Hvornår har du sidst haft sex? Dit svar vil sandsynligvis afhænge af, hvornår du sidst var sammenmed et andet menneske. Sådan vil det nok ikke være i fremtiden. Digitaliseringen og sociale medier har i dag allerede sat deres aftryk på vores sexliv, men det er kun begyndelsen.

Chris er teenager. Han har mistet interessen for den mest almindelige form for porno og tænder kun på billeder og videoklip, hvor kvinder ydmyger eller penetrerer mænd.

Da Chris får chancen, kan han ikke gennemføre et almindeligt samleje med en jævnaldrende pige. Hans seksualitet er allerede udviklet i meget specifik og langt mere pikant retning. I frustration over sine præferencer, som han selv betragter som afsporede, øver han sig op til en date på at finde nydelse i et almindeligt vaginalt samleje ved hjælp af en attrap.

Chris er en fiktiv karakter i romanen »Far, mor og børn« af Chad Kultgen, som i bogen tegner et billede af digitaliseringen og de sociale mediers indflydelse på vores relationer og hverdagsliv.

Hvis Chris gik til lægen, ville han sandsynligvis få diagnosen PIED (Porn-Induced Erectile Dysfunction) – pornoudløst rejsningsbesvær, som især rammer unge mænd.

»PIED er et fænomen, som man er meget optaget af i USA i øjeblikket, og som er et af digitaliseringens negative aftryk på seksualiteten« siger Mette Sillesen.

Som fremtidsforsker har hun fingeren på pulsen, i forhold til hvad der rører sig. Blandt andet i forhold til sexlivet, hvis udvikling hun var med til rette fokus mod på Heartland Fes­tival for nylig. Om PIED forklarer hun:

»Det er i dag helt almindeligt at se porno i 12-årsalderen, hvilket typisk er adskillige år før den seksuelle debut. Det betyder, at teenagere udvikler en seksualitet, som er enormt visuel og domineret af de parametre, der er på spil i pornoen. Og når de så skal til at gøre sig seksuelle erfaringer i den virkelige verden, oplever en stigende andel af de unge mænd, at de får rejsningsproblemer,« siger Mette Sillesen.

Ifølge fremtidsforskeren er en seksuel revolution undervejs, og når den først tager fart for alvor, vil en teenagedreng som Chris måske slet ikke føle et behov for at være i stand til at blive ophidset af traditionel sex. Det vender vi tilbage til.

Christian Graugaard, der er professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet, ser også store ændringer.

»På få årtier er vores livsbetingelser blevet vendt på hovedet af den digitale revolution, og det kommer i høj grad til syne i vores intime og seksuelle liv,« siger Christian Graugaard med henvisning til den omfangsrige og lettilgængelige pornografi, muligheden for at finde partnere og erotiske smagsfællesskaber via sociale medier og udsigterne til seksuelle møder i det virtuelle rum.

Konsekvenserne kender man på nuværende tidspunkt ikke ret meget til.

»I sundhedsvidenskaberne er emnet stort set uudforsket. Der er ikke mange, som interesserer sig for, hvad alt dette betyder for det enkelte menneskes seksuelle sundhed og livskvalitet,« siger Christian Graugaard.

Eksempelvis ved man på nuværende tidspunkt ikke noget om omfanget af PIED på dansk grund.

»Men til efteråret igangsætter vi en stor seksuel befolkningsundersøgelse, og så bliver vi meget klogere. Den viden, vi foreløbig har, tyder dog ikke på, at pornografien i sig selv har negative effekter på unge,« siger Christian Graugaard, som mener, at det er vigtigt ikke alene at fokusere på de negative sider:

»Set fra en sexologisk vinkel har internettet også ensomhedsforebyggende, ja, nærmest demokratiserende aspekter.«

Det er ti år siden, de store pornosites blev lanceret, mens eksempelvis datingappen Tinder har fem år på bagen. Og ét er de konkrete muligheder for seksuelle oplevelser via den digitale verden, noget andet er, hvad internettet og sociale medier har betydet for vores selvfremstilling og selvopfattelse i en seksuel sammenhæng.

»De sociale medier er en essentiel del af at være menneske i dag. Vi bruger dem til at bygge en identitet op med, og vi oplever os selv og andre gennem dem. Det gælder også i forhold til seksualitet. Det handler meget om udseende og om at være lækker. Med den digitale dating er objektificeringen af individet blevet mere udtalt. Vi tænker i stigende grad på os selv som nogle, der skal være som dem i pornoverdenen. Det gælder ikke mindst for de nye generationer, der ikke har prøvet at leve et liv uden sociale medier og fri adgang til porno,« siger Mette Sillesen.

I Sex & Samfunds rådgivning Sexlinien for unge har man også noteret sig ændringer, der peger i samme retning.

»Kroppen er nexus for seksualiteten, og bekymringer om, hvorvidt den er okay, har altid fyldt meget i vores rådgivning. Men i dag er den mere uskyldige undren og bekymring blevet afløst af noget mere præstationsorienteret og ønsket om at lande et bestemt sted – eksempelvis ved hjælp af implantater og slankekure. De sociale medier har givet næring til overfladekulturen, fordi det indre ikke er nemt at vise frem på samme måde. Man kan have succes på en række områder, men udseendet er det vigtigste, når man skal poste et billede,« siger national projektleder i Sex & Samfund Jeppe Hald.

En anden betydningsfuld ændring er alle de andenhåndserfaringer via porno, som unge typisk har, når de indleder deres seksualliv.

»Selv om der findes mange forskellige former for pornografi derude, følger størstedelen det samme manuskript. Det er heteroseksuel sex med fokus på mandens udløsning. Andenhåndserfaringerne betyder, at mange unge tror, at sex foregår på en bestemt måde, hvilket de kan have svært ved at leve op til. De forstår eksempelvis ikke, hvis orgasmen ikke kommer, når de har fulgt pornoverdenens dominerende manuskript, og de kan tro, at de skal mærke og føle meget mere, end de gør. Typisk pornografi er ikke en trinvis fortælling om, at man begynder at røre lidt her og der, mærker lysten, lærer sig selv at kende seksuelt og ikke behøver at gå hele vejen,« siger Jeppe Hald, som oplever, at udfordringerne betyder, at de mest sårbare holder sig tilbage.

Når fremtidsforsker Mette Sillesen skal gisne om, hvad der venter i horisonten, ser hun ingen tegn på, at menneskets seksualitet ikke skulle blive endnu mere påvirket af den teknologiske og digitale udvikling.

»Sex har traditionelt set været noget, der hørte til i privatsfæren, og som var forbundet med skam og tabuer. Men vi ser allerede i dag, at det er en del af vores identitet og selvrealisering. Vi skal gerne have mange seksuelle oplevelser og være eksperimenterende. Det er nærmest mere tabubelagt ikke at være det. Vi lever i en meget seksualiseret verden – ikke mindst på grund af digitaliseringen og de sociale medier. Når det bliver muligt at sende et virtuelt blowjob, som andre kan like, bliver det ikke mindre udtalt,« siger Mette Sillesen.

Sexrobotter og grej til virtuelle sexmøder er på vej ud til almindelige forbrugere i en ikke alt for fjern fremtid, og så bliver udfordringerne for en teenager som Chris fra artiklens indledning sandsynligvis ikke færre, medmindre det bliver helt naturligt for nye generationer at se på sex på en radikalt anderledes måde.

»Vi er på vej mod en seksuel oplevelsesøkonomi, hvor sex og følelser bliver splittet mere op. Når de digitale og virtuelle oplevelser bliver mere intense, bliver vores forståelse af sex også en anden. Hvis man i dag spørger: »Hvornår har du sidst haft sex?« vil mange i dag tænke på sex mellem to mennesker – og ikke på hvornår de sidst onanerede. Men når de digitale og virtuelle oplevelser bliver mere veludviklede, og vi sandsynligvis også interagerer med andre mennesker i den virtuelle verden, bliver vores forståelse af sex en anden, og det vil i højere grad være et forbrug på individplan,« siger Mette Sillesen, som gætter på, at sex mellem to mennesker bliver mindre udbredt i fremtiden.

»Man kan sagtens forestille sig, at vi har almindelig hverdagssex med robotter eller i en virtual reality-sammenhæng, og at den kropslige oplevelse med et andet menneske bliver et bevidst tilvalg, som kræver lidt mere af os, på samme måde som man i dag vælger at pakke iPhonen væk for at være mere nærværende,« mener Mette Sillesen, som peger på, at udviklingen selvfølgelig også byder på modtrends som eksempelvis langsommelig tantrisk sex, og at intimitet bliver en vare:

»Cuddling er ikke så stort herhjemme endnu, men i flere internationale storbyer er det virkelig vokset som fænomen og er noget, som man går til for at blive nusset. Den slags vil vi se mere til i fremtiden.«

Nogenlunde samme forventninger til fremtiden har Christian Graugaard:

»Mennesker indretter sig på de mest fantastiske måder, og jeg tror, at vi kommer til at se meget spændende blandinger af fysisk og virtuel intimitet. Helt nye former for sanselighed og seksualitet. Det er ikke et enten-eller. Desuden vil vi garanteret opleve retrobølger, hvor folk slukker for teknikken og genopfinder langsomheden. Indtil det modsatte er bevist, forbeholder jeg mig ret til optimisme.«