Selvom Arsenal er naturlige favoritter på KC Stadium i Hull, så er der alligevel en vis form for logik i at gå efter et højt odds i aftenens Premier League-opgør.

Bundstriden i Premier League spidser til efter både Sunderland, Leicester og Aston Villa vandt sine kampe i weekenden. Blot to point adskiller Aston Villa på 14.pladsen fra Sunderland på 18.pladsen med aftenens værter fra Hull liggende på 16.pladsen - et point foran Sunderland.

Steve Bruces tropper har dog vist støt stigende form med to flotte sejre over Crystal Palace og Liverpool i de sidste to spillerunder, så der er grund til optimisme inden mødet med sølvbejlerne fra Arsenal. Foruden London-klubben venter svære kampe mod Manchester United og Tottenham, mens en hjemmekamp mod Burnley må og skal give tre point, hvis holdet vil stå med de bedst mulige kort i nedrykningsstriden. Af samme årsag vil formentlig være fint tilfredse med et point i aftenens opgør.

Arsenal har vundet otte af de sidste ni kampe i Premier League, hvor det eneste pointtab kom i lokalopgøret mod de nykårede mestre fra Chelsea. Arsene Wengers tropper har formået at hive sejre i land selv på dårlige dage, hvilket særligt udebanestatistikken vidner om. De sidste fire kampe på fremmed græs er alle endt med spinkle etmålssejre mod andre bundhold som Newcastle, QPR og Burnley, ligesom Crystal Palace også kun blev besejret med et enkelt mål.

Arsenal har to kampe i hånden i forhold til Manchester City og skal spille hele tre af de sidste fire kampe på eget græs, hvor hold som West Bromwich og Swansea ikke bør give ret store problemer med tanke på, at begge hold har et absolut minimum at spille for i midten af rækken. Derfor vil uafgjort i aften ikke være nogen katastrofe for »The Gunners«, der i så fald vil være to point efter Manchester City med 34 kampe spillet mod Citys 35.

Meget fin værdi i pointdelingen til flot odds.

Hull - Arsenal X
Odds 3,80 ved Bet365
Spilstop mandag d. 4/5 klokken 21:00
INDSATS: 200 KR.