Regeringen smed en stor bombe, da den i sidste uge annoncerede, at Danmark skal huse en ukrainsk våbenvirksomhed tæt på byen Vojens i Jylland.
Men det er langt fra alle sønderjyder, der er begejstrede for den nye nabo, de er stillet i sigte. Lykke Hartmann fra Kolding og Karl Schmidt fra Vojens er to af dem.
»Det er ganske grotesk og idiotisk set i lyset af den situation, vi står i nu. Jeg synes jo personligt, at det er en direkte invitation til Rusland,« siger Lykke Hartmann til B.T.
37-årige Lykke Hartmann er én af de borgere, der kommer til at bo tæt på den nye fabrik i Sønderjylland, der har til udsigt at åbne den 1. december 2025, og som skal producere brændstof til ukrainske missiler.
Bekymringen for, hvad fabrikken vil betyde for sikkerheden i området – og for Danmark i det hele taget – fylder for familien fra Kolding. Men hvorvidt den bekymring er reel, er der delte holdninger om.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kaldte frygten for et russisk angreb på fabrikken »totalt urealistisk, hypotetisk og 100 procent usandsynlig« på et borgermøde, der fandt sted i Vojens i sidste weekend.
PET har dog forinden bekræftet over for DR, at der er trusler om spionage og sabotage mod den ukrainske våbenvirksomhed.
Ligeledes var det en stærkt utilfreds russisk ambassadør, Vladimir Barbin, som efter nyheden fastslog, at det 'stadig vil blive sværere ikke at betragte Danmark som en direkte deltager i konflikten i Ukraine'.
Præcis den udmelding vækker bekymring hos Lykke Hartmann, der bor med sine fire børn i Sønderjylland.
»Ikke nok med, at vi sender rigtig mange penge til Ukraine – som jeg i øvrigt synes er fint – så skal støtten nu fysisk placeres i vores land. Jeg mener, at Danmark leger med ilden i den henseende,« siger hun.
Men er det ikke en god ting, at Danmark hjælper sine allierede og sender et stærkt signal til Putin, ligesom vi forventer hjælp af vores allierede?
»Nu er det jo sådan, at de lande, som vi forventer, har vores ryg, både er medlemmer af NATO og EU. Det er Ukraine ikke. Det er helt fint, at vi sender støtte, men jeg synes ikke, at vi skal placere det i vores land.«
Lykke Hartmann er ikke den eneste, som føler, at borgerne i Sønderjylland ikke er blevet hørt i beslutningen. Det gælder også 73-årige Karl Schmidt, der kommer til at bo 400 meter fra fabrikken.
»Jeg frygter, at der vil komme et angreb på fabrikken. Vi bor jo så tæt på, og så bliver det bare trukket ned over hovedet på os,« siger han.
Men på trods af at et russisk angreb befinder sig i det hypotetiske, vil Karl Schmidt gerne stille spørgsmålstegn ved skråsikkerheden.
»Hvis denne vanvittige krig fortsætter, så kan det jo blive et vigtigt mål for russerne. Politikerne er alt for selvsikre, og det går alt for hurtigt.«
Men kan du slet ikke se det gode i, at Danmark hjælper og støtter Ukraine så meget, som vi overhovedet kan?
»Nej, det kan jeg faktisk ikke. I Danmark virker det som om, at hævnen over Rusland er vigtigere end at få krigen afsluttet. Hvorfor ikke presse på våbenhvileforhandlingerne fremfor at finansiere mere krig?«
B.T. har forelagt Lykke Hartmanns og Karl Schmidts kritik for forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og spurgt, hvordan regeringen tager højde for borgernes bekymringer, samt hvorfor det er nødvendigt med en ukrainsk våbenfabrik på dansk jord.
I et skriftligt svar understreger han, at han har forståelse for, at forsvarsvirksomheden rejser spørgsmål blandt borgerne.
»Men der er ingen grund til at lægge skjul på, at vi står i en meget alvorlig sikkerhedspolitisk situation. Og Ukraine skal have mere støtte. En stærk forsvarsindustri er afgørende for vores sikkerhed,« lyder det fra forsvarsministeren.
Troels Lund Poulsen fastslår, at den nye fabrik ikke ændrer på vurderingen af den militære trussel mod Danmark, og at myndighederne følger sabotagetruslen tæt.
Derudover oplyser Troels Lund Poulsen, at han vender tilbage til Vojens for at fortsætte dialogen med borgerne og give svar på spørgsmål.
