelig forsøgt at tømme køleskabet for alt, der hedder usunde sager. Jeg har endda en sød kæreste (som synes jeg er skøn som jeg er, men som gerne vil gøre mig glad og støtte), som ikke spiser slik osv. herhjemme længere. Men alligevel ender jeg nede i kiosken og gemmer poserne før min kæreste kommer hjem og jeg spiser, hele tiden. Kan ikke styre det. Jeg er universitetsudannet, har skønne veninder, en dejlig kæreste, drømmejobbet og alligevel kan "jeg ikke bare tage mig sammen" og hader mig selv for det. Er bange for det er en afhængighed. Har du nogle grundlæggende gode råd? Andet end: Tag dig sammen.
Emma
Chris MacDonald: Tak for dit spørgsmål. På nuværende tidspunkt findes der ikke en diagnose på madafhængighed og det kan være svært at definere, men man bruger blandt andet en skala ved navn Yale Food Addiction Scale, som i overordnede termer omhandler tre emner:
a) individer som overspiser bestemte fødevarer på trods af gentagne forsøg på at begrænse indtaget
b) sociale aktiviteter eller professionelle aktiviteter påvirkes af spise adfærd
c) abstinenser opstår ved stop af indtag
Min far var alkoholiker og kæmpede med afhængighed og hans definition på afhængighed var: ”Hvis du gør noget dumt, som du ved, du ikke burde, og du har gjort det før, men du gør det alligevel, så har du en afhængighed”.
Man forsker en del i madafhængighed og både dyre- og humane forsøg indikerer, at mad kan skabe afhængighed i en eller anden grad. Især mad som er rig på sukker eller fedt. Uanset om man kan definere eller sætte et ”mærkat” på din ustyrlige trang til mad, så oplever du det som en afhængighed. Det er virkelighed for dig og det er en stor udfordring i din hverdag.
Viljestyrken kan tage dig et stykke af vejen, men som du har oplevet er det ikke nok blot at tage sig sammen. Jeg har også nogle madvarer, som står på listen over de ting, som jeg ikke kan kontrollere, hvilket betyder, at jeg ikke køber dem. Man bliver hvad man spiser og man spiser hvad man køber. At jeg ikke tager sko på og går ned og henter det som lokker er et spørgsmål om øvelse og så har jeg lært, at jeg skal forsøge at distrahere min hjerne. Så først og fremmest lad være med at købe det og lad være med at handle, når du er sulten. Nogle gange er det nødvendigt at være kompromisløs. Hvis du ikke kan kontrollere det, så findes der ikke en blød mellemvej a la ”Jeg spiser det kun i weekenden eller ved festlige lejligheder…” for så kan hver dag hurtigt blive en fest. Når du så alligevel får lyst, så distraher din hjerne eller erstat det med noget andet – et sundere alternativ.
Den bedste måde at distrahere din hjerne er fysisk aktivitet. Gå en tur (uden at tage dine penge med), dans på stuegulvet eller hop på stedet. Distraher din hjerne, så dit fokus flyttes. Det bliver ikke nemt, men det kan lade sig gøre. Jeg håber det gav dig svar. Stay strong!
