Forsvarerne kalder dem 'Beavis and Butthead'. Anklagerne kalder dem villige terrorister. Tirsdag fælder retten i Glostrup dommen. LÆS OGSÅ: BOMBE-NØRDEN

LÆS OGSÅ: DOVEN-LARS

En sprængstof-nørd og en doven-Lars. Det lyder hyggeligt. Nærmest som rollebesætningen til filmen 'Slå først Frede'. Men det er dødsens alvor. Det er aktørerne i den seneste danske sag om terror. Den såkaldte Glasvejssag. Tirsdag falder dommen over de to unge mænd.

Anklagemyndigheden mener, at de har forbindelser til ledende al-Qaeda-folk og har haft planer om at bombe uskyldige mennesker enten i Danmark eller udlandet.

HK hovedmmanden
- HK var hovedmanden med den fornødne vilje, mens AT var den villige hjælper, sagde anklager Lone Damgaard under sin procedure.

Selv nægter de sig uskyldige, men erkender, at de har fremstillet det ekstremt farlige sprængstof TATP, også kendt som 'Satans Mor'. Men kun for at lave noget fyrværkeri.

Og deres forsvarere har i retten forsøgt at skabe et billede af dem som to fjollede drenge, der bare var lidt fascineret af sprængstoffer. Forsvarer Anders Boelskifte gik så vidt som til at sammenligne dem med Beavis og Butthead fra den amerikanske tegnefilm af samme navn.

Foruroligende samtaler
Men det hyggebillede advarede sagens anden anklager Anders Risager mod under sin procedure til nævningene.

- Jeg kan godt se, at der ikke er tale om to Osama bin Laden look-a-like. Og I sidder måske og tænker, om det ikke er lige lovligt voldsomt det hele.

Er det ikke bare to forvirrede unge mænd, der ville lave lidt fyrværkeri til nytårsaften. Men det hele skal ses i sagens sammenhæng, og så bliver det pludselig meget alvorligt, sagde han.

PETs aflytninger afslører også foruroligende samtaler, der tyder på, at de tiltalte havde forbindelser til yderliggående muslimer, og blandt andet talte de to tiltalte om at bygge en fjernstyret bil eller et fly, der kunne bære en bombe på ti eller tyve kilo.

- Det skulle ikke være en bombe, der kunne ødelægge en bus, men noget, som kunne give et brag. Det var kun noget, vi snakkede om. Ikke noget, vi havde tænkt os at gøre, har AT forklaret i retten.

Fiktionsverden
Spørgsmålet er altså, om der er tale om radikaliserede unge, der er parate til at dræbe uskyldige mennesker i religionens navn, eller to unge mænd, der levede i en fiktionsverden af røvere og soldater.

For hvis man er en 'seriøs' terrorist, ville man så fylde TATP i en tuschpen og prøvesprænge den i sin egen trappeopgang, så man nærmest bad PET om at få øje på sig? Og ville man kommunikere frem og tilbage i én uendelighed om, hvordan man anskaffer sig en vægtmåler og glaskolber til fremstilling af sprængstoffet.

I telefonaflytninger kan man høre, at HK bliver irriteret på AT, fordi han ikke har fået købt en vægtmåler i Rødovre-centret og en særlig trevoltspære, som de har snakket om. AT tog det mere end stille og roligt, og sagde typisk, at han var på arbejde eller var træt.

- Jeg pressede ham og pressede ham, har HK fortalt i retten.

Smil på læberne
Sprængstofnørdens opførsel i retten virker da heller ikke som om, situationens alvor helt er gået op for ham.

I en af pauserne kan han lige se sit snit til at trække knæene op under sig og tage en karruseltur på kontorstolen med et lille smil på læberne, og med sit tætklippede sorte hår og kasketten omvendt på hovedet ligner han mest af alt en ung skoleknægt.

AT sidder mere beklemt med armene over kors og bladrer rastløs i papirer eller kigger stift frem for sig.

Der er dog også af og til plads til små smil de tiltalte imellem.

Spørgsmålet er, om smilene bliver bredere eller forsvinder tirsdag, når dommen afsiges.