Det er blevet hjerteblod for justitsminister og K-formand Søren Pape Poulsen, at ofre for voldtægt behandles ordentligt i det danske system.
I snart et år har han kæmpet for bedre forhold på området, hvor flere konkrete tiltag er kommet til og en samtykkelovgivning er under udarbejdelse. Men der er fortsat ting, han ville have gjort bedre. Samtidig med modtager han kritik fra flere steder.
Gennem snart et år har B.T. i serien #Voldtaget sat fokus på voldtægter i Danmark. Inden valget, der afgør Søren Pape Poulsens videre skæbne som både minister og partiformand, har vi bedt ham om en status på området, der fra national og international side er blevet kritiseret voldsomt.
Hvordan står det til på voldtægtsområdet i Danmark?
»Det er i bedring. Både når det gælder ofrenes behandling i systemet og kampen mod dem, der begår voldtægt. Vi har blandt andet nedsat det her ekspertpanel, som er kommet med tre konkrete råd til, hvordan vi forbedrer ofrenes situation. Og så har vi skærpet straffen for voldtægt,« siger Søren Pape Poulsen.
Du siger, at det er i bedring. Har det stået skidt til?
»Da vi begyndte at se nærmere på området, efter I hos B.T. lancerede jeres serie, blev vi klar over, at voldtægt blev behandlet meget forskelligt i systemet, og der manglede tryghed for ofrene. Derfor besluttede jeg at nedsætte det ekspertpanel, som nu er kommet med tre konkrete tiltag for at hjælpe ofrene. Dem er vi ved at implementere nu.«
»Jeres serie har været en øjenåbner for mig. Indtil da havde jeg den tilgang, at det sikkert kørte fint. Men da jeg kom fra sommerferie sidste år, lå jeres serie der, og så blev jeg gjort opmærksom på, at det ikke stod helt godt til.«
I forbindelse med offentliggørelsen af de tre tiltag fra ekspertpanelet blev det sagt, at der kom flere tiltag. Hvor bliver de af?
»Ekspertpanelet er på vej med flere tiltag. Under valgkampen er arbejdet sat på pause, men jeg regner med, at de kommer med noget nyt inden sommerferien. Hvilke ved jeg ikke præcis, for de arbejder meget autonomt. Men jeg regner med, at deres forslag bare skal gennemføres, som vi gjorde med de tre første,« siger han og bliver en smule mere konkret:
»Jeg har haft et konkret ønske om at se nærmere på, hvordan vi kan gøre anmeldelsessituationen bedre, så et offer ikke skal stå ved en skranke på en politistation blandt en masse andre og fortælle om en voldtægt.«
Hvad sker der med ekspertpanelet, hvis du ikke sidder som justitsminister efter valget?
»Det håber jeg selvfølgelig, jeg gør. Men hvis ikke, så vil jeg arbejde hårdt for, at den siddende justitsminister vil gennemføre deres forslag.«
Dansk Kvindesamfund har været ude at sige, at de ikke mener, kvinder skal anmelde en voldtægt – specielt hvis gerningsmanden nægter sig skyldig, da situationen omkring ofre er for dårlig i Danmark. Hvad er din kommentar?
»Det forstår jeg ganske enkelt ikke. Det er et virkeligt uheldigt signal at sende. Man skal anmelde en voldtægt, hvis man er udsat for den. Hvor står vi, hvis ikke folk anmeldte forbrydelser?«
Du har de seneste måneder arbejdet på en lov om samtykke. Hvad er status?
»Vi har sat nogle af de dygtigste juridiske eksperter i landet, som sidder i Strafferådet, på sagen. De er ved at se på det nu.«
»Og jeg regner bestemt med, at de kommer med et udkast til en lov i løbet af efteråret, og så forventer jeg da, uanset hvem der sidder i regering, at et samlet Folketing gør samtykke til lov.«
»Jeg har selv fået øjnene op for diskussionen om samtykke, for jeg var også en af dem, der tænkte, at det handlede om et stykke papir, hvor man svarede ja eller nej,« uddyber han.
Fra oppositionen har du fået hård kritik for ikke bare at gennemføre en lovgivning om samtykke. De var klar til at stemme for.
»Jeg synes ikke, kritikken af mig er fair. For det er vigtigt, at vi får det juridiske grundlag på plads først. Deres beslutningsforslag var politik af værste skuffe. På andre områder har de kritiseret mig for at haste tingene igennem, og når vi så på det her område tager os god tid, så er det også galt. Nu gør vi det ordentligt, for vi skal sikre retssikkerheden her.«
Når det kommer til samtykke-lovgivning, så har du mødt modstand i regeringen og ikke mindst fra dele af Venstre. Hvordan har du oplevet det?
»Jeg har også hørt betænkelighederne fra Venstre og Preben Bang Henriksen (partiets retsordfører, red.), men nu er vi i valgkamp, og så er det nemt for mig at sige, hvad vi ønsker at gøre.«
Men hvordan har du oplevet modstanden i regeringen?
»Jeg vil ikke kalde det modstand, men mere skepsis i dele af regeringen.«
Som du selv siger, så har du været modstander af samtykke. Hvad har ændret sig og hvornår?
»Det skete sidste sommer med jeres artikler. Det har gjort et stort indtryk at læse dem og sidde foran ofre for voldtægt, som dem I havde med på besøg på mit kontor. Og det er også en vigtig pointe, for det nytter, når folk står frem og fortæller om deres erfaring. Det gjorde de her kvinder, og det gjorde et enormt indtryk.«
Hvis du ikke sidder i regering efter valget, hvad skal der så ske på området?
»Uanset om vi er i regering eller ej, vil jeg presse på for at få gennemført de ting, som ekspertpanelet kommer med, og få stemt en samtykkelovgivning igennem.«
Kunne du have nået mere på voldtægtsområdet?
»Det kunne jeg nok godt, men da jeg tiltrådte som justitsminister, fløj kuglerne om ørerne på folk i bandekrigen. Så der var mit fokus først. Men da jeg i sommer blev gjort opmærksom på problemerne, satte vi også straks ind. Og jeg mener, at man skal måle mig på, at jeg handlede, da jeg blev gjort opmærksom på, at der var et problem.«
Hvad er du mest glad for, du har opnået på området?
»Jeg er meget glad for ekspertpanelet og deres råd, som vi nu gennemfører. Og så er jeg glad for, at der er en lov om samtykke på vej.«
Hvad er din største skuffelse?
»At vi ikke kom hurtigere i gang, så vi kunne have nået mere.«
Du kan finde de mere end 60 artikler, som B.T. har udgivet i serien #Voldtaget, her.
