Alexander Rybak kastede sin violin ud til en teenagepige under en koncert Han er glad for at synge om kærlighed og eventyr. Den norske violinvirtuos, 23-årige Alexander Rybak er siden sin overbevisende sejr ved årets Melodi Grand Prix blevet et ombejlet fænomen. 

Over alt hvor han færdes, mødes han af euforiske teenagepigers vilde skrig. Og i går, fredag aften, var ingen undtagelse. Her var han på scenen og give den gas med violinen på Rådhuspladsen til stor glæde for sine mange fans.

I følge VG Nett stod den 14-årige Andrea Victoria Horda Hoelseth tæt på scenekanten sammen med to veninder, og det blev hendes held. For efter at have sunget sangen "Funny Little World" kastede Alexander Rybak spontant sin violin lige i favnen på sin unge fan.

- Herregud, det er kjæmpegøy, var pigens kommentar til den norske netavis.

Men som hendes far konstaterede ovenpå episoden:

- Hun er en pige, som er altid er fremme i skoene.

Ifølge en repræsentant fra Rybaks pladeselskab EMI er det første gang noget lignende er sket.