ENGLAND: Mens nogle kvinder lader som om, så er der andre kvinder, som i den grad har nemt ved at få orgasme. Faktisk er en kvinde fra Hertfordshire i England nødt til at udholde op til 100 orgasmer om dagen, fordi hun lider af 'Persistent Genital Arousal Disorder' (PGAD), skriver Daily Mail

Den 44-årige Kim Ramsey oplever, at selv den mindste bækkenbevægelse i et tog, i en bil eller under huslige pligter kan udløse et klimaks. Men de mange orgasmer har efterladt Kim Ramsey i et smertehelvede, hvor hun er ude af stand til at have et normalt forhold.

- Man skal forestille sig, at man føler sig ophidset af ingen anden grund, end man stod op den dag. Jeg har haft orgasmer i offentligheden, blandt andet på ujævne togture. Og jeg kunne intet gøre, siger hun til avisen.

Læger mener, at det uhelbredelige syndrom er forårsaget af en ulykke i 2001, hvor hun faldt ned af nogle trapper og slog ryggen i det område, hvor kvinders orgasmer sidder.