Kronprins Frederik har ifølge TV 2 Sporten ansat Morten Roland Hansen som privatsekretær for sportslige anliggender. DEBAT: HVAD MENER DU OM SPINDOKTORER TIL DE KONGELIGE?

Kronprins Frederik har valgt at ansætte en rådgiver i bestræbelserne på at opnå valg til den internationale olympiske komité (IOC). Siden det kom frem, at kronprins Frederik stiller op som IOC-kandidat, har han været udsat af en del kritik af sin kommunikation omkring kandidaturet.

TV 2 Sporten skriver torsdag, at kronprinsen nu har ansat Morten Roland Hansen som rådgiver. Han kommer fra en stilling i Folketinget, hvor han i en årrække har været sekretær i udenrigspolitisk nævn.

TV 2 Sporten er kommet i besiddelse af en e-mail, hvor Morten Roland Hansen over for sine kolleger på Christiansborg takker for fem et halvt års samarbejde for at søge nye udfordringer. I e-mailen gør han samtidig opmærksom på, at hans fremtid ligger i Kongehuset, hvor han skal være kronprinsens privatsekretær for sportslige anliggender.

/ritzau/