I juni forventes der 38 nye emojis. De små symboler har for længst sneget sig ind for enden af vores sætninger i sms’er og på nettet, men hvilken magt besidder de, som finder på symbolerne egentlig?

Inden for de nærmeste uger vil der dukke 38 nye symboler op i rækkerne af gule ansigter, håndtegn og forsimplede madvarer på din smartphones tastatur.

De såkaldte »emojis« får en opdatering og udvides blandt andet med en »selfie-emoji«, et sæt »skålende champagneglas« til at udtrykke fest og fejring samt den nok mest hypede af dem alle: »bacon-emojien«.

Emojies er små piktogrammer. De kan indsættes for enden af en sætning i en sms eller en chatbesked til at udtrykke følelser på en letafkodelig og humoristisk måde, og i takt med, at vi kommunikerer mere på skrift og i kortere beskeder, er der behov for de små symboler til at kompensere for kropsprog og toneleje, forklarer Eva Skafte Jensen fra Dansk Sprognævn.

»Det er i virkeligheden ret unikt, at vi på den måde kan tilføje et følelsesregister til skriftsproget,« siger hun og forklarer, at emojis har bredt sig langt ud over chat-universet.

I takt med, at emojis indtager vores digitale kommunikation, bliver de små symboler også i stigende grad politisk ladet. Tilstedeværelsen eller fraværet af et bestemt symbol bidrager til kulturel synlighed eller sletning.

Det er blevet en integreret del af den måde, vi udtrykker os på, forklarer Eva Skafte Jensen, og udvalget af emojis har de seneste par år medført adskillige ophedede debatter – om alt fra geopolitiske spørgsmål til tidens største debatemner.

»Vi kunne umuligt have forudset den popularitet og magt, emojis ville få«

Det er konsortiet »Unicode«, som har monopol på at udvælge og implementere de emojis, der ligger som standarder i tastaturet. Gruppen blev stiftet i Californien i 1991 af ingeniører fra Xerox og Apple for at sikre, at tekst og symboler fremstod ens på alle skærme på tværs af styresystemer.

Organisationens hjemmeside vidner om et lukket univers henvendt til computerprogrammører og software-eksperter, hvor journalister henvises til en side med 19 ofte stillede spørgsmål samt en linksamling til de utallige artikler, der er skrevet om emojis.

Inden de små piktogrammer så dagens lys, beskæftigede konsortiet sig med udformningen af 128 bogstaver, tal og grammatiske tegn. Siden er udvalget blevet udvidet, blandt andet med et sæt af hieroglyffer, og i 2007 kom der pludselig en »smiley« frem, hvis man indtastede »kolon« og »parentes« efter hinanden.

Den sorte stregtegning af en smiley, der er forløberen for de langt mere detaljerede emojis, er oprindeligt en japansk opfindelse, og det var da også en japansk ingeniør hos Google, der fik overtalt Unicode-konsortiet til at optage de såkaldte emoticoner. De små ansigter skulle især appellere til kvinder, der ellers ofte følte, at deres budskaber blev misforstået uden, var Google-ingeniørens argument.

Stregtegningerne blev pixeleret og detaljeret, og den nye generation emojis blev voldsomt populære omkring 2012. Det skete i takt med, at de nyeste smartphones begyndte at inkorporere ikonerne som standardindstilling på de digitale tastaturer, og tallet af emojis er steget fra 722 i 2010 til 1.281 i begyndelsen af 2016.

»Vi kunne umuligt have forudset den popularitet og magt, emojis ville få,« har medlemmer af »Unicode« senere fortalt, fremgår det af en rapport skrevet om emoji-lobbyisme. Medlemmerne af »Unicode« består hovedsagelig af hvide, amerikanske mænd – hvilket udvalget af emojis i høj grad afspejler – og de digitale ikoners popularitet var dermed nærmest dømt til at løbe ind i mangfoldighedsproblemer.

Det første politiske opråb kom fra den provokerende popstjerne Miley Cyrus. I december 2012 startede hun bevægelsen #emojiethnicityupdate på det sociale medie Twitter.

Budskabet, der gik på at indføre emojis med forskellige hudfarver, ramte hendes 19 millioner følgere, og ud af det opstod en række nonprofit lobby-organisationer med det samme formål. Opfordringen nåede det ellers tilsyneladende upåvirkelige konsortium i Californien, og sidste år blev det således muligt at ændre hudfarven på diverse emoji-personer.

Parallelt med racespørgsmålet har der rejst sig en række debatter omkring udvalget og stereotypificeringen af emojis. Eksempelvis er der et detaljeret udvalgt af asiatiske retter som »bento« og »ongiri«, mens de latinamerikanske brugere først lige har fået mulighed for at udtrykke sig med en »taco-emoji«.

Og selv om der blev eksporteret 155 millioner smartphones til Afrika og Mellemøsten sidste år, er der fortsat ikke tegn på hverken afrikansk gastronomi eller mellemøstlig kultur i emoji-forrådet.

Emojis afspejler følelser

»Emojis er blevet politiske, fordi de er blevet så udbredt, og så er det klart, at der er nogen, som bliver stødt over, at det kun er hvide, kristne mænd, der er repræsenteret,« forklarer lektor Jesper Tække, der beskæftiger sig med kommunikation på sociale medier ved Aarhus Universitet.

Følelsen af ikke at være repræsenteret og kunne udtrykke sig har hygiejnebindsproducenten »Always« brygget en reklamekampagne på. Kampagnen hedder #LikeAGirl og består af små videoer, hvor unge kvinder fortæller om deres brug af emojis.

Kvinderne efterspørger piktogrammer af kvinder, der ikke er klædt i lyserødt, lægger neglelak eller ordner hår. »Det kunne være fedt med en kvindelig emoji, der spiller trommer,« lyder det fra en af reklamefilmens statister, og budskabet er dermed givet videre til »Unicode«. Og sådan fik »Always« også rullet »Unicode« ind i tidens ophedede feminisme-debat.

Det mest omstridte område i emoji-kataloget er imidlertid hverken hudfarve, køn eller madkultur. Det er flag. I april sidste år blev udvalget af flag udvidet med 200 nye flag, heriblandt det palæstinensiske flag, til trods for at territoriet ikke respekteres som en stat af hverken USA eller EU. Det har skabt røre på nettet, og rygterne går på, at der måske kan være en »kurdisk flag-emoji« på vej.

Det er altså ikke uden betydning, hvad de 38 nye symboler forestiller, eller hvordan de er udformet. Dog skal man passe på ikke at tillægge dem for stor betydning, lyder det fra Jesper Tække på Aarhus Universitet.

»Emojis er først og fremmest følelsesunderstøttende. Jeg tror ikke, de går hen og ændrer vores forståelse af bestemte begreber. Der er snarere en risiko for, at vi mistolker det store udvalg af symboler, og så går hele idéen jo tabt.«

»Psykologisk forskning viser, at der på tværs af kulturer er nogle basale ansigtsudtryk, som alle forstår – og det er også de emojis, der er mest anvendt. Modsat kan man godt forestille sig, at »bacon-emojien« er svær at afkode i muslimske lande,« forklarer Jepser Tække.

Og hvordan skal man så bruge »bacon-emojien«?

»Bacon er jo for os, der spiser svin, noget, vi elsker over alt andet. Vores kultur dyrker virkelig den spise, og man kan tale om, at det har nogle overførte sproglige funktioner – bacon indikerer, at noget er godt.«